Aktuelt

Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 8.00-17.00

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

Hvornår skal bestyrelsen gå af?

Snart er generalforsamlingssæsonen over os. I kapitalselskaber (dvs. anpartsselskaber og aktieselskaber) er det et fast punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling, at der skal træffes beslutning om godkendelse af selskabets årsrapport. Som oftest vil det også være et fast punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling, at formanden (eventuelt bestyrelsen) aflægger beretning om selskabets virksomhed i det forgange år. Skal bestyrelsen gå af, hvis generalforsamlingen nægter at godkende årsrapporten og/eller forkaster formandens (bestyrelsens) beretning?

1. Årsrapportens godkendelse og formandens (bestyrelsens) beretning

Det følger af selskabsloven, at der som et fast punkt på den ordinære generalforsamling skal træffes beslutning om godkendelse af selskabets årsrapport. Det er kapitalselskabets ledelse, dvs. direktionen og bestyrelsen i fællesskab, der har ansvaret for årsrapportens indhold, herunder at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Af denne årsag er det også alle ledelsesmedlemmer, dvs. samtlige medlemmer af direktionen og bestyrelsen, der skal underskrive årsrapporten. Selv i tilfælde hvor et ledelsesmedlem måtte være helt eller delvist uenig i årsrapporten, kan det pågældende ledelsesmedlem alligevel ikke undlade at underskrive årsrapporten.

I praksis vil selskabets direktion og/eller bestyrelsen (evt. blot formanden) gennemgå selskabets årsrapport på den ordinære generalforsamling, hvorefter generalforsamlingen, i langt de fleste tilfælde, vil godkende den fremlagte årsrapport. Det ses dog af og til, at generalforsamlingen ikke godkender årsrapporten på den ordinære generalforsamling. Årsagerne hertil kan være mange, men grundlæggende vil det som oftest skyldes, at kapitalejerne mener, at der er fejl i årsrapporten, og at årsrapporten ikke giver et retvisende billede af selskabets økonomiske situation.

Som oftest vil det også være et fast punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling, at formanden (eventuelt bestyrelsen) aflægger beretning om selskabets virksomhed i det forgange år. Kapitalselskabers vedtægter indeholder normalt ikke regler om, at generalforsamlingen skal godkende beretningen, og nogen regel herom findes heller ikke i selskabsloven. I udgangspunktet er formandens (eventuelt bestyrelsens) beretning derfor heller ikke til afstemning, men det forekommer jævnligt, at kapitalejerne udtrykker deres holdning til beretningen på generalforsamlingen. I tilfælde hvor en eller flere kapitalejere er utilfredse med beretningen, forekommer det, at generalforsamlingen forkaster beretningen.

2. Hvilke konsekvenser har det for bestyrelsen, når årsrapporten ikke godkendes og/eller formandens (bestyrelsens) beretning forkastes?

Hvis generalforsamlingen nægter at godkende årsrapporten og/eller forkaster formandens (bestyrelsens) beretning, melder spørgsmålet sig, hvilke konsekvenser det har for bestyrelsen i selskabet. Skal bestyrelsen mon gå af? I almindelighed må generalforsamlingens nægtelse af at godkende årsrapporten og/eller forkastelse af formandens (bestyrelsens) beretning, opfattes som et mistillidsvotum til bestyrelsen. Eventuelt blot formanden, hvis det er formandens beretning, der forkastes.

Det er efter vores opfattelse en udbredt misforståelse, at bestyrelsen skal fratræde på den ordinære generalforsamling (hvor der er vedtaget et mistillidsvotum), og at der på selvsamme generalforsamling skal vælges en helt ny bestyrelse. Efter dansk ret er den rette reaktion derimod, at bestyrelsen skal blive siddende  og hurtigst muligt indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af ny bestyrelse. På den ekstraordinære generalforsamling kan der da træffes beslutning om valg af nye medlemmer til bestyrelsen.

Indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling skal naturligvis ske i overensstemmelse med selskabsloven og kapitalselskabets vedtægter, medmindre kapitalejerne er enige om at fravige form- og fristkrav. Dette har også den konsekvens, at der som oftest vil være en tidsmæssig forskydning mellem at der vedtages et mistillidsvotum til bestyrelsen, og at der vælges en ny bestyrelse for selskabet.

3. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til artiklen, eller ønsker at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.