Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 8.00-17.00

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

Advokatfuldmægtig hos Holst,

Hos Holst, løser vi mange former for juridiske problemer, både for den private og den offentlige sektor. Vi gør det ud fra ambitionen om, at det skal være enkelt, effektivt og nærværende.

Det er af afgørende betydning, at vores medarbejdere besidder høj faglighed, og det er vores mål at tiltrække de bedst kvalificerede ansøgere til stillingerne som advokatfuldmægtige. Derfor prioriterer vi uddannelsen af såvel vores fuldmægtige som vores øvrige jurister højt.

Du bliver en del af et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med attraktive ansættelsesvilkår

Holst, blev stiftet med et ønske om at skabe et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, og det betyder meget for os at bevare dette. Det betyder også meget for os, at alle medarbejdere har tid til familie, venner og fritidsinteresser, og at der er en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Firmaet drives ud fra en filosofi om, at alle medarbejdere er vigtige for firmaets succes, at en advokatvirksomhed skal drives ud fra en helhedstankegang, og at et tæt samarbejde mellem alle medarbejdere – på tværs af faggrænser – er en betingelse for at opnå succes.

Dette kommer også til udtryk i vores bonusordning, der er særegen i branchen. Vores bonusordning er nemlig ikke baseret på de enkelte fagområder eller rettet mod særlige stillingskategorier, men er i stedet baseret på firmaets samlede resultat og kommer alle fastansatte til gode – også vores fuldmægtige.

Udover bonusordningen tilbydes fuldmægtige en attraktiv lønpakke.

Som advokat og advokatfuldmægtig kan man ikke undgå, at der i perioder er travlt. For at dette hverken skal gå ud over de fuldmægtiges faglige uddannelse eller balancen mellem arbejde og fritid, opererer vi hos Holst, med, hvad der for advokatbranchen må betegnes som relativt beskedne omsætnings- og debiteringskrav til vores fuldmægtige.

Du tilknyttes en eller to partnere

Som advokatfuldmægtig bliver du typisk tilknyttet en eller to partnere inden for et bredere fagområde som fx fast ejendom og entreprise, virksomhedsoverdragelser, selskabsret og erhvervsret, rekonstruktion og insolvensret, energi- og forsyningsret eller forsikring og proces.
Partnerne styrer og koordinerer din opgavetilgang, så opgaverne kan varieres og tilpasses i forhold til din anciennitet, dine interesser og din erfaring inden for et område.

Hos Holst, opnår du som fuldmægtig hurtigt klientkontakt. Udover at deltage i møder og sagsforberedende arbejde sammen med de øvrige jurister i huset, vil du allerede på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet få selvstændigt ansvar for hovedparten af sagsbehandlingen.

I løbet af fuldmægtigtiden kan du forvente at stifte bekendtskab med flere fagområder. Om det sker ved en egentlig rokade eller gennem løbende tilpasning af dine opgaver, aftales i dialog med dine ansvarlige partnere, men i alle tilfælde sikres det, at du som fuldmægtig får en bred og alsidig advokatuddannelse.

Du får supplerende undervisning undervejs

Som advokatfuldmægtig hos Holst, omfatter den treårige advokatuddannelse ikke kun Advokatsamfundets obligatoriske fuldmægtigkurser og den obligatoriske efteruddannelse.

Som advokatfuldmægtig hos Holst, får du bl.a. også:

  • mulighed for at deltage i kurser hos relevante kursusudbydere efter eget ønske eller på opfordring fra partnere og kollegaer
  • mulighed for, i aftalt omfang, at følge kursusfag på universitetet
  • mulighed for deltagelse i gå-hjem-møder for alle medarbejdere, hvor eksterne eller interne specialister går i dybden med et udvalgt juridisk emne
  • deltagelse i vores halvårlige Holst, fagdage med både eksterne og interne oplægsholdere

Vi ser herudover positivt på, at advokatfuldmægtige selv opsøger yderligere uddannelsesmuligheder, og bl.a. har mange af vores advokatfuldmægtige stillinger som undervisere på universitetet.

Interesseret?

Tiltrædelse som advokatfuldmægtig sker typisk i februar og august. Stillingsopslag kan findes på www.holst-law.com.

Vi modtager altid gerne uopfordrede ansøgninger fra dygtige kandidater.

Søg her

Alle ansøgninger behandles fortroligt.