Bestyrelsens guide til reglerne om repræsentations- og tegningsret
Reglerne om repræsentations- og tegningsret handler grundlæggende om, hvem der udadtil kan optræde på vegne af selskabet, og hvem der kan forpligte selskabet ved indgåelse af aftaler. Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at være opmærksom på reglerne herom, da de både regulerer, hvilken kompetence man som bestyrelsesmedlem selv har, men også, hvilken kompetence de øvrige medlemmer af bestyrelsen samt direktionen har.
1. Indledning
Selskabsloven regulerer bestyrelsens, tilsynsrådets og direktionens stilling i selskabets interne forhold. Herudover findes også i selskabsloven regler om repræsentations- og tegningsret, som fastlægger, i hvilket omfang ledelsesmedlemmerne kan optræde på selskabets vegne udadtil og eventuelt forpligte selskabet. Reglerne om repræsentations- og tegningsretten gælder for både aktie- og anpartsselskaber.
Både repræsentations- og tegningsretten reguleres af selskabslovens § 135, men de to begreber er langtfra ens. Selvom begge rettigheder vedrører ledelsens mulighed for at optræde på vegne af selskabet udadtil, dækker de over to vidt forskellige beføjelser: “Repræsentationsretten” handler om, hvem der kan optræde som selskabets ansigt udadtil, men den giver ikke adgang til at indgå bindende handler på selskabets vegne. Evnen til at forpligte selskabet juridisk hører derimod under “Tegningsretten”.
Forskellen kan illustreres på følgende måde:
En onsdag eftermiddag modtager et bestyrelsesmedlem i en virksomhed en stævning, som er afleveret af en virksomhed, der mener at have et erstatningskrav mod selskabet. Senere samme dag indgår selvsamme bestyrelsesmedlem en aftale med et andet selskab om køb af et IT-program for kr. 1,2 mio.
I dette eksempel er det repræsentationsretten, der afgør, om stævningen kan forkyndes for bestyrelsesmedlemmet, mens det er tegningsretten, der afgør, om aftalen om IT-programmet binder selskabet.
I det følgende gennemgår vi reglerne for både repræsentations- og tegningsret. Afslutningsvist gennemgås nogle alternative grundlag, hvorpå selskabet ligeledes kan forpligtes.
2. Repræsentationsretten
Repræsentationsretten fastlægger, hvem der kan optræde på selskabets vegne udadtil.
I praksis har det især betydning i forhold til retssager og myndigheder – fx ift. hvem der kan modtage en stævning, anlægge sag eller møde i retten på selskabets vegne.
Repræsentationsretten tilkommer ethvert medlem af bestyrelsen og direktionen direkte i kraft af deres respektive hverv. Såfremt selskabet har et tilsynsråd, er hovedreglen, at dets medlemmer, i modsætning til bestyrelsen og direktionen, ikke har repræsentationsret. Der gælder dog en snæver undtagelse til dette udgangspunkt, hvorefter tilsynsrådet alligevel kan træde til og repræsentere selskabet i ganske særlige situationer. Dette gør sig gældende, hvis der anlægges en retssag mod et eller flere medlemmer af selskabets direktion, eller hvor direktionens medlemmer enten er inhabile eller af andre grunde ikke kan repræsentere selskabet.
Repræsentationsretten kan ikke begrænses. Det er således ikke muligt at indskrænke repræsentationsretten i selskabets vedtægter. Det skyldes, at repræsentationsretten har til formål at sikre, at omverdenen trygt kan henvende sig til ethvert ledelsesmedlem i selskabet, uden at skulle undersøge om selskabet har lavet begrænsninger i denne beføjelse.
3. Tegningsretten
Tegningsretten angår derimod kompetencen til at forpligte selskabet økonomisk og juridisk.
3.1 Den legale tegningsret
Selskabslovens udgangspunkt om tegningsret indebærer, at såvel den samlede bestyrelse som det enkelte medlem af bestyrelsen og direktionen kan forpligte selskabet over for tredjemand. Hvis der ikke i vedtægterne er fastsat begrænsninger i tegningsretten, vil dette udgangspunkt blive registreret for virksomheden hos Erhvervsstyrelsen.
Ved fastlæggelsen af tegningsreglen bør bestyrelsen ikke kun have fokus på kontrol, men også på den praktiske anvendelse. Tegningsreglen bør indrettes, så den kan fungere i det daglige, herunder i situationer, hvor relevante personer befinder sig i udlandet eller ikke er tilgængelige, således at nødvendige aftaler fortsat kan indgås uden unødige forsinkelser.
