Bestyrelsens bæredygtighedsforpligtelser efter EU-retten
EU har med målet om at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050 for alvor sat bæredygtighed på dagsordenen, og bæredygtighedsområdet har som følge heraf været genstand for megen opmærksomhed og omfattende regulering. Som bestyrelsesmedlem er det fordelagtigt at holde sig løbende orienteret om og være på forkant med ny regulering, så man ikke risikerer at sakke bagud med konsekvenser fra bøder til mistet konkurrenceevne til følge. Det er dog lettere sagt end gjort, da der er tale om en række komplekse regelsæt, som løbende opdateres og erstattes af nye regelsæt.
For mange er EU-retten en uoverskuelig størrelse med fremmed terminologi og uvante lovgivningsmetoder. Derfor forsøger vi i denne artikel at afmystificere EU-retten med en basal introduktion til de vigtigste regeltyper. Derefter giver vi et overblik over den nuværende situation på bæredygtighedsområdet med udgangspunkt i udvalgte regelsæt af særlig interesse for bestyrelsesmedlemmer.
1. Forskellige regeltyper
Når EU udsteder regler, kan det ske på forskellige måder. De to vigtigste typer af EU-retsakter er direktiver og forordninger.
Direktiver retter sig til medlemsstaterne – og altså ikke til befolkningen – og binder medlemsstaterne med hensyn til de i direktivet fastsatte mål. Herefter er det medlemsstaternes opgave at indføre lovgivning, som lever op til disse mål. For eksempel gælder et direktiv vedrørende krav til selskabers bæredygtighed ikke direkte for danske selskaber. Den danske lovgivningsmagt skal indføre regler i fx selskabsloven eller årsregnskabsloven, som stemmer overens med direktivet, og så er det reglerne i selskabsloven eller årsregnskabsloven, som er bindende for de danske selskaber. EU vedtager regler i direktivform, når målet ikke nødvendigvis er at opnå en identisk retsstilling i alle medlemslande, men i stedet at lade de enkelte medlemsstater vurdere, hvordan de i direktivet beskrevne mål bedst kan opnås, når landets konkrete forhold og ressourcer tages i betragtning.
Forordninger er en del af gældende ret i medlemsstaterne og kræver ingen gennemførelses-foranstaltninger. Det betyder, at når en selskabsretlig forordning er vedtaget i EU, gælder den i Danmark og skal overholdes af de omfattede danske selskaber. EU benytter sig af forordninger frem for direktiver, i de tilfælde hvor EU ønsker at skabe en fuldstændig iden-tisk lovgivning i samtlige medlemsstater.
2. Due diligence efter CSDDD
Der er et nyt direktiv på vej fra EU – nemlig “Corporate Sustainability Due Diligence Directive” (CSDDD). Når direktivet træder i kraft, vil det betyde nye lovkrav om, at bestyrelsen aktivt skal forholde sig til risici. Pligten vil bestå i at undersøge selskabets egne aktiviteter samt dets værdikæde med henblik på at identificere negative indvirkninger på miljø og menneskerettigheder og at bringe disse til ophør samt forebygge fremtidig negativ påvirkning.
Ifølge Europa-Kommissionen vil det være bestyrelsens ansvar at introducere og føre tilsyn med de nødvendige due diligence-processer. Derudover vil det være bestyrelsens ansvar at integrere due diligence i virksomhedsstrategien. Bestyrelsen kan for at komme i gang med arbejdet fx vedtage en due diligence-politik og udarbejde konkrete handlingsplaner.
Det forventes, at direktivet i første omgang alene vil henvende sig til større selskaber, men det kommer ifølge Europa-Kommissionen også til indirekte at påvirke SMV’er – særligt de SMV’er, som indgår i de omfattede selskabers værdikæder. Disse SMV’er kan fx blive mødt med krav fra deres store erhvervskunder om at dokumentere, at deres aktiviteter ikke har en negativ indvirkning på miljø eller menneskerettigheder.
Manglende overholdelse af direktivets krav vil blive sanktioneret med påbud, forbud og bøde.
