ERFA – Årsagssammenhæng – lavenergikollision

Vestre Landsrets dom af 15. marts 2022

Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 15. marts 2022 Retten i Hernings dom af 3. februar 2021, udsendt som ERFA-orientering den 5. februar 2021.

Som det fremgår, stadfæstede landsretten byrettens dom med henvisning til byrettens begrundelse.

Under ankesagens forløb forsøgte selskabet at få afvist anken som åbenbar grundløs, særligt med henvisning til, at ankestævningen var en ren afskrift af påstandsdokumentet for byretten, og at der reelt set ikke var udsigt til et andet vurderingsgrundlag for landsretten.

Modparten imødegik afvisningsbegæringen ved at fremsætte begæring om tilladelse til at stille supplerende spørgsmål til Retslægerådet. Disse var imidlertid ikke synderligt relevante, og for de flestes vedkommende allerede besvaret af Retslægerådet.

Selvom landsretten ved kendelse afviste at lade de nye spørgsmål forelægge for Retslægerådet, fandt landsretten ikke grundlag for at afvise sagen som grundløs.

Som anført i ovennævnte ERFA-orientering var afgørelsen ret beset ikke overraskende, særligt i lyset af Retslægerådets besvarelse, men der ses eksempler fra de overordnede domstole, hvor lægevurderinger også fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings lægekonsulenter tillægges meget stor bevismæssig betydning.

Dette kan ses i sammenhæng med den tilbøjelighed til at tillægge partsoplysninger stor betydning for bevisbedømmelsen, som kan spores i flere afgørelser. Sådanne oplysninger er næppe altid valide og vil typisk være undergået en (ubevidst) kognitiv redigering. Tilsvarende har en tidligere professor betegnet partsforklaringer som potentielt funktionelle, og det er sådanne forklaringer, der, særligt i sager om bløddelsskader, indgår som et moment i forbindelse med anamneseoptagelsen.

En tidligere byretsdommer skrev engang i sine præmisser, at en partsforklaring ikke opnåede større troværdighed ved at blive refereret i en speciallægeerklæring, og det er vist en generel fornemmelse, at lægers vurderinger ikke som tilforn er særlig kritiske. En kendt neurokirurg svarende under afhjemling af en skønserklæring i en landsretssag på spørgsmålet om, hvorfor man nu meget sjældent ser speciallægeerklæringer med bemærkninger a la “af- og påklædning foregår let og ubesværet” og lignende. Han svarende: “Der er en tendens til at en læge ikke ønsker at kompromittere en patients opfattelse af årsagsforholdene”. Problemer med at tillægge partsbaserede oplysninger er særligt en fare ved den højeste domstol, hvor der ikke er bevisumiddelbarhed, og hvor landsdommerne måske har haft vanskeligt ved at udtrykke deres opfattelse af en partsforklarings bevisværdi.

Retspraksis på området kan næppe karakteriseres som særlig konsistent, og det kan gøre det vanskeligt for advokater at sælge deres kerneydelse: En rigtig prognose for en sags udfald.

***

Spørgsmål om sagen kan rettes til Jens Andersen-Møller