Aktuelt

Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 8.00-17.00

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

Bestyrelsens arbejde med EU’s grønne klassifikationssystem

Bæredygtighed fylder mere og mere i selskabslovgivningen, og mængden af krav, standarder og anbefalinger stiger næsten konstant. Ét af de regelsæt, som allerede fylder meget inden for bæredygtighedsområdet, er EU's taksonomiforordning. Da det er bestyrelsens ansvar, at selskabet overholder taksonomiforordningen, er det vigtigt, at bestyrelsen er på det rene med forordningens indhold og de krav, som den stiller.

I denne artikel dykker vi ned i taksonomiforordningen og stiller skarpt på, hvordan bestyrelsen kan arbejde med forordningens seks miljømål.

1. Hvad er taksonomiforordningen, og hvem er omfattet?

For en kort introduktion til forordningen som regeltype samt taksonomiforordningens over-ordnede indhold og anvendelsesområde, klik her. Som omtalt i vores tidligere nyhedsbreve, kan der for ikke-omfattede selskaber være konkurrencemæssige fordele ved at følge forordningens regler på frivillig basis. Derudover kan det også være fordelagtigt i forhold til optagelse af lån, idet tendensen ude i praksis er, at finansielle virksomheder i stigende grad tilbyder billigere lån til grønne selskaber.

2. Hvad sker der, hvis taksonomiforordningen ikke overholdes?

Taksonomiforordningen er et grønt klassifikationssystem, som har til formål at oversætte EU’s klima- og bæredygtighedsmål til håndgribelige kriterier for økonomiske aktiviteter og på den måde øge gennemsigtigheden for investorerne. Dette sker gennem en (for nogen) obligatorisk forpligtelse til at rapportere på basis af miljømålene. Erhvervsstyrelsen er efter årsregnskabsloven bemyndiget til at føre tilsyn med, at rapporteringskravene overholdes, og kan udstede påbud mv. ved manglende overholdelse.

Det er dog også her “lovpligtigheden” ophører. Forordningen indeholder nemlig ingen forpligtelse til at investere i grønne aktiviteter, og hvis et selskabs økonomiske aktiviteter ikke er grønne i forordningens forstand, er der heller ikke nogen fra EU, der kommer og banker på døren med en løftet pegefinger og en bøde. Det er faktisk slet ikke nødvendigt, for tanken er, at ikke-grønne virksomheder i stedet vil blive “straffet” af deres egne eksisterende og potentielle samarbejdspartnere, da flere og flere leverandører og kunder vil være interesseret i at kunne markedsføre sig som grønne virksomheder med grønne værdikæder. Sanktionen for manglende overtrædelse kan altså blive stigmatisering, tabt konkurrenceevne og dårligere lånevilkår snarere end en bøde.

3. Bæredygtighedsvurderingen – hvordan anvender bestyrelsen taksonomiforordningen?

3.1 Indledende arbejde

Når bestyrelsen skal vurdere, om selskabet lever op til bæredygtighedskravene i forordningen, er det allerførste skridt at identificere selskabets økonomiske aktiviteter og klargøre, hvilke af disse, der falder inden for taksonomiforordningens anvendelsesområde. Dette afgøres på grundlag af en række såkaldte “delegerede forordninger”, som hver især omhandler forskellige sektorer som fx transport, energi, byggeri, IT, kommunikation, fremstilling og produktion. Bestyrelsen må derfor orientere sig i dén delegerede forordning, som er relevant for netop dén sektor, hvor det pågældende selskab hører til.

3.2 Miljømålene

Bestyrelsen skal herefter vurdere, om selskabets økonomiske aktiviteter er bæredygtige efter forordningens kriterier. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de nedenfor gennemgåede miljømål. Aktiviteten skal nemlig bidrage væsentligt til opnåelsen af ét eller flere mål, og må ikke væsentligt skade de andre miljømål. Desuden skal aktiviteten leve op til en række minimumsgarantier og opfylde de tekniske screeningkriterier.

1) Modvirkning af klimaændringer

En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende til modvirkning af klimaændringer, hvis aktiviteten bidrager væsentligt til stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. Også aktiviteter, som bidrager til undgåelse eller nedbringelse af drivhusgasemissioner eller øger drivhusgasoptag, anses for at bidrage til dette mål.

