ERFA – Reduceret TAF på grund af forudbestående gener og konkurrerende skadesårsager

Retten i Horsens dom af 6. februar 2026

Arbejdsulykken fandt sted i november 2017, hvor skadelidte ved et fald på et løst trappetrin i bunden af en mørk trappeopgang på en byggeplads pådrog sig en skade på sit venstre knæ. Retten fandt, at murervirksomheden som arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for faldet, da trappeopgangen ikke var sikret som forsvarlig adgangsvej.

Herefter angik sagen spørgsmålet om årsagssammenhæng til det opgjorte krav, herunder om der skulle ske fradrag for forudbestående og efterfølgende konkurrerende gener.

Skadelidte havde tidligere gennemgået en korsbåndsrekonstruktion i venstre knæ og ved MR-scanning efter arbejdsskaden i 2017 blev der påvist degenerative forandringer i knæet med udtalt artrose. Det blev desuden påvist, at han led af en række yderligere betydelige helbredsproblemer, som påvirkede hans arbejdsevne, og som Retten fandt ikke kunne henføres til arbejdsulykken.

I den parallelle arbejdsskadesag havde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring reduceret den midlertidige erhvervsevnetabserstatning med 2/3 grundet de samme konkurrerende forhold.

Retslægerådet havde – i ansvarssagen – vurderet, at slidgigt ikke i sig selv behøver at give symptomer, men at arbejdsulykken med stor sandsynlighed havde forværret den eksisterende tilstand i negativ retning. Retten fastslog derfor, at ulykken var den udløsende årsag til sagsøgers sygemelding i november 2017, hvorfor sagsøger blev tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste uden fradrag frem til september 2018, hvor der opstod yderligere betydelige erhvervshindrende helbredsgener, der ikke kunne henføres arbejdsulykken.

For perioden fra september 2018 og frem, fandt Retten, på linje med nyere praksis, herunder blandt andet U 2021.1644 V, at der skulle ske nedsættelse af erstatningen med 2/3 (svarende til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fradrag i den midlertidige erhvervsevnetabserstatning) for den forværring af generne, som var tilkommet efter ulykken. De helbredsmæssige problemer, der ikke kunne henføres til arbejdsulykken, bestod i yderligere nedsat funktionsniveau og smerter i nakken, begge skuldre og albuerne, som efter Retslægerådets udtalelse ikke kunne henføres til ulykken.

Retten fandt endvidere, at erstatningen skulle bortfalde helt fra udgangen af januar 2022, dvs. inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetabet, fordi Retten ikke fandt det godtgjort, at sygemeldingen og den manglende erhvervsevne herefter var forårsaget af gener, der kunne henføres til arbejdsulykken.

Sagen er forberedt og hovedforhandlet af procesteamet hos Holst, Advokater, og spørgsmål om sagen kan rettes til Jacob Fenger.