Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

?>

Advokatfuldmægtig hos Holst,

Hos Holst, løser vi mange former for juridiske problemstillinger, både for den private og den offentlige sektor. Vi gør det ud fra ambitionen om, at det skal være enkelt, effektivt og nærværende.

Det er af afgørende betydning, at vores medarbejdere besidder høj faglighed, og det er vores mål at tiltrække de bedst kvalificerede ansøgere til stillingerne som advokatfuldmægtige. Derfor prioriterer vi uddannelsen af såvel vores fuldmægtige som vores øvrige jurister højt.

Du bliver en del af et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø

Hos Holst, har vi et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, og det betyder meget for os at bevare dette. Det betyder også meget for os, at medarbejderne har tid til familie, venner og fritidsinteresser mv., og at der er en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Firmaet er drevet ud fra en filosofi om, at alle medarbejdere er vigtige for firmaets succes. At en advokatvirksomhed skal drives ud fra en helhedstankegang, og at et tæt samarbejde mellem alle medarbejdere – på tværs af faggrænser – er en betingelse for at opnå succes.

Dette kommer også til udtryk i vores bonusordning, som ikke er baseret på de enkelte fagområder eller rettet mod særlige stillingskategorier, men i stedet er baseret på firmaets samlede resultat og kommer alle medarbejdere til gode.

For at styrke det gode, interne samarbejde, arrangeres der løbende sociale arrangementer. Blandt firmaets faste traditioner kan nævnes julefest, grillfest, fredagsbar og DHL-stafet. Derudover er det vores mål at holde et velkomstarrangement for nyansatte jurister et par gange om året.

Du tilknyttes en eller to partnere

Som advokatfuldmægtig bliver du typisk tilknyttet en eller to partnere inden for et bredere fagområde som for eksempel fast ejendom og entreprise, virksomhedsoverdragelser, selskabsret og erhvervsret, rekonstruktion og insolvensret eller energi- og forsyningsret.

Partnerne styrer og koordinerer din opgavetilgang, så opgaverne kan varieres og tilpasses i forhold til din anciennitet, dine interesser og din erfaring inden for et område.

Hos Holst, opnår du som fuldmægtig hurtigt klientkontakt. Udover at deltage i møder og sagsforberedende arbejde sammen med de øvrige jurister i huset, vil du allerede på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet få selvstændigt ansvar for dele af sagsbehandlingen.

I løbet af fuldmægtigtiden kan du forvente at stifte bekendtskab med flere fagområder. Om det sker ved en egentlig rokade eller gennem løbende tilpasning af dine opgaver, aftales i dialog med dine ansvarlige partnere, men i alle tilfælde sikres det, at de fuldmægtige får en bred og alsidig advokatuddannelse.

Du får supplerende undervisning undervejs

Som advokatfuldmægtig hos Holst, omfatter den treårige advokatuddannelse ikke kun Advokatsamfundets obligatoriske fuldmægtigkurser og den obligatoriske efteruddannelse.

Som advokatfuldmægtig hos Holst, får du også:

  • mulighed for at deltage i kurser hos relevante kursusudbydere efter eget ønske eller på opfordring fra partnere og kollegaer
  • mulighed for, i aftalt omfang, at følge kursusfag på Aarhus Universitet
  • et todages regnskabskursus hos et anerkendt revisionsfirma, som alle fuldmægtige forventes at deltage i
  • mulighed for deltagelse i gå-hjem-møder for alle medarbejdere, hvor eksterne eller interne specialister går i dybden med et udvalgt juridisk emne.

Vi ser herudover positivt på, at advokatfuldmægtige selv opsøger yderligere uddannelsesmuligheder, og bl.a. har mange af vores advokatfuldmægtige stillinger som undervisere på universitet.

Derudover ser vi endog meget positivt på advokatfuldmægtiges, og andre ansattes, eventuelle ønsker om udlandsophold. Der er derfor mulighed for orlov i forbindelse med et studieophold i udlandet eller et arbejde i en udenlandsk advokatvirksomhed.

Ansøgning

Tiltrædelse som advokatfuldmægtig sker typisk i februar og august. Stillingsopslag kan findes på www.holst-law.com.

Vi modtager altid gerne uopfordrede ansøgninger fra dygtige kandidater.

Søg her

Alle ansøgninger behandles fortroligt.