ERFA – Bevis for årsagssammenhæng ved lavenergikollisioner
I en sag om erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste frifandt Retten i Svendborg et forsikringsselskab, da der ikke fandtes at være årsagssammenhæng mellem et færdselsuheld ved lav hastighed og skadelidtes kroniske smerter.
Retten i Svendborgs dom af 10. januar 2023
Skadelidte blev i oktober 2013 involveret i et trafikuheld og mente efterfølgende at lide af kognitive gener i form af nedsat hukommelse, nedsat koncentration, øget irritabilitet og træthed samt fysiske gener i form nakkesmerter, hovedpine og migræne.
Forud for sagen havde forsikringsselskabet fået foretaget en beregning ved Dancrash, og under sagen blev selskabet i enighed udmeldt til at afgive en formel skønserklæring. Af denne fremgik, at skadelidte mest sandsynligt havde været udsat for en hastighedsændring i intervallet 5-8,5 km/t i sammenstødsøjeblikket. Denne påvirkning sammenlignedes i erklæringen med at “nikke” eller “heade” til en fodbold.
Sagen blev tillige forelagt Retslægerådet, både før og efter indhentelse af erklæringen fra Dancrash.
Herfra var vurderingen, at det var mindre end 50 % sandsynligt, at skadelidtes kroniske smerter, når der sås bort fra nakkesmerterne, kunne tilskrives ulykken. Retslægerådet vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at nakkesmerterne kunne relateres til ulykken, men bemærkede samtidig, at nakkesmerterne ikke alene kunne stamme derfra.
Retten frifandt forsikringsselskabet med henvisning til, at skadelidte ikke havde ført det nødvendige bevis for, at hendes kroniske smertetilstand var en følge af den påvirkning, hun havde været udsat for ved ulykken.
I præmisserne lagde retten vægt på ulykkens karakter (lavhastighedspåkørsel) og Retslægerådets udtalelser om årsagssammenhængen. Herudover bemærkede retten, at de i taksatorrapporten anførte skader på bilen måtte anses for begrænsede, og at skadelidte også forud for ulykken havde haft migrænesmerter.
***
Afgørelsen illustrerer kravet til bevis for årsagssammenhæng i sager om lavenergikollisioner.
Det er som bekendt et hyppigt stridspunkt mellem forsikringsselskaber og skadelidtes advokater, hvilken betydning eventuelle oplysninger om sammenstødet skal tillægges, og praksis på området viser eksempler på meget forskellige bevisbedømmelser.
I den konkrete sag var rapporten ikke blot fremlagt ensidigt af forsikringsselskabet, men indhentet efter retsplejelovens regler om syn og skøn, hvilket utvivlsomt har gjort det mere nærliggende at omtale rapporten i præmisserne.
Samtidig stemte rapporten med sagens øvrige faktiske oplysninger, herunder om de involverede bilisters oplevelse samt de fremlagte taksatorrapporter, som faktisk spillede en væsentlig rolle under hovedforhandlingen.
Sagen er i den sammenhæng illustrativ for, at det i sager, hvor man vurderer at selve hændelsens voldsomhed har betydning, er relevant at belyse dette aspekt fra flere sider – og specifikt i forhold til sager om lavenergikollisioner for, at tekniske oplysninger med fordel kan indhentes via en skønserklæring.
Sagen er mere generelt illustrativ for den ligefremme bevisbyrde i erstatningssager, hvor udgangspunktet trods alt er, at medmindre Retslægerådet finder en årsagssammenhæng sandsynlig, må skadelidte frifindes.
Det er uvist om sagen ankes.
Sagen blev for forsikringsselskabet ført af Holst, Advokaters procesteam. Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jacob Fenger eller advokat Kristian Torp.
