Bestyrelsers rolle ved selskabers kapitalforhøjelse og anden finansiering

Selskabsloven indeholder en række forskellige muligheder for finansiering, hvor bestyrelsen spiller en planlæggende, kontrolmæssig og udførende rolle. Alt efter selskabets individuelle behov kan valget af kapitalforhøjelse være bestemmende for bestyrelsens generelle plan-lægning af selskabets kapitalstruktur. Men hvilke former for kapitalforhøjelser findes der, og hvornår er de forskellige former for kapitalforhøjelser relevante at benytte sig af? De spørgsmål sætter vi blandt andet fokus på i denne artikel.

1. Hvad er en kapitalforhøjelse?

En kapitalforhøjelse er en forøgelse af selskabets ‘nominelle værdi’ – det vil sige en forhøjelse af det beløb, som kapitalejerne investerede i selskabet ved dets stiftelse. Beslutningen om kapitalforhøjelse træffes på generalforsamlingen og kræver et stemmeflertal på 2/3. Det er derfor afgørende, at bestyrelsen iagttager og overvejer en række forhold, hvis bestyrelsen eller en kapitalejer fremsætter et forslag om en kapitalforhøjelse på generalforsamlingen.

Kapitalforhøjelsen kan ske efter en række forskellige modeller, der hver især indebærer forskellige opmærksomhedspunkter for bestyrelsen.

1.1 Kontant indbetaling

En kapitalforhøjelse sker oftest ved indskud af kontanter i selskabet. Indbetalingen kan ske ved tegning af nye kapitalandele til kurs 100 eller til overkurs. Omvendt kan der ikke tegnes kapitalandele til underkurs.

Hvis bestyrelsen eller en kapitalejer foreslår en kontant kapitalforhøjelse, skal man have for øje, at de øvrige kapitalejere har en ret til forholdsmæssigt at nytegne de kapitalandele, som selskabet har udbudt i forbindelse med kapitalforhøjelsen. På den måde sikres kapitalejerne mod udvanding af deres kapitalandelsposter.

Dette krav om en fortegningsret gælder udelukkende ved kontant kapitalforhøjelse, men generalforsamlingen kan ved 2/3-flertal beslutte at fravige kravet til fordel for bestemte kapitalejere. Bestyrelsen bør i den forbindelse undersøge, om tegningsretten er reguleret særligt i selskabets vedtægter.

Bestyrelsen og kapitalejerne bør i øvrigt overveje kapitalforhøjelsens eventuelle magtkonsekvenser. Hvilken indflydelse får den nye ejerkreds, og får en eksisterende kapitalejer bestemmende indflydelse over selskabet efter kapitalforhøjelsen? Sådanne spørgsmål vil med fordel kunne drøftes på generalforsamlingen.

1.2 Apportindskud

Ved ‘apportindskud’ forstås en kapitalforhøjelse, hvor nye kapitalandele indbetales i form af et økonomisk aktiv frem for kontanter. Aktivet kunne fx være en fast ejendom, en fordring, et køretøj, en bestående virksomhed eller andet.

Bestyrelsen skal dokumentere apportindskuddets egentlige værdi med en vurderingsberet-ning udarbejdet af en revisor. Alternativt kan bestyrelsen selv udarbejde en erklæring om apportindskuddet, som bestyrelsen dog hæfter for. Disse krav sikrer, at selskabet faktisk modtager de værdier, som fremgår af beslutningen om kapitalforhøjelse.

En kapitalforhøjelse ved apportindskud bruges ofte ved omstrukturering af selskaber i en koncern. Bestyrelsen og/eller kapitalejerne kan fx ønske at flytte en ejendom eller et værdifuldt produktionsaktiv fra et selskab til et andet selskab. En kapitalforhøjelse ved apportindskud kan også være relevant ved finansieringen af et virksomhedsopkøb, hvor kapitalejerne i det opkøbte selskab ‘betales’ med nye kapitalandele i det overtagende selskab.

