Kort om Mathias Rahr
Mathias arbejder blandt andet med insolvens, hvor han især rådgiver finansielle kreditorer inden for garanti- og banksektorerne og også håndterer retssager vedrørende f.eks. omstødelse og ledelsesansvar. Han arbejder også med rekonstruktion, både som rekonstruktør, men også på købersiden.
Derudover bistår han på virksomhedsoverdragelser, hvor han håndterer almindelige M&A-processer og selskabsretlige problemstillinger.
Mathias er også en erfaren rådgiver inden for køb og salg af fast ejendom, hvor han bistår med eksempelvis due diligence, rådgivning om tilbudspligt, tinglysning og ejerforeninger m.v. Han har også beskæftiget sig indgående med projektudvikling, herunder almindelig projektudvikling (særligt på købersiden), men også totalentrepriser, hvor han bistår gennem hele processen lige fra aftaleindgåelse til aflevering af det færdige byggeri.
I sit arbejde værdsætter Mathias især de mange og varierede opgaver, som giver ham tætte berøringsflader med mange forskellige aktører og interessenter og en god blanding af jura og praktiske udfordringer.
Forretningsområder
Erfaring & uddannelse
- 2020 Cand.jur., Aarhus Universitet
Bestalling
- 01-09-2023