Bestyrelsens rolle i spaltninger

Spaltning kan være relevant af flere årsager: et ønske om at tiltrække ny kapital, ændringer i markedet eller behov for en mere fokuseret selskabsstruktur. Uanset baggrunden kan en veltilrettelagt spaltning styrke de enkelte enheders værdi og gøre de enkelte enheder mere attraktive for investorer og samarbejdspartnere, men en spaltning kan samtidig være en kompleks juridisk proces, som stiller krav til bestyrelsen.

I denne artikel ser vi nærmere på spaltningens faser og de centrale overvejelser, som bestyrelsesmedlemmer bør have for øje undervejs.

1. Hvad er en spaltning?

En spaltning indebærer, at et selskab opdeles i separate enheder. Der skelnes typisk mellem to hovedformer:

• Fuldstændig spaltning: Alle aktiver og passiver overdrages til flere bestående eller nystiftede selskaber.
• Delvis spaltning: En del af aktiverne og passiverne overdrages til et eller flere bestående eller nye selskaber.

Spaltninger kan desuden være vandrette (de indskydende selskaber er uafhængige af de modtagende selskaber) og lodrette (de indskydende selskaber er ejet af de modtagende selskaber)

Afhængigt af spaltningsformen gælder der en række specifikke regler og krav, som bestyrelsen skal være særlig opmærksom på. I det følgende gennemgår vi de overordnede regler og centrale elementer i spaltningsprocessen. Hvis selskabet står overfor en konsolidering – eksempelvis i form af en fusion – kan man læse mere om denne proces, som på flere områder minder om spaltning, her.

2. Spaltningsprocessen

En spaltning kan som nævnt være en kompliceret proces, som kræver en udførlig forberedelse samt grundige overvejelser om juridiske og økonomiske aspekter. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at spaltningen både er i selskabets og kapitalejernes bedste interesse. Spaltningsprocessen indebærer typisk, at der udarbejdes dokumenter til de følgende trin:

• Spaltningsplan
• Spaltningsredegørelse
• Mellembalance
• Vurderingsmandsudtalelse
• Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
• Endelig beslutning om spaltningens gennemførelse

Det skal bemærkes, at flere af de ovennævnte punkter kan undlades i visse tilfælde.

Spaltninger offentliggøres af Erhvervsstyrelsen, hvorfor fremtidige samarbejdspartnere og andre bliver belyst om processen. Det er derfor afgørende, at bestyrelsen sikrer, at spaltningen gennemføres i overensstemmelse med selskabslovens krav. Vi anbefaler derfor, at man tidligt i processen involverer juridiske rådgivere, så man undgår senere uoverensstemmelse eller økonomiske konflikter.

2.1 Spaltningsplan

Første skridt i spaltningsprocessen er udarbejdelsen af en spaltningsplan. Dette er en opgave for bestyrelserne i de deltagende selskaber og udgør fundamentet for den videre proces. Planen skal indeholde en række centrale oplysninger om den påtænkte spaltning, herunder:

• Oplysninger om de deltagende selskaber og deres hjemsted
• Fordelingen af aktiver og forpligtelser mellem de modtagende selskaber
• Angivelse af det vederlag, der tilbydes kapitalejerne i det indskydende selskab

Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at spaltningsplanen er fyldestgørende, og den skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. I de tilfælde hvor spaltningen udelukkende involverer anpartsselskaber, kan man vælge at fravige kravet om udarbejdelse af en spaltningsplan. I stedet kan der gennemføres en såkaldt “straksspaltning”, hvilket forenkler processen betydeligt.

2.2 Spaltningsredegørelse

Når spaltningsplanen er udarbejdet, skal bestyrelserne i de deltagende selskaber udarbejde en spaltningsredegørelse. Redegørelsen skal forklare og begrunde den påtænkte spaltning, herunder baggrunden for og formålet med opdelingen. Derudover skal bestyrelsen redegøre for fastsættelsen af det vederlag, der tilbydes kapitalejerne i det indskydende selskab.

Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis kan spaltningsredegørelsen enten udformes som én fælles redegørelse for samtlige deltagende selskaber eller som separate redegørelser for hvert enkelt selskab.

Redegørelsen kan dog undlades, hvis samtlige kapitalejere i de deltagende selskaber skriftligt fravælger den.

Det skal desuden bemærkes, at der ikke skal udarbejdes spaltningsredegørelse ved en lodret spaltning, da der i denne spaltningsform ikke må ydes vederlag til kapitalejerne. Dette gør redegørelsen overflødig i denne sammenhæng.