3.2 Lovlige begrænsninger af tegningsretten
Tegningsretten kan derimod begrænses i selskabets vedtægter. Et ønske om at begrænse tegningsretten kan skyldes, at man fx ønsker at beskytte selskabet mod uønskede dispositioner foretaget af enkeltpersoner.
Der kan i vedtægterne indsættes personelle begrænsninger i tegningsretten, således at den kun kan udøves af flere personer i forening. Dette kan være tilfældet, hvis ”to bestyrelsesmedlemmer i forening” eller ”en direktør i forening med et bestyrelsesmedlem” skal tegne selskabet. Det kan også bestemmes, at tegningsretten tilkommer specifikke navngivne personer eller bestemte funktioner, fx bestyrelsesformanden, hvorved de øvrige medlemmer afskæres fra alene at kunne tegne selskabet.
For direktionens vedkommende er det ligeledes tilladt at begrænse tegningsretten, således at det fx alene er den administrerende direktør, der kan tegne selskabet alene.
3.3 Ulovlige begrænsninger af tegningsretten
Selvom der kan ske begrænsninger i tegningsretten, er det ikke alle begrænsninger, der er i overensstemmelse med lovens regler.
For det første kan der ikke foretages “saglige” begrænsninger af tegningsretten. Dette indebærer, at tegningsretten ikke kan begrænses til bestemte typer dispositioner. En bestemmelse om, at et medlem af bestyrelsen “ikke må indgå aftaler om køb af IT-systemer, men i øvrigt gerne må indgå aftaler på selskabets vegne”, vil således være ugyldig. Det er ligeledes ugyldigt at begrænse tegningsretten ved hjælp af en beløbsgrænse, således at et bestyrelsesmedlem ikke kan forpligte selskabet ud over et nærmere angivet beløb.
Herudover kan bestyrelsens samlede tegningsret heller ikke begrænses. Bestyrelsen i forening kan således ikke underlægges begrænsninger, ved at det foreskrives, at bestyrelsen kun kan tegne selskabet i forening med en direktør.
3.4 Selskabets bundethed af en tegningsberettigedes dispositioner
I praksis vil selskabet som udgangspunkt være bundet af aftaler, der er indgået af en tegningsberettiget, også selvom der internt er handlet i strid med instrukser. Der gælder imidlertid en række begrænsede undtagelser hertil. Dette gælder for det første tilfælde, hvor den tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger for vedkommendes beføjelser, som er fastsat direkte i selskabsloven.
Derudover findes der to øvrige situationer, hvor selskabet ikke bliver bundet. Dette gælder, (1) hvor aftalen er i strid med selskabets formål, og (2) hvor den tegningsberettigede har overskredet en intern bemyndigelse (altså de interne rammer, som selskabet har fastsat for personen) eller væsentligt tilsidesat selskabets interesser. Fælles for disse situationer er, at tredjemand – altså den, som den tegningsberettigede har indgået aftalen med – skal være i ond tro. Dette indebærer, at tredjemand vidste eller burde have vidst, at den tegningsberettigede ved aftalen tilsidesatte selskabets interesser eller handlede udenfor sin bemyndigelse.
Ovenstående indebærer blandt andet, at såfremt et tegningsberettiget bestyrelsesmedlem indgår en aftale om køb af et IT-program for kr. 1,2 mio. i strid med en intern bemyndigelse, der forbyder vedkommende at foretage denne disposition, vil selskabet som udgangspunkt alligevel være bundet af aftalen, medmindre tredjemand vidste eller burde have vidst, at den interne bemyndigelse var blevet overskredet.
3.5 Særligt om samspillet med reglerne om stillingsfuldmagt
Man skal dog være opmærksom på, at selv hvis tegningsretten er begrænset, kan selskabet alligevel blive bundet via de almindelige fuldmagtsregler. En direktør vil således typisk fortsat kunne indgå aftaler inden for den daglige drift i kraft af sin stillingsfuldmagt.
****
Set fra en praktisk vinkel, bør bestyrelsen aktivt forholde sig til selskabets registrerede tegningsregel og sikre, at den afspejler den måde, som man reelt ønsker, at selskabet forpligtes på. I praksis opstår mange risici ikke på grund af de lovbestemte rammer, men fordi der er uoverensstemmelse mellem vedtægterne og den interne governance. Det anbefales derfor, at bestyrelsen løbende (fx årligt) gennemgår tegningsreglen og samtidig sikrer klare interne retningslinjer for, hvem der har kompetence til at indgå hvilke aftaler.
4. Skal vi hjælpe dig?
Hvis du har spørgsmål til repræsentations- og tegningsretten eller andre forhold, der behandles i denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.