ERFA – Arbejdsgiver frifundet for ansvar for alvorlig arbejdsulykke i forbindelse med nedrivningsopgave

Retten i Hernings dom af 3. juni 2022

I dagene op til uheldsdagen og på selve uheldsdagen foregik miljøsaneringen i bygningens kælder. Med henblik på at bortfjerne de løse materialer i form af isolering mv., havde nedbrydningsfirmaet slået et hul i kældervæggen for der igennem at kunne ”grabbe” de pågældende materialer ud med en gravemaskine. Da føreren af gravemaskinen ikke kunne se arbejdsområdet, skulle arbejdet udføres i samarbejde med en signalmand, som kunne signalere til maskinføreren, når der var fri bane til at grabbe materialerne ud ad kælderen.

Arbejdsområdet for grabben var markeret med en afskærmning i form af pæle med minestrimmel imellem. Saneringsarbejdet i kælderen blev udført af tre polakker, hvoraf den ene fungerede som signalmand. Maskinføreren var dansk. Ved siden af dette team havde arbejdsgiveren instrueret en litauisk medarbejder i at miljøsanere en anden del af kælderen, der var fysisk adskilt fra polakkernes arbejdsområde, blandt andet i form af en dør (ikke låst), hvor der ligeledes var opsat to pæle med en minstrimmel for at opdele arbejdsområderne. Den litauiske medarbejder var blevet instrueret i at placere materialer i en særskilt bunke i et særskilt rum, og den litauiske medarbejder var således ikke instrueret i at placere materialer i grabbens arbejdsområde.

Arbejdsgiveren havde foretaget en nøje instruktion af de polske medarbejdere og maskinføreren om, hvorledes de skulle løse opgaven, herunder hvilke signaler signalmanden skulle gøre brug af, når han skulle guide maskinføreren. Instruktionen blev givet om morgenen på uheldsdagen, og arbejdet forløb upåklageligt op ad formiddagen, hvor arbejdslederen forlod pladsen med henblik på at besigtige en anden plads.

Imens arbejdslederen var borte, gik den litauiske medarbejder i arbejdsområdet for grabben, idet han efter sin egen forklaring var i færd med at udtage materialer af grabben efter aftale med en af polakkerne. I samme øjeblik gav signalmanden signal til maskinføreren om at grabbe materialerne ud, og i den forbindelse blev den litauiske medarbejder udsat for en klemskade, inden signalmanden kunne give signal til maskinføreren om at åbne grabben igen.

Under hovedforhandlingen afgav skadelidte forklaring via tolk, og forklaringen bar i udpræget grad af, at skadelidte havde svært ved at svare konkret på de stillede spørgsmål, og skadelidtes forklaring var således på flere centrale områder i direkte modstrid med de øvrige medarbejderes forklaring, herunder gravføreren, arbejdslederen og den ansvarlige projektleder hos arbejdsgiveren.

Som det fremgår af præmisserne, blev det manglende bevis fra sagsøgers side sammenholdt med de troværdige og detaljerede forklaringer fra maskinfører og ledelsen udslagsgivende for frifindelsen.

Det er tilfredsstillende, at dommen også i denne sag holder fast i bevisbyrdereglerne, uagtet at der er tale om en alvorlig ulykke forårsaget af en ikke ufarlig arbejdsproces.

Det skal bemærkes, at den pågældende arbejdsproces med anvendelse af signalmand er kendt fra andre arbejdssituationer, blandt andet i forbindelse med kraners anhugning af byrder og kraners losning og læsning af skibe, hvor der ligeledes anvendes signalmand/lugemand. Arbejdstilsynet har udarbejdet vejledninger om, hvorledes en sådan arbejdsproces kan udføres fuldt forsvarligt.

***

Spørgsmål om sagen kan stiles til advokat Jacob Fenger, der repræsenterede arbejdsgiveren under sagen.