Bestyrelsens ansvar for forretningsmæssige beslutninger
Kan et bestyrelsesmedlem blive pålagt et personligt erstatningsansvar for beslutninger, der viser sig at være forretningsmæssigt forkerte? Eksempelvis bestyrelsens beslutning om at tilkøbe et nyt datterselskab, hvor datterselskabet efterfølgende går konkurs? Bestyrelsens beslutning om at tilkøbe et nyt datterselskab hviler på et forretningsmæssigt skøn. I Danmark er domstolene generelt tilbageholdende med at tilsidesætte bestyrelsens forretningsmæssige skøn, forudsat grundlaget for beslutningen er i orden. Dette er et udslag af den såkaldte "business judgment rule".
1. Generelt om bestyrelsesansvaret
Et bestyrelsesmedlem kan ifalde et erstatningsansvar, hvis ledelsesmedlemmet har handlet uforsvarligt. I juridisk sprogbrug taler man om, at et bestyrelsesmedlem skal have handlet culpøst for at pålægge ansvar. Erstatningsansvaret kan i princippet gøres gældende af enhver, der kan dokumentere at have lidt et tab som følge af ledelsesmedlemmets uforsvarlige handlinger (eller undladelser).
Typisk vil erstatningskravet blive gjort gældende af enten selskabet selv, kapitalejerne eller selskabets kreditorer. Erstatningssagerne vil som oftest udspille sig i forbindelse med selskabets økonomisk sammenbrud, dvs. i en konkurssituation. Et bestyrelsesmedlem kan dermed risikere at blive mødt med et personligt erstatningskrav for beslutninger, som bestyrelsesmedlemmet har været med til at træffe på selskabets bestyrelsesmøder.
Mange af de beslutninger, der bliver truffet af bestyrelsen, hviler på et forretningsmæssigt skøn. Er det fx en god eller dårlig idé at tilkøbe et nyt datterselskab med henblik på ekspansion på nye markeder? Vurderer bestyrelsen ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, at det er en god idé at tilkøbe datterselskabet, opstår spørgsmålet om bestyrelsen kan ifalde erstatningsansvar, hvis det efterfølgende viser sig, at beslutningen var forretningsmæssig forkert. Eksempelvis fordi efterspørgslen efter datterselskabets produkter viste sig at være langt lavere end budgetteret, og at datterselskabet derfor i sidste ende må gå konkurs. Hvis bestyrelsen i et sådant tilfælde risikerer at blive mødt med et erstatningskrav, vil bestyrelsen nok være tilbageholdende med at tage sådanne mere eller mindre risikobetonede beslutninger. Hvis ledelsen er for tilbageholdende med at løbe forretningsmæssige risici, kan det i sidste ende blive vanskeligt at drive virksomhed. Det er derfor med god grund, at de danske domstole med inspiration fra udlandet, herunder særligt amerikansk ret, anerkender princippet om “business judgment.”
2. Bestyrelsens ansvar for forretningsmæssige beslutninger
De danske domstole har med inspiration fra særligt amerikansk ret slået fast, at der gælder en “business judgment rule” i Danmark. Business judgment-reglen udtrykker i al sin enkel-hed et princip om, at domstolene i ledelsesansvarssager udviser forsigtighed med at tilsidesætte ledelsens forretningsmæssige skøn. Eksempelvis om det var en god eller dårlig idé at tilkøbe et datterselskab med henblik på ekspansion. Domstolene er dermed generelt tilbageholdende med at statuere ledelsesansvar for forretningsmæssige beslutninger – en slags lempet ansvarsvurdering. I de store ledelsesansvarssager i bankkraksagerne om fx Capinordic Bank og EIK Bank Danmark, blev ledelsesansvaret også bedømt i lyset af business judg-ment-reglen.
Forretningsmæssige beslutninger vil typisk vedrøre den fremtidige drift i selskabet og kan omfatte alt lige fra beslutninger om investeringer, fastlæggelse af selskabets strategi til fastsættelse af løn til direktionen/ledende medarbejdere i selskabet.
Der er to grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for, at business judgment-reglen finder anvendelse. For det første skal bestyrelsens skøn være udøvet på et kvalificeret og oplyst grundlag. Beslutningen skal med andre ord være truffet på et forsvarligt grundlag. I eksemplet med tilkøb af et datterselskab, vil det fx kunne indgå i forsvarlighedsvurderingen, om bestyrelsen har rådført sig med professionelle rådgivere i forbindelse med købet. Eksempelvis i relation til værdiansættelsen af target og en eventuel due diligence heraf.
For det andet skal beslutningen være truffet i selskabets interesse. Beslutningen må ikke være truffet ud fra uvedkommende hensyn. Det kunne fx være hensynet til et ledelsesmed-lem eller en nærtstående til ledelsesmedlemmet.
Er ovenstående to betingelser opfyldt, vil domstolene være tilbageholdende med at prøve bestyrelsens forretningsmæssige skøn. Omvendt, hvis betingelserne ikke er opfyldt, er risikoen for at ifalde ledelsesansvar betydeligt større, idet domstolene ikke på samme måde vil være tilbageholdende med at prøve det forretningsmæssige skøn.
Set fra et praktisk synspunkt er det derfor vigtigt, at bestyrelsen sikrer sig, at beslutninger bliver truffet på et oplyst grundlag. Samtidig er det anbefalelsesværdigt, at bestyrelsen opbevarer dokumentation herfor, idet dokumentationen vil spille en væsentlig rolle i en eventu-el ansvarssag.
3. Skal vi hjælpe dig?
Hvis du har spørgsmål til artiklen, eller ønsker at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.