3. Taksonomiforordningen
Taksonomiforordningen, som trådte i kraft i 2022, fastlægger, hvilke dele af et selskabs økonomiske aktiviteter der er miljømæssigt bæredygtige og udgør et fundament for den bære-dygtighedsrapportering, som bestyrelsen skal foretage efter CSRD (som beskrives nedenfor i afsnit 4).
Bestyrelserne i de omfattede selskaber skal screene og evaluere selskabets økonomiske aktiviteter (såsom omsætning, investeringer og driftsudgifter) og afgøre, om de er bæredygtige efter forordningens kriterier, som er følgende:
- Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af forordningens klima- og miljømål (se målene nedenfor)
- Aktiviteten må ikke væsentligt skade de øvrige klima- og miljømål
- Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagergarantier
- Aktiviteten skal overholde de tekniske screeningkriterier
De omtalte klima- og miljømål er følgende:
- Modvirkning af klimaændringer
- Tilpasning til klimaændringer
- Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- Omstilling til en cirkulær økonomi
- Forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
- Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
Taksonomiforordningen henvender sig på nuværende tidspunkt kun til børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte samt statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte, men inden for de næste par år vil forordningens anvendelsesområde blive udvidet til også at omfatte øvrige store selskaber (bl.a. selskaber med mere end 250 ansatte) samt børsnoterede SMV’er. Ikke-børsnoterede SMV’er kan med fordel følge reglerne på frivillig basis, da der som beskrevet ovenfor er konkurrencemæssige fordele forbundet hermed, hvilket vi har beskrevet i vores tidligere nyhedsbreve.
4. Bæredygtighedsrapportering efter CSRD og ESRS
“Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD), som erstatter det tidligere “Non Financial Reporting directive” (NFRD), stiller krav om bæredygtighedsrapportering i bestyrelsens ledelsesberetning. CSRD finder i første omfang anvendelse for børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte samt statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte. I løbet af de næste par år vil direktivet komme til at omfatte øvrige store selskaber samt alle børsnoterede selskaber (bortset fra børsnoterede mikrovirksomheder).
Når bestyrelsen udarbejder sin bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med CSRD, skal dette ske i overensstemmelse med EU’s obligatoriske “European Sustainability Reporting Standards” (ESRS), som fastlægger, hvilke oplysninger bestyrelsen skal offentliggøre. ESRS har karakter af forordninger og finder således direkte anvendelse på danske selskaber. CSRD og ESRS spiller sammen på den måde, at CSRD angiver rammen for, hvad de omfattede selskaber skal rapportere om, mens de konkrete oplysningskrav fremgår af ESRS. ESRS indeholder i alt 12 standarder, hvoraf 2 er generelle, mens de resterende 10 er sektor-specifikke. De generelle standarder tager udgangspunkt i ESG-områderne (Environmental, Social og Governance).
4.1 Frivillige standarder
Det forventes desuden, at EU vil udarbejde et sæt standarder målrettet SMV’er samt de selskaber, der ikke omfattes af CSRD (ikke-børsnoterede SMV’er samt mikroselskaber). Standarderne vil kunne følges på frivillig basis og vil formentlig tage udgangspunkt i de oplysningskrav, som det forventes, at store selskaber vil stille til deres leverandører for at leve op til egne rapporterings- og due diligence-krav. For ikke-omfattede selskaber vil disse standarder være et godt udgangspunkt for bestyrelsens ESG- og strategiarbejde.
5. I øvrigt
De beskrevne direktiver og forordninger er blot udvalgte eksempler på EU-retlig regulering af selskabers bæredygtighed. Der findes adskillige andre regelsæt – fx disclosureforordningen, skovrydningsforordningen og direktiv om ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Desuden er der på nuværende tidspunkt endnu flere regler på vej fra EU, herunder Ecodesign-forordningen, emballage-forordningen og Green Claims-direktivet.
6. Skal vi hjælpe dig?
Hvis du har spørgsmål angående bestyrelsens bæredygtighedsforpligtelser efter EU-retten eller andet i denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.
