Bestyrelsens adgang til at give gaver til almennyttige formål

Selskabslovens udgangspunkt er klart: Selskabets midler må ikke anvendes til formål, der ligger uden for selskabets forretningsmæssige interesse, medmindre der foreligger enstemmighed blandt ejerne. Reglerne om gaver til almennyttige formål udgør imidlertid en undtagelse hertil.

Generalforsamlingen har med simpelt flertal en relativt vid adgang til at give gaver til almennyttige formål. Bestyrelsen har også en sådan kompetence, men den er mere begrænset. Hvis en gave ligger uden for de rammer, som bestyrelsen og generalforsamlingen med simpelt flertal kan beslutte inden for, kræver det vedtagelse med 9/10 flertal på generalforsamlingen.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvornår generalforsamlingen med simpelt flertal henholdsvis bestyrelsen kan beslutte at give gaver til almennyttige formål, og hvornår det i stedet kræver vedtagelse med 9/10 flertal på generalforsamlingen.

1. Indledende om selskabslovens regler om gaver til almennyttige formål

Generalforsamlingen med simpelt flertal henholdsvis bestyrelsen har kompetence til at give gaver til almennyttige formål, hvilket fremgår af selskabslovens § 195, der har følgende ordlyd:

“Generalforsamlingen kan beslutte, at der af kapitalselskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyntagen til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Til de i 1. pkt. nævnte formål kan det centrale ledelsesorgan anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.”

Bestemmelsen fastlægger nogle overordnede rammer ift. at give gaver. Der skal være tale om en gave til almennyttige eller dermed ligestillede formål. Hvis dette er tilfældet, kan generalforsamlingen med simpelt flertal beslutte at yde gaven, såfremt det anses for rimeligt i forhold til selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt. Bestyrelsens kompetence er derimod begrænset til gaver af ringe betydning i forhold til selskabets økonomi.

I det følgende behandles, hvad der forstås ved et almennyttigt formål, samt hvornår generalforsamlingen med simpelt flertal henholdsvis bestyrelsen har kompetence til at yde sådanne gaver.

2. Hvad er et almennyttigt formål?

Reglerne, der behandles i denne artikel, vedrører alene gaver til almennyttige formål. Det er derfor afgørende at være opmærksom på, om en gave kan karakteriseres som sådan, for kun i det tilfælde er reglerne relevante.

En gave kan ydes både som pengebeløb eller naturalieydelse. Det er derfor uden betydning for gavens karakter, om en donation til en lokal sportsklub sker i form af et kontantbeløb eller sportsudstyr af tilsvarende værdi.

“Almennyttige formål” er kendetegnet ved, at de ikke tjener selskabets egne forretningsmæssige interesser, men i stedet tilgodeser bredere samfundsinteresser. Det kan fx være sociale, kulturelle, humanitære, videnskabelige eller ideelle formål. Et eksempel kan være en donation til en lokal musikfestival, uden at der til gengæld kræves reklameplads eller anden modydelse.

Der er derimod ikke tale om en gave til almennyttige formål, hvis gaven primært er forretningsmæssigt motiveret. Hvis et selskab fx yder støtte til en atletikforening, mod at foreningens spillere bærer selskabets logo på trøjerne, er der tale om en ydelse, der tjener selskabets interesser – og der er således ikke tale om en almennyttig gave.

Grænsen mellem almennyttige gaver og forretningsmæssigt motiverede ydelser er dog ikke helt skarp. Det er anerkendt, at et selskab godt kan have en afledt interesse i gaven, uden at den mister sin karakter af at være almennyttig. Et selskab kan fx støtte en kulturbegivenhed i håb om positiv omtale, så længe der ikke forventes en egentlig modydelse.

Gaver til politiske formål er som udgangspunkt ikke almennyttige, men kan efter omstændighederne anses som forretningsmæssigt motiverede. Gaver, der i virkeligheden tilgodeser selskabets ejere, vil – uanset formen – ikke være almennyttige, men kan efter omstændighederne anses som maskeret udlodning.

3. Beslutningskompetencen

3.1 Generalforsamlingen med simpelt flertal

Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte at give gaver til almennyttige formål, hvis det kan anses for rimeligt i forhold til både selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt.

Der findes ingen faste grænser for, hvornår et beløb kan anses som rimeligt i forhold til selskabets økonomiske situation. Vurderingen skal ske ud fra selskabets samlede kapitalberedskab. I store og velkonsoliderede selskaber kan der derfor gives gaver i en helt anden størrelsesorden end i mindre selskaber med færre midler. Omvendt kan selv beskedne beløb være for store i økonomisk svage selskaber.

