Aftale
Holst, Advokater bistår Himmerlandskød A/S og Tican Fresh Meat A/S med etablering af fællesejet joint venture
Etableringen af Moert A/S som et joint venture ejet af Himmerlandskød A/S og Titan Fresh Meat A/S i fællesskab krævede bl.a. omfattende fusionskontrolprocesser i en lang række europæiske lande.
Projektet strakte sig over en længere periode, fra vi modtog sagen i november 2024 og frem til endelig godkendelse og stiftelse i juni 2026.
Etableringen har blandt andet krævet fusionsanmeldelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder markedsanalyser, prænotifikationsanmeldelse og besvarelse af styrelsens spørgsmål ad flere omgange, og – ikke mindst – omfattende fusionskontrolprocesser i Litauen, Montenegro, Polen, Østrig og Tjekkiet. Disse blev succesfuldt håndteret i samarbejde med advokater i de pågældende lande og i samarbejde med Tican Fresh Meat A/S’ tyske advokater.
Vi er glade for og stolte af at have bistået på processen, der kulminerede med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse den 22. juni 2026 og efterfølgende stiftelse og registrering af JV-selskabet den 30. juni 2026.
Vores team bestod af Mogens Birkebæk, Christian Skadborg, Silke Høgh og Sara Fogt.