Rådgivning
Miljøretlig due diligence af virksomhed før opkøb
For køberen af en produktionsvirksomhed var det vigtigt, at driften ikke blev stoppet af en overtagelse. Derfor blev der lavet en fuld miljøretlig due diligence
Når du køber en virksomhed, er kernen naturligvis, at du skal være sikker på at købe det, du tror, du køber – og det, prisen derfor er sat efter.
Det gælder også i relation til det miljøretlige område, og associeret partner i Holst,, Stine Kalsmose Jakobsen bistod en kunde, der gerne ville købe en produktionsvirksomhed, med en fuld miljøretlig due diligence.
Dette var ekstra relevant, fordi der var tale om en virksomhed, der dels var fordelt på flere lokationer, dels var underlagt en række miljømæssige krav. Der var altså behov for klarhed omkring muligheden for at holde produktionen kørende med en ny ejer, da selv få dage med produktionsstop kan koste dyrt.
Den miljøretlige due diligence omfattede både en risikoanalyse af produktionen, en analyse af den foreliggende tilladelse og en afdækning af mulighederne for at beholde og få genudstedt alle nødvendige tilladelser, også efter en overdragelse.