2.3 Mellembalance

I visse tilfælde stiller selskabsloven krav om udarbejdelse af en mellembalance. En mellembalance er en opgørelse over selskabets aktiver og passiver, som viser udviklingen i selskabets økonomi siden den senest aflagte årsrapport. Formålet er at sikre, at beslutningen om spaltning træffes på et opdateret og tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Kravet om mellembalance bliver relevant, hvis spaltningsplanen underskrives mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport dækker.

I sådanne tilfælde skal mellembalancen udarbejdes, inden spaltningen kan gennemføres, for at give et retvisende billede af selskabets aktuelle økonomiske situation.

2.4 Vurderingsmandserklæring om den påtænkte spaltning

En vurderingsmandserklæring er en skriftlig erklæring om spaltningsplanen, herunder vederlaget for kapitalandelene. En sådan erklæring skal blandt andet indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Det skal også fremgå, hvilken fremgangsmåde der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget.

Idet erklæringen omhandler vederlagets rimelighed, er det vigtigt, at konklusionen indeholder en erklæring med stor sikkerhed. Det gælder for hvert bestående selskab, som deltager i spaltningen, at der skal udarbejdes en udtalelse. Det er en uvildig og sagkyndig vurderingsmand, der skal udarbejde vurderingsmandserklæringen. At en vurderingsmand skal være uvildig og sagkyndig medfører, at det alene er godkendte revisorer, der kan udpeges som vurderingsmænd.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at en vurderingsmandserklæring ikke skal udarbejdes. Man skal dog som bestyrelse være opmærksom på, at såfremt udtalelsen fravælges, eller at det i erklæringen konkluderes, at vederlaget ikke er rimeligt eller sagligt begrundet, har kapitalejerne i det indskydende selskab i nogle tilfælde mulighed for at kræve godtgørelse.

Det skal dog tillige bemærkes, at kravet om en vurderingsmandserklæring ikke gælder ved en lodret spaltning.

2.5 Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

Der skal som udgangspunkt også udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling (kreditorerklæring). En sådan kreditorerklæring skal konkludere, om kreditorerne i det enkelte selskab antages at være tilstrækkeligt sikrede efter en gennemført spaltning. Årsagen til dette krav er, at kreditorerne får et andet selskab som debitor uden at have givet samtykke dertil. Formålet med erklæringen er derfor at beskytte kreditorerne.

2.6 Afsluttende om spaltningsprocessen

Inden en endelig beslutning om spaltning kan træffes, skal spaltningsplanen indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Det er en forudsætning, at der forløber mindst fire uger fra offentliggørelsen af spaltningsplanen, før beslutningen om at gennemføre spaltningen lovligt kan træffes.

Den endelige beslutning om spaltningen skal vedtages af de kompetente organer i henholdsvis det indskydende selskab, det bestående modtagende selskab samt eventuelt et nystiftet selskab.

I det indskydende selskab er det generalforsamlingen, der træffer beslutning om spaltningen. Beslutningen kræver det samme kvalificerede flertal, som ved vedtægtsændringer – det vil sige, at mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den repræsenterede selskabskapital skal tiltræde forslaget.

I det modtagende selskab er det som udgangspunkt bestyrelsen, der beslutter at deltage i spaltningen. Her gælder alene kravet om simpelt flertal, medmindre selskabets vedtægter foreskriver andet.

Hvis spaltningen indebærer oprettelse af et nyt selskab, træffes beslutningen herom af generalforsamlingen i det indskydende selskab.

Fra en praktisk vinkel kan det afslutningsvis nævnes, at fejl i anmeldelser af spaltninger er en hyppig årsag til, at Erhvervsstyrelsen må afvise registrering. Det kan medføre forsinkelser, ekstraomkostninger og i værste fald økonomiske tab. Det er derfor afgørende, at bestyrelsen påser, at alle formelle og materielle betingelser for spaltningen er nøje opfyldt.

3. Væsentlig praktisk information

En væsentlig opgave for bestyrelsen er at sikre, at kunder, samarbejdspartnere og øvrige parter modtager klar og præcis information om, at det oprindelige selskab er blevet spaltet. Det skal i den forbindelse oplyses, hvilket nyt CVR-nr. der gælder samt eventuelt andre relevante oplysninger. Det er afgørende, at denne meddelelse bliver formidlet korrekt, således der ikke opstår tvivl om, at aftaler mv. indgås med den rette juridiske enhed.

Derudover skal bestyrelsen – i tilfælde af udspaltning af et selskab, der ejer fast ejendom – være opmærksom på, at der skal ske berigtigelse af ejendomsforholdene i tingbogen. Dette er væsentligt for at undgå potentielle fremtidige konflikter.

4. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til fremgangsmåden ved spaltninger eller andet i denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.