Aftale
Holst, Advokater bistår AKF med salg af ejendomsportefølje på over 83.000 kvm.
AKF udvikler, administrerer og drifter en betydelig portefølje af erhvervs- og boligejendomme i Danmark med hovedfokus på Storkøbenhavn. Den solgte portefølje består af ti industriejendomme i Storkøbenhavn og strækker sig over ca. 83.300 kvm.
Ejendommene er solgt til selskaber ejet af amerikanske Blackstone-forvaltede fonde, og porteføljen er på salgstidspunktet udlejet til en bred vifte af lejere, der spænder fra industrivirksomheder til større transport- og logistikvirksomheder.
Holst, Advokaters bistand har bestået af juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftale samt øvrige aftaler relateret til transaktionen. Holst, Advokaters team bestod af Anders Hedetoft, Mads Høgel og Johanne Buus Bilde.