Ændringsforslag til selskabsloven og dets betydning for bestyrelsen

Ændringsforslaget har stor relevans for bestyrelsesmedlemmer i anpartsselskaber, idet bestyrelsen har ansvaret for at påse, at selskabets kapitalbeholdning er forsvarlig og i overensstemmelse med loven. Derudover kan der blive tale om nye attraktive muligheder for kapitalrejsning, som bestyrelsen bør være opmærksom på.

1. Baggrunden for lovforslaget

Mange danske iværksættere vælger at stifte et anpartsselskab, da den begrænsede hæftelse gør selskabsformen særligt attraktiv. En del iværksættere har dog svært ved at skaffe kapital til at opfylde det eksisterende lovkrav om en minimumskapital på kr. 40.000. Lovforslaget – som har til formål at gennemføre “Aftale om Iværksætterpakken”, som regeringen indgik i sommeren 2024 – er udtryk for et ønske om at imødekomme netop dette problem og dermed fremme iværksætteri.

Lovforslaget gennemgik første behandling den 19. november 2024 og er på nuværende tidspunkt henvist til udvalgsbehandling.

2. Forslag om nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber

Det er ikke første gang, at kravet til selskabskapital for anpartsselskaber nedsættes. I 2013 blev det nedsat fra kr. 80.000 til kr. 50.000, og i 2019 blev det yderligere nedsat til kr. 40.000. Alligevel har Danmark på nuværende tidspunkt det næsthøjeste krav til opstartskapital for anpartsselskaber i EU og det højeste i Norden, og det er ifølge regeringen tid til at nedsætte det endnu en gang. Ændringsforslaget til selskabsloven indeholder derfor en nedsættelse fra kr. 40.000 til kr. 20.000.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kapitalkravet både gælder ved stiftelsen af selskabet og ved efterfølgende kapitalnedsættelser, hvilket betyder, at selskabskapitalen ikke på noget tidspunkt kan nedsættes til et beløb under det lovfastsatte minimum. Efter ændringen vil det være muligt for eksisterende anpartsselskaber at nedsætte kapitalen til det nye lov-fastsatte minimum på kr. 20.000.

Det er bestyrelsens ansvar (i samarbejde med direktionen) løbende at vurdere, hvor stor en selskabskapital det konkrete anpartsselskab har brug for. Det følger nemlig af selskabsloven, at én af bestyrelsens opgaver er at påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser. Derfor skal bestyrelsen løbende orientere sig i selskabets budgetter og have overblik over selskabets økonomiske situation. Derudover er det bestyrelsens ansvar at foretage nødvendige henlæggelser. Bestyrelsens vurdering bør tage udgangspunkt i det fremadrettede, idet et selskab med stabile indtægter og begrænsede investeringsbehov som regel har et mindre behov for selskabskapital, end et selskab som oplever en nedgang i omsætningen eller behov for investeringer i nye maskiner mv.

Selvom lovforslaget indebærer en halvering af det gældende kapitalkrav, ligger Danmark stadig i den dyre ende sammenlignet med andre lande i Europa. Det gennemsnitlige krav til indbetalt stiftelseskapital er nemlig ca. kr. 15.000 i Norden og ca. kr. 6.500 i EU.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse, og det vides ikke præcist på nuværende tidspunkt, hvornår det bliver. Dette skyldes praktiske hensyn, idet lovændringen vil nødvendiggøre ændringer i Erhvervsstyrelsens it-systemer.

3. Mulighed for offentligt udbud af anparter

Det er som udgangspunkt generalforsamlingen, der træffer beslutning om kapitalforhøjelse. Generalforsamlingen kan dog vælge at bemyndige bestyrelsen til at forhøje selskabskapitalen.

Ifølge den nugældende selskabslov kan et anpartsselskab ikke udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden. Baggrunden for dette forbud er, at anpartsselskabet som udgangspunkt er tænkt som et selskab med en lukket og kendt ejerkreds.

Ifølge det nye ændringsforslag skal dette forbud afskaffes med henblik på at give anpartsselskaber adgang til at gøre brug af equity crowdfunding ved såvel stiftelse som ved kapitalforhøjelse. Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor et selskab finansierer sig gennem et udbud af sine kapitalandele til offentligheden. Det er med denne metode muligt for anpartsselskaber at nå ud til en bredere kreds af investorer, som hver især kan investere mindre beløb i selskabet. Det er regeringens håb, at dette blandt andet vil fremme iværksætteri i lokalsamfund, da det fremadrettet vil blive muligt at støtte lokale virksomheder i landdistrikterne via crowdfunding.

Rent praktisk sker equity crowdfunding i dag typisk via selskabets egen hjemmeside eller via en crowdfunding-platform på internettet, hvor selskabet og forretningsidéen præsenteres af indehaverne. Såvel private som professionelle investorer kan herefter via hjemmesiden eller crowdfunding-platformen vælge at investere direkte i de unoterede selskaber.

I dag er det kun aktieselskaber, som kan gøre brug af equity crowdfunding, idet kun aktieselskaber kan udbyde aktier offentligt. Dette foreslås nu ændret ved det nye lovforslag, hvorefter anpartsselskaber skal kunne udbyde anparter til offentligheden, når den samlede værdi af udbuddet er EUR 5 mio. eller derunder beregnet over en periode på 12 måneder, eller hvor der er tale om én af følgende typer udbud:

1. Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer
2. Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land inden for EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer
3. Udbud, hvis pålydende pr. anpart beløber sig til mindst EUR 100.000
4. Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst EUR 100.000 pr. investor for hvert særskilt udbud.

Hvis et anpartsselskab både ønsker at rejse op til EUR 5 mio. og sideløbende hermed også ønsker at rejse kapital i henhold til én af de fire betingelser på listen, vil dette skulle ske ved to separate udbud.

Hvis lovforslaget vedtages, træder ændringen i kraft den 1. januar 2025.

Regeringen er ved udarbejdelsen af lovforslaget blevet inspireret af gode erfaringer fra udlandet med at give anpartsselskaber adgang til crowdfunding. I flere af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, er det nemlig allerede i dag muligt at udbyde anparter til offentligheden. Det gælder blandt andet i Tyskland, Finland, Estland og Holland. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at equity crowdfunding generelt er ganske udbredt i de europæiske lande, og at selskabsformer svarende til anpartsselskaber årligt opnår millioner af kroner i finansiering på denne måde. Undersøgelsen viser desuden, at der er en tendens til, at danske selskaber søger til udlandet for at få tilsvarende muligheder for at rejse kapital gennem crowdfunding-platforme.

4. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til lovforslaget, dets betydning for bestyrelsen eller andet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Holst, Advokater.