1.3 Gældskonvertering

En kapitalforhøjelse kan også ske ved en gældskonvertering, hvilket indebærer, at nye kapitalandele indbetales ved konvertering af gæld til kapitalandele. På den måde bliver kreditors krav mod selskabet flyttet fra at være et passiv til selskabets egenkapital, hvilket forbedrer selskabets forhold mellem gæld og egenkapital (kapitalstruktur). En gældskonvertering får dog også den konsekvens, at de eksisterende kapitalejere får udvandet deres relative andel af selskabskapitalen og den følgende stemmeret.

Denne model for kapitalforhøjelse kan med fordel overvejes af bestyrelser i selskaber med behov for ny kapital eller behov for at restrukturere kapitalgrundlaget. Bestyrelsens almindeligt gældende forpligtelse til at sikre sig selskabets økonomiske forsvarlighed spiller således en særlig rolle her, idet en uforsvarlig gældskonvertering vil kunne medføre et erstatningsansvar for bestyrelsen, som vi tidligere har været inde på.

1.4 Øvrige modeller for finansiering af selskabet

Herudover findes der flere innovative former for finansiering, som bestyrelsen kan tage med i sine strategiske overvejelser. Disse er kort opliste nedenfor:

• Udstedelse af fondskapitalandele: Der udstedes kapitalandele til selskabets kapital-ejere, uden at dette modsvares af en betaling. Udstedelsen sker ved en regnskabsmæssig overførelse fra selskabets reserver (oftest overført overskud) til selskabs-kapitalen.
• Konvertible gældsbreve: Selskabet kan optage et lån med særlige vilkår, som med-fører, at en kreditor kan konvertere lånet til nye kapitalandele, hvis selskabet fx ikke afvikler lånet rettidigt.
• Warrants: Medarbejdere aflønnes i stigende grad med kapitalandele som del af incitamentsordninger. Her motiveres medarbejderen ved at have en tegningsoption (‘warrant’), så denne kan tegne nye kapitalandele til en i forvejen fastsat pris, hvis en række performance-baserede vilkår mødes på et givent tidspunkt i fremtiden. Alternative (og simplere) bonusordninger mv. vil ofte kunne tjene samme formål.

2. Bestyrelsens praktiske rolle ved kapitalforhøjelsen

Selskabsloven indeholder en række dokumentations- og formkrav, som bestyrelsen skal iagttage ved generalforsamlingens valg af kapitalforhøjelsesmodel. Der er således både krav til bestyrelsens indkaldelse til generalforsamling og beskrivelsen af selve beslutningen om kapitalforhøjelse. Efter at beslutningen er truffet, spiller bestyrelsen også en rolle i den prak-tiske udførelse af kapitalforhøjelsen.

Herudover kan generalforsamlingen i selskabets vedtægter bemyndige bestyrelsen til at foretage kapitalforhøjelse i en periode på op til 5 år ad gangen. Bestyrelsen forestår derefter kapitalforhøjelsen efter vilkårene angivet i bemyndigelsen.

Derudover skal beslutningen om kapitalforhøjelsen anmeldes til Erhvervsstyrelsen sammen med de opdaterede vedtægter. Bestyrelsen bør i øvrigt opfordre eksisterende kapitalejere til at udarbejde en ny ejeraftale, som tager højde for eventuelt nye kapitalejere og de ændrin-ger, som kapitalforhøjelsen måtte medføre.

3. Skal vi hjælpe dig?

Vi håber, at denne artikel har givet et overblik over de muligheder bestyrelsen har, hvis en kapitalforhøjelse indgår i dennes strategiske overvejelser. Valget af den enkelte model til kapitalforhøjelse vil være meget afhængigt af selskabets individuelle forhold, økonomiske udsigter, renteniveauet og andre finansielle betragtninger, risikobetragtninger, kapitalejernes villighed til at afgive indflydelse og meget mere. Desuden spiller også skatteretlige aspekter en afgørende rolle i visse former for kapitalforhøjelser.

Hvis du har spørgsmål til valget af kapitalforhøjelsesmodel, eller hvis du ønsker at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.