ERFA – Nabo ikke vundet hævd – erstatning for fældede træer

Retten i Randers’ dom af 1. december 2023

I sagen havde sagsøger nedlagt påstand om, at sagsøgerne havde vundet hævd over et areal langs det matrikulære skel, fordi sagsøgerne var af den opfattelse, at de havde udøvet en ejers råden i mindst 20 år ved at slå græs og andet almindeligt havearbejde.

Sagsøgte nægtede, at dette var tilfældet, i hvert fald for den korte periode på nogle få år, som sagsøgte havde ejet ejendommen.

De tidligere ejere af de sagsøgtes ejendom havde dog heller ikke konstateret, at der havde været udført græsslåning eller andet havearbejde på naboejendommen.

For en afklaring af de rette skelforhold begærede sagsøgerne forud for retssagen en skelforretning, hvor landinspektøren ikke fandt grundlag for sagsøgernes hævdbetragtning, og i stedet fastlagde han skellet som det matrikulære skel, der var markeret med skelpæle.

Under retssagen indtalte de sagsøgte en påstand betaling af erstatning for sagsøgers fældning af mere end 40 træer på de sagsøgtes ejendom.

Baggrunden for erstatningskravet var det forhold, at parterne “over hækken” havde aftalt, at sagsøgerne måtte fælde et enkelt træ, som gav skygge på sagsøgernes grund. Umiddelbart efter denne aftale var indgået, kunne de sagsøgte imidlertid konstatere, at sagsøgerne ved hjælp af tredjemand havde fældet mere end 40 træer langs skellet og alle inde på de sagsøgtes ejendom.

De pågældende træer indgik i en større bevoksning, der udgjorde et læhegn, ligesom bevoksningen skærmede for indkig.

De sagsøgte havde indhentet tilbud fra to anlægsgartnere med henblik på reetablering, og begge tilbud lå henholdsvis lidt under og lidt over kr. 300.000 inkl. moms.

Til brug for bevisførelsen for retten blev der udmeldt syn og skøn med henblik på at prissætte reetablering af de fældede træer. Skønsmanden vurderede i den forbindelse, at reetablering af de pågældende træer og efterfølgende pasning i en flerårig periode ville beløbe sig til et beløb på kr. 275.000 inkl. moms.

Som det fremgår af rettens præmisser, blev de sagsøgte frifundet, dels for påstanden om hævd og dels for påstanden om betaling af omkostningerne til gennemførelse af skelforretningen.

Rettens konklusion på dette punkt var efter hovedforhandlingen ret oplagt, al den stund at sagsøgerne ikke kunne løfte beviset for, at de havde disponeret over de sagsøgtes ejendom i et omfang, som berettigede en påstand om hævd.

Tværtimod blev det under hovedforhandlingen påvist, at samtlige de steder, hvor sagsøgerne påstod de havde slået græs mv. alle befandt sig på sagsøgernes egen ejendom, og en påstand om hævd var derfor uden mening.

I relation til erstatningskravet fik skønsrapporten afgørende betydning, idet retten fulgte skønsmandens vurdering af reetablering af træerne til kr. 275.000,00 inkl. moms.

I forbindelse med værdifastsættelse af træer anvendes der nu og da en særlig beregningsmetode kaldet VAS, som i dette tilfælde formentligt ville have ført til en lidt højere vurdering af træernes værdi. Retten fandt ikke grundlag for at anvende denne beregningsmetode og afsagde således dom i overensstemmelse med skønsmandens vurdering.

Rettens dom svarer til den konklusion, som retten umiddelbart efter hovedforhandlingen tilkendegav overfor parterne, men da sagsøgerne ønskede en dom, må det forventes, at sagen vil blive indbragt for landsretten.

Holst, Advokaters procesteam har forberedt og repræsenteret sagsøgte i sagen, og eventuelle spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Jacob Fenger.