Generalforsamlingen har med simpelt flertal som udgangspunkt en relativt vid adgang til at give gaver til almennyttige formål. Denne adgang er imidlertid ikke ubegrænset. Det ligger fx klart uden for grænserne, hvis en gave kan sidestilles med en væsentlig ændring af selskabets formål, eller hvis den bringer selskabets kapitalberedskab under det påkrævede niveau.

”Omstændighederne i øvrigt” er en åben kategori, der dækker over øvrige forhold, som kan have betydning for rimelighedsvurderingen. Det kan fx være, om selskabet samtidig har udbetalt et betydeligt udbytte til kapitalejerne, eller om selskabet befinder sig i en situation, hvor ejerne ikke får del i overskuddet, ligesom også selve formålet med gaven kan spille ind: Er det et formål, der ligger nært for selskabet at støtte, eller er det derimod kontroversielt?

Eksempel:

I en dom fra 1999 havde et selskab doneret kr. 100.000 til en almennyttig forening. Selskabet havde samme år et overskud på ca. kr. 920.000, aktiver for ca. kr. 33 mio. og en egenkapital på ca. kr. 32 mio. Højesteret fandt, at gaven ikke var i strid med de selskabsretlige regler. Dommen illustrerer derfor, at en gave af den størrelse – set i forhold til selskabets økonomiske stilling – som udgangspunkt ligger inden for rammerne af, hvad generalforsamlingen med simpelt flertal kan beslutte.

Det må bemærkes, at også større gaver, der gives af et selskab med en sådan økonomi, vil kunne være indenfor grænserne.

3.2 Bestyrelsen

Bestyrelsen har – ligesom generalforsamlingen med simpelt flertal – mulighed for at beslutte at give gaver til almennyttige formål. Kompetencen er dog mere begrænset end generalforsamlingens, idet bestyrelsen kun kan give gaver, som i forhold til selskabets økonomiske situation må anses for at være af ringe betydning.

Hvor generalforsamlingen kan træffe beslutning om at give gaver af større beløb – så længe de samlet set kan anses som rimelige – er bestyrelsens adgang således begrænset til beløb af ringe betydning. Vurderingen, af om en gave er af ringe betydning, skal foretages konkret og i forhold til selskabets samlede kapitalberedskab. Der findes ingen faste beløbsgrænser, men i praksis vil det typisk dreje sig om mindre bidrag, som ikke kan få nogen reel betydning for selskabets økonomi.

Kerneområdet for bestyrelsens kompetence vil derfor være små donationer til anerkendte velgørende formål – fx støtte til Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse. Bestyrelsen skal dog være opmærksom på, at selskabets vedtægter kan fastsætte enten en strengere eller en mere lempelig adgang til at give gaver, end den der følger af lovens udgangspunkt.

Eksempel:

Hvis man forestiller sig et selskab med et årligt overskud på kr. 1 mio. og en egenkapital på kr. 10 mio., hvor bestyrelsen beslutter at donere kr. 20.000 til henholdsvis en lokal idrætsforening, en kulturfestival og en landsdækkende velgørenhedsorganisation, så vil sådanne gaver som udgangspunkt anses for at være af ringe betydning i forhold til selskabets økonomiske stilling.

Såfremt det samlede gavebeløb derimod udgjorde kr. 300.000, ville det sandsynligvis ligge uden for grænserne af, hvad bestyrelsen selv kan beslutte.

3.3 Generalforsamlingen med 9/10 flertal

Såfremt en gave går ud over de rammer, som bestyrelsen henholdsvis generalforsamlingen med simpelt flertal råder over, kræves der et 9/10 flertal på generalforsamlingen. Dette er en særlig majoritetsregel, idet der både kræves 9/10 af stemmerne og af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital. Derudover består der en indløsningsmulighed for de kapitalejere, der måtte blive nedstemt.

4. Afsluttende bemærkninger

Selvom selskaber har mulighed for at støtte almennyttige formål, kræver det omhu at sikre, at beslutningen ligger inden for lovens rammer. Bestyrelsen bør altid overveje, om gaven er af en sådan størrelse, at generalforsamlingen bør inddrages, og bestyrelsen bør samtidig dokumentere både gavens formål og rimelighed i forhold til selskabets økonomiske situation.

En grundig og gennemsigtig proces mindsker risikoen for ansvar og sikrer samtidig, at gaven ydes i selskabets og dets interessenters bedste interesse.

5. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål vedrørende gaver til almennyttige formål, bestyrelsens kompetence eller andet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Holst, Advokater.