Konkret kan der være tale om aktiviteter som fx

  • produktion, overførsel, oplagring, distribution eller anvendelse af vedvarende energi,
  • forbedring af energieffektiviteten i selskabet, eller
  • udskiftning af energi fra fossile brændstoffer med energi fra vedvarende kilder.

Det kan virke som en uoverskuelig opgave, og bestyrelsen kan med fordel overveje at søge vejledning hos en energirådgiver eller andre klimaeksperter. Det er der mange danske selskaber, der allerede har gjort, og det såkaldte SBTi (Science Based Targets initiative), som fokuserer på tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter, har opnået stor tilslutning i de seneste år. Det er store internationale organisationer som FN og WWF, der står bag SBTi, og der tilbydes vejledning til såvel SMV’er som store selskaber.

2) Tilpasning til klimaændringer

Efter dette miljømål skal bestyrelsen vurdere, om den økonomiske aktivitet nedbringer negative klimapåvirkninger eller risiko for negative klimapåvirkninger, uden at dette kommer mennesker, natur eller aktiver til skade.

Der kunne fx være tale om

  • teknologier, produkter eller fremgangsmåder, som har til formål at øge modstandsdygtigheden over for klimapåvirkninger

3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

En økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis aktiviteten enten bidrager væsentligt til at opnå en god tilstand for vand- og havområder eller til at forhindre forringelse af sådanne områder, der allerede har en god tilstand.

Dette kan fx opnås ved

  • at beskytte vand- og havområder mod de skadelige virkninger ved udledning af spildevand, mikroplast, mv.,
  • at ved at sikre, at udledning sker på en miljømæssigt betryggende måde, eller
  • at ved at fremme bæredygtig anvendelse af vand ved hjælp af foranstaltninger såsom genbrug af vand.

4) Omstilling til en cirkulær økonomi

Dette miljømål handler om udvidelse af produkters livscyklus gennem fokus på fx miljøvenligt design, der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter. Miljømålet omfatter også forbedret holdbarhed, bedre affaldshåndtering og nye forretnings-modeller baseret på leasing, deling, reparation og genbrug.

Idéen om cirkulær økonomi er én af EU’s mange mærkesager inden for bæredygtighed, og målet er, at den skal bidrage til at erstatte erhvervslivets “dårlige vaner” med nyindkøb og “brug-og-smid-væk”-kultur. I 2020 fremlagde Europa-Kommissionen en handlingsplan for den cirkulære økonomi, som særligt henvendte sig til “ressourceintensive sektorer” som fx elektronik og IT, plastik, tekstiler og byggeri.

Ifølge taksonomiforordningen kan miljømålet om cirkulær økonomi fx opnås ved

  • at anvende naturressourcer fra bæredygtige kiler,
  • at øge produkters holdbarhed eller genanvendelsesmuligheder,
  • at reducere indholdet af farlige stoffer i produktionen,
  • at forebygge eller mindske affald,
  • at øge genbrug af affald,
  • at udskifte delkomponenter i stedet for hele produkter, eller
  • at anvende restprodukter

5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Efter dette miljømål er en økonomisk aktivitet bæredygtig, hvis den

  • forebygger eller reducerer udledning af forurenende stoffer,
  • forbedrer luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted,
  • forhindrer eller minimerer en eventuel negativ indvirkning på menneskers sundhed, eller
  • foretager oprydning af affald og anden forurening

I forbindelse med vurderingen af dette miljømål kan bestyrelsen foretage en såkaldt “livs-cyklusanalyse”, hvor der skabes overblik over miljøpåvirkningen af et produkt eller service gennem analyse af produktudvikling, produktion, indkøb, transport osv. Ved at foretage så-dan en analyse kan bestyrelsen identificere de svage punkter i virksomhedsdriften og slå ned, hvor det er nødvendigt.

6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

En økonomisk aktivitet er bæredygtig efter dette miljømål, hvis den bidrager væsentligt til at beskytte, bevare eller genoprette biodiversiteten til at opnå en god tilstand i økosystemer eller til at beskytte økosystemer, der allerede er i en god tilstand.

Dette kan fx ske gennem:

  • bevaring af natur og biodiversitet,
  • bæredygtig arealanvendelse og -forvaltning eller
  • bæredygtig landbrugspraksis og skovforvaltning

4. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til indholdet af taksonomiforordningen, bestyrelsens ansvar og forpligtelser efter forordningen eller andet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Holst, Advokater.