Bestyrelsesvalget

I denne artikel stiller vi skarpt på fremgangsmåden ved og rammerne for bestyrelsesvalget.

1. Forskellen på bestyrelsesvalg i aktieselskaber og anpartsselskaber

Selskabslovens regler om valg af bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen gælder kun for aktieselskaber. I anpartsselskaber udpeges bestyrelsen oftest af stifterne i forbindelse med stiftelsen af selskabet, og der er ingen regler i selskabsloven om, hvem der herefter udpeger medlemmer. Dette betyder, at det står anpartshaverne frit for at indføre vedtægtsbestemmelser om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer i fremtiden skal vælges af anpartshaverne eller af andre.

2. Bestyrelsesvalget på generalforsamlingen

Ifølge selskabsloven er det hovedreglen, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. Medlemmerne vælges ved simpelt stemmeflertal, hvilket ganske enkelt betyder, at der skal være flere, der stemmer for end imod. Et lille flertal af kapitalejere på 50,1 pct. har derfor reelt mulighed for at udpege samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer – også selv om en stor minoritet på 49.9 pct. er uenige. Komitéen for god selskabsledelse anbefaler dog, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer bør være uafhængige, så bestyrelsen kan handle uafhængigt af særinteresser. Læs mere om Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse og bestyrelsesmedlemmers uafhængighed her.

Hvis to eller flere kandidater til bestyrelsen får lige mange stemmer, afgøres det ved lodtrækning, hvem der får stillingen.

Kravet om et flertal af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer indebærer, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal være i mindretal. Læs mere om medarbejdernes krav på repræsentation i bestyrelsen her.

Alle medlemmer af bestyrelsen har samme beføjelser, pligter og rettigheder, uanset om de er valgt af generalforsamlingen, medarbejderne eller andre.

3. Andres ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer

I både aktieselskaber og anpartsselskaber kan det bestemmes i vedtægterne, at andre end generalforsamlingen skal have ret til at udpege ét eller flere medlemmer til bestyrelsen. For eksempel kan det bestemmes, at en offentlig myndighed eller en privat person kan udpege medlemmer. Et klassisk eksempel på sidstnævnte er medstifteren, som overdrager sin forretning til et aktieselskab mod for livstid at have ret til at vælge et medlem af bestyrelsen. Et andet eksempel er, at vedtægterne tillægger en nærmere bestemt kapitalklasse eller aktie-/anpartshaverminoritet retten til at udpege et bestyrelsesmedlem.

Det er ikke muligt at indføre en vedtægtsbestemmelse om, at selskabets ledelse eller selskabet selv har ret til at udpege medlemmer af bestyrelsen.

Det er desuden vigtigt at huske, at flertallet af bestyrelsen skal udpeges af generalforsamlingen. Dette krav sætter en grænse for, hvor mange medlemmer tredjemand kan tillægges ret til at vælge. Ved denne vurdering skal der også tages højde for antallet af medarbejdervalgte medlemmer, da flertalskriteriet bedømmes ud fra bestyrelsens samlede størrelse.

4. Oplysningspligt om ledelseshverv i andre selskaber

Ifølge selskabsloven skal der i aktieselskaber forud for valg af bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen gives oplysninger om kandidaternes ledelseshverv i andre selskaber (bortset fra aktieselskabets egne 100% ejede datterselskaber). Formålet med denne regel er at sikre, at aktionærerne kan følge med i, hvilke ledelsesposter et medlem efterfølgende påtager sig eller ophører med at varetage. Desuden skal det bidrage til aktionærernes interesse i og vurdering af, hvorvidt den pågældende kandidat er egnet til bestyrelsesposten, og hvorvidt vedkommende har tid til at udføre arbejdet på tilfredsstillende vis.

4.1 Øvrige oplysninger

Forud for bestyrelsesvalget på generalforsamlingen bør den siddende bestyrelse ifølge Komitéen for god selskabsledelse sørge for at indhente og gøre generalforsamlingen bekendt med oplysninger om kandidaternes kompetencer, krævende organisationsopgaver og uafhængighed. Det anbefales, at oplysningerne gives i indkaldelsen, som også med fordel kan indeholde oplysninger om de rekrutteringskriterier, herunder krav til personlige og professionelle kvalifikationer, brancheerfaring, mangfoldighed, mv., som bestyrelsen har lagt vægt på.

5. Valgperiode

Udgangspunktet er, at længden af valgperioden for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal fastsættes i selskabets vedtægter. Selskabsloven sætter dog en grænse for længden af den vedtægtsbestemte valgperiode og bestemmer, at den maksimale funktionsperiode for bestyrelsesmedlemmer er fire år. Formålet med denne fireårsregel er at sikre løbende fornyelse af selskabets ledelse. Det er dog ikke udelukket, at et medlem genvælges ved næste bestyrelsesvalg. Selv om loven tillader valgperioder på op til fire år, anbefaler Komitéen for god selskabsledelse, at de generalforsamlingsvalgte medlemmer er på valg hvert år på den ordinære generalforsamling.

For så vidt angår medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges disse ligeledes for en periode på fire år, medmindre selskabets vedtægter bestemmer en kortere periode.

5.1 Udtræden og afsættelse

Et bestyrelsesmedlem kan altid vælge at udtræde af bestyrelsen ved at give meddelelse herom til bestyrelsen og, hvis medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige den, som har udpeget den pågældende (se afsnit 3 om medlemmer valgt af andre).

Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget vedkommende – altså generalforsamlingen, medarbejderne eller andre, der er tillagt ret til at vælge bestyrelsesmedlemmet. Hvis det pågældende bestyrelsesmedlem er valgt af generalforsamlingen, sker afsættelsen ved afstemning på samme måde som ved valget.

I tilfælde af udtræden eller afsættelse før udløbet af valgperioden indtræder en suppleant i medlemmets sted. Hvis der ikke er en suppleant til rådighed, påhviler det de øvrige medlemmer af bestyrelsen at tage initiativ til valg af et nyt medlem for den resterende valgperiode. Hvis det drejer sig om et generalforsamlingsvalgt medlem, kan bestyrelsen enten indkalde til ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg eller, hvis bestyrelsen stadig er beslutningsdygtig uden det manglende medlem, udsætte valget til næste bestyrelsesvalg på den ordinære generalforsamling.

6. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til fremgangsmåden ved bestyrelsesvalget eller andet i denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.