Bestyrelsens rolle i en fusion

En fusion kan i disse tilfælde være en effektiv måde at styrke virksomhedens position og skabe nye vækstmuligheder. For bestyrelsen indebærer en fusion dog en lang række beslutninger og juridiske forhold, som skal håndteres med omhu.

I denne artikel gennemgår vi helt overordnet fusionens forskellige stadier, herunder de overvejelser der er særligt relevante for bestyrelsen.

1. Hvad er en fusion

En fusion er grundlæggende en sammenlægning af to selskaber. Der findes flere måder at gennemføre en fusion på. I praksis skelnes der typisk mellem to hovedformer:

• Egentlig fusion: hvor to selskaber sammensmeltes til et nyt selskab
• Uegentlig fusion: hvor et selskab overdrager alle sine aktiver og passiver til et andet selskab

Derudover kan fusioner være vandrette (to uafhængige selskaber) eller lodrette (et moderselskab og et datterselskab).

Alt efter hvilken form for fusion, der skal gennemføres, kan der være særregler, som man som bestyrelse skal være opmærksom på. I det følgende vil hovedreglerne for fusionsprocessen blive gennemgået.

2. Fusionsprocessen

En fusion kræver grundig forberedelse og nøje overvejelse af juridiske og økonomiske aspekter. Bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at fusionen både er i selskabets og kapitalejernes bedste interesse. Processen indebærer typisk følgende trin:

• Fusionsplan
• Fusionsredegørelse
• Mellembalance
• Vurderingsmandsudtalelse
• Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
• Endelig beslutning om fusionens gennemførelse

Fusioner bliver offentliggjort af Erhvervsstyrelsen, hvorfor fremtidige samarbejdspartnere og andre bliver fuldt belyst om fusionen. Det er derfor vigtigt for bestyrelsen at være opmærksom på, at fusionen udføres omhyggeligt og opfylder selskabslovens krav. Det skal dog bemærkes, at flere af de ovennævnte punkter kan undlades i visse tilfælde.

2.1 Fusionsplan

Fusionsplanen er første skridt i processen. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber udarbejder en fusionsplan, som fastlægger rammerne for fusionen. Selskabsloven stiller specifikke krav til, hvad planen skal indeholde, herunder selskabernes navne, hjemsteder og detaljer om eventuelt vederlag.

Set fra en praktisk vinkel bør bestyrelserne i de fusionerende selskaber overveje det følgende:

• Sørge for en grundig strategisk drøftelse i udarbejdelsen af fusionsplanen
• Involvere juridiske rådgivere tidligt, så planen opfylder lovens krav
• Sikre enighed og underskrift fra alle bestyrelsesmedlemmer for at undgå efterfølgende tvivl om beslutningsgrundlaget.

Det bemærkes, at fusionsplanen, hvis der alene deltager anpartsselskaber i fusionen, kan fravælges ved enighed blandt kapitalejerne, således at der i stedet foretages en såkaldt “straksfusion”.

2.2 Fusionsredegørelse

Når fusionsplanen er udarbejdet, kan man i bestyrelsen i hvert af det bestående selskaber udarbejde en fusionsredegørelse, hvor den påtænkte fusion forklares og begrundes. Dette punkt er et krav til fusionsprocessen, medmindre kapitalejerne i enighed beslutter, at der ikke skal udarbejdes fusionsredegørelse.

Redegørelsen skal yderligere indeholde oplysninger om, hvordan man er kommet frem til vederlagets størrelse for kapitalandelene i det ophørende selskab. I modsætning til fusionsplanen skal redegørelsen som udgangspunkt udarbejdes særskilt af de enkelte selskabers bestyrelser. Erhvervsstyrelsen accepterer dog i praksis, at også fusionsredegørelsen kan udarbejdes i fællesskab.

2.3 Mellembalance

Selskabsloven stiller i nogle tilfælde også krav om en mellembalance, som dog kan fravælges, hvis der er enighed mellem kapitalejerne.

En mellembalance er en opgørelse over det enkelte selskabs aktiver og passiver, som viser, hvordan et selskabs økonomi har udviklet sig siden senest aflagte årsrapport. Dette bliver kun aktuelt, hvis en fusionsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører. På den måde sikrer en mellembalance, at beslutningen om at fusionere træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

2.4 Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan

Som et yderligere led i fusionsprocessen kan der i samtlige af de fusionerende selskaber oprettes en skriftlig udtalelse om den påtænkte fusion og fusionsplanen, medmindre dette i enighed fravælges af kapitalejerne. Udtalelsen skal være udarbejdet af en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd. Det kræves af selskabsloven, at en vurderingsmand skal være en godkendt revisor. Vurderingsmandsudtalelsen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget i det ophørende kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Det skal i erklæringen også angives, hvilken fremgangsmåde der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget. Det er herudover vigtigt, at udtalelsen skal have en klar konklusion uden betingelser, så erklæringen gives med en høj grad af sikkerhed. At overholde denne betingelse er afgørende, så man som bestyrelse sikrer sig at undgå efterfølgende økonomiske konflikter eller skuffede forventninger.

2.5 Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling skal – medmindre den er fravalgt af kapitalejerne i enighed – udarbejdes af en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd (godkendte revisorer) med henblik på vurdering af, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter fusion. Dette sker ved at vurdere de deltagende selskabers økonomiske stilling, så vurderingsmændene kan afklare, om fusionen vil stille kreditorerne dårligere end deres nuværende position. Formålet med erklæringen er således at beskytte kreditorerne.

2.6 Afsluttende om fusionsprocessen

Fusionsplanen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter underskrivelsen. Herefter må beslutningen om at gennemføre fusionen først træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort modtagelse af fusionsplanen.

Erhvervsstyrelsen beretter selv, at de oplever en høj grad af fejl i anmeldelser og beslutninger om fusioner, som leder til, at fusionen bliver nægtet registrering. For at undgå dette er det væsentligt, at bestyrelsen er bevidst om de ovenfornævnte opfyldelsesbetingelser for fusionen.

Den endelige beslutning om fusion skal træffes af både det ophørende og fortsættende selskab. Man skal dog være opmærksom på, at det er forskelligt, hvem der i de fusionerende selskaber træffer den endelige beslutning.

For det ophørende selskab er det generalforsamlingens opgave at træffe endelig beslutning om fusionen (medmindre der er tale om en lodret, uegentlig fusion, hvor bestyrelsen kan beslutte fusionen). Beslutningen skal af generalforsamlingen træffes med det flertal, som normalt kræves til vedtægtsændringer, hvilket vil sige mindst 2/3 af de afgivne stemmer og ligeledes mindst 2/3 af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen.

For det fortsættende selskab er det bestyrelsens opgave at træffe den endelige beslutning (medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer udover optagelse af det ophørende selskabs navn eller binavn som binavn). Kravet til vedtagelse af beslutningen i bestyrelsen er blot sædvanlig majoritet, medmindre der er angivet andet i selskabets vedtægter. Eftersom en af bestyrelsens væsentlige opgaver er at overholde selskabsloven, er det vigtigt, at de omtalte betingelser er opfyldt.

*****

Afslutningsvis skal det nævnes, at fusioner kan være komplekse og kan medføre både strategiske muligheder og juridiske udfordringer. En velovervejet fusionsproces kræver bestyrelsens fulde opmærksomhed og tæt samarbejde med juridiske og finansielle rådgivere. Gennem grundig forberedelse og opmærksomhed på alle lovkrav kan bestyrelsen øge sandsynligheden for en succesfuld fusion, der skaber værdi for alle interessenter.

3. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til fusioner eller andet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Holst, Advokater.