Aktuelt

Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 8.00-17.00

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

Nye regler for erhvervsdrivende fonde – hvad betyder de for bestyrelsen?

I denne artikel gennemgår vi de væsentligste ændringer, som bestyrelsen skal have for øje, herunder de nye muligheder ved uddelinger, de nye regler om formandskabet samt den nye definition af interesseforbundne parter.

Folketinget vedtog den 27. august 2026 en række ændringer af reglerne for erhvervsdrivende fonde samt årsregnskabsloven. Flere krav bliver lempet, men samtidig stilles der nye krav til blandt andet bestyrelsens arbejde og til fondens årsregnskab.

1. Indledning

Erhvervsdrivende fonde får en række byrdelettelser med lovændringen, der blev vedtaget den 27. august 2026. Formålet med ændringen er blandt andet at gøre det nemmere for fondene at støtte deres formål gennem uddelinger og at frigøre tid i bestyrelsen. Samtidig strammes reglerne for fondenes aftaler med ledelsen og for oplysninger om fondenes transaktioner med personer og virksomheder, der står ledelsen nær.

Overordnet giver lovændringen bestyrelsen mere frihed, men den stiller også større krav til, hvordan friheden bruges.

2. Én fondsmyndighed

Hidtil har ændringer af en fonds formål og opløsning af en erhvervsdrivende fond krævet både fondsmyndighedens tilladelse og Civilstyrelsens efterfølgende samtykke. Med lovændringen er Civilstyrelsen ikke længere permutationsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, og kompetencen er samlet hos Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed. Når en fond skal ændre sit formål, sammenlægges med andre fonde eller opløses ved likvidation, skal der derfor kun søges om tilladelse hos én myndighed. Det forventes at give en kortere sagsbehandlingstid.

Fondsmyndigheden kan tillade en ændring af en fonds formål eller af anvendelsen af overskuddet, hvis den hidtidige bestemmelse ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssig. Øvrige vedtægtsændringer kan tillades, hvis de er nødvendige eller hensigtsmæssige og i fondens interesse. Rettigheder, som vedtægten har tillagt tredjemand, kan dog som udgangspunkt ikke ændres uden dennes samtykke. Opløsning ved likvidation kan tillades, hvis fondens formål ikke kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt.

3. Nye muligheder ved uddelinger

Bestyrelsen kan nu på årsregnskabsmødet bemyndige ét medlem af ledelsen til at træffe beslutning om uddelinger i perioden frem til næste årsregnskabsmøde. Bestyrelsen skal i beslutningen fastlægge det samlede maksimumbeløb, som ledelsesmedlemmet kan uddele, samt de øvrige vilkår for bemyndigelsen. Bestyrelsen har fortsat ansvaret for, at uddelingerne sker i overensstemmelse med vedtægten og loven, herunder at der er midler til rådighed for uddeling.

Desuden ophæves tre krav:

  1. Fonden behøver ikke længere at have aflagt sin første årsrapport, før den må uddele. Nystiftede fonde kan derfor uddele allerede i det første regnskabsår.
  2. Der er ikke længere krav om mellembalance, når beslutningen om uddeling træffes mere end seks måneder efter balancedagen i fondens senest godkendte årsrapport. Bestyrelsen vurderer i stedet selv, om der er behov for en mellembalance. Det samme gælder mellembalance ved fusioner.
  3. Uddeles andre værdier end kontanter, eller nedsættes kapitalen med henblik på en sådan uddeling, vurderer bestyrelsen nu selv, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning.

Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at være opmærksom på, at lempelserne ikke giver bestyrelsen et mindre ansvar. Tværtimod bliver ansvaret skærpet, fordi flere vurderinger nu er overladt til bestyrelsen selv. Bestyrelsen kan fortsat blive erstatningsansvarlig, hvis en uddeling ikke er forsvarlig, eller hvis et uddelt aktiv er værdiansat forkert.

4. Formandskabet og aftaler med ledelsen

Lovændringen indfører nye og skærpede grænser for formandens og næstformandens roller. Ingen af dem må udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand eller næstformand. Undtagelsen er, at formanden eller næstformanden, hvor der er særligt behov herfor, kan udføre kortvarige opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

Samtidig skærpes kravene til aftaler mellem fonden og ledelsen. Kravene gælder for gensidigt bebyrdende aftaler med ledelsesmedlemmer, deres ægtefæller eller faste samlevere samt virksomheder, som disse personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over. Sådanne aftaler skal:

  1. behandles og besluttes på et bestyrelsesmøde,
  2. være indgået på sædvanlige markedsvilkår, hvilket bestyrelsen skal påse,
  3. være skriftlige, og
  4. vedlægges bestyrelsesprotokollen.

Endvidere må et ledelsesmedlem ikke deltage i behandlingen af aftaler med sig selv eller af søgsmål mod sig selv. Det gælder også aftaler med eller søgsmål mod tredjemand, hvis medlemmet har en væsentlig interesse, der kan stride mod fondens.

5. Bestyrelsesprotokollen

Lovændringen berører også de mere formelle sider af bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsesprotokollen skal fremover underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer – og ikke kun af dem, der var til stede på mødet. Desuden er det tilføjet, at bestyrelsen skal sørge for, at protokollen opbevares forsvarligt.

6. Ny definition af “interesseforbundne parter”

Erhvervsfondsloven får en ny, selvstændig bestemmelse, der fastlægger, hvem der er fondens interesseforbundne parter, og med lovændringen er kredsen udvidet og præciseret.

Interesseforbundne parter er:

  1. medlemmer af ledelsen,
  2. deres ægtefæller eller faste samlevere,
  3. personer, der er knyttet til medlemmer af ledelsen ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som søskende,
  4. virksomheder, hvori en af personerne i nr. 1 eller 2 deltager i ledelsen, besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettighederne eller ejerandelene, både er ejer og ansat (medmindre ejerandelene er erhvervet som led i en generel medarbejderordning) eller udfører hverv for fonden på virksomhedens vegne,
  5. virksomheder, hvori et af familiemedlemmerne i nr. 3 deltager i ledelsen eller har betydelig indflydelse, og
  6. fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser.

Den nye definition hænger særligt sammen med en ny bestemmelse i årsregnskabsloven. Har fonden haft transaktioner med interesseforbundne parter, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet til de interesseforbundne parter og give de oplysninger om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for at forstå forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte:

  1. Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse
  2. Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelserne for disse
  3. Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra interesseforbundne parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Kravene herom gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Bestyrelsen bør derfor allerede nu sikre, at man har et overblik over fondens interesseforbundne parter.

7. Tips til bestyrelsen

Lovændringen giver bestyrelsen anledning til at forholde sig til følgende:

  1. Om en del af uddelingerne skal overlades til et ledelsesmedlem, og i givet fald hvilken beløbsramme og hvilke vilkår der skal gælde.
  2. I hvilke situationer der er behov for en mellembalance eller en vurderingsberetning, nu hvor det beror på bestyrelsens vurdering.
  3. Om formandens og næstformandens opgaver og fondens aftaler med ledelsen og deres nærtstående opfylder de nye krav.
  4. Hvilke personer og virksomheder der er omfattet af den nye definition af interesseforbundne parter, så oplysningskravene kan opfyldes fra regnskabsåret 2027.

8. Skal vi hjælpe?

Har du spørgsmål til de nye regler for erhvervsdrivende fonde eller andre forhold, der behandles i denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.