ERFA – Årsagssammenhæng – lavenergikollision

Retten i Horsens dom af 15. juni 2021

Sagen omhandlede følgerne af en kollision på en parkeringsplads, hvor skadelidte blev påkørt ved lav hastighed af en bakkende bil i forbindelse med en parkeringsmanøvre.

Sagsøger forklarede, at hun havde hørt hvinende hjul, hvorefter hun blev “braget ind i”. Hendes nakke knækkede bagover og hun mærkede et ryk i lænden.

Hun var på skadetidspunktet sygemeldt fra sit flexjob på grund af stresssymptomer og var under vedvarende behandling ved fysioterapeut for gener, der kunne relateres til to tidligere påkørsler bagfra.

Sagsøger mente dog, at hun på uheldstidspunktet var blevet behandlet for disse gener, selvom hun fik behandling i fysioterapiforløb, og hendes forklaringer i dommen side 11-13 synes at være undergivet en form for kognitiv redigering, når de sammenholdes med det foreliggende skriftlige materiale.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav under sagen en vejledende udtalelse, hvorefter man vurderede et mén på 5 % og et erhvervsevnetab på 35 % af den i forvejen nedsatte erhvervsevne til at kunne relateres til uheldet. Under sagen blev spørgsmål forelagt for Retslægerådet, der angav, at der forud for uheldet var beskrevet nakke-/hovedgener som periodisk forekommende, og efter uheldet var der beskrevet daglige gener.

Retslægerådet fandt dog ikke holdepunkter for, at de gener, hun blev behandlet for fra nakken forud for uheldet afveg fra de gener, hun påberåbte sig efterfølgende.

Retslægerådet afviste, at der var sammenhæng mellem lænderyggener, kognitive gener og andre forhold.

Vedrørende hastighedspåvirkningen afviste Retslægerådet som sædvanligt at forholde sig til energipåvirkningen men udtalte, at den uventede påkørsel i venstre side godt kunne medføre en nakkeforstuvning.

Under sagen afgav forsikringstager forklaring om uheldet, herunder at dette skete med lav hastighed.

Retten frifandt forsikringsselskabet, idet man indledningsvist fastslog, at der var tale om lavenergikollision. Retten henviser herefter til det skriftlige materiale, uden at skele til den noget funktionelle forklaring, der blev afgivet fra sagsøgers side. Retten henviste til Retslægerådets svar på spørgsmål B, hvorefter der ikke var holdepunkter for, at de skader, der angives efter uheldet den 3. juli 2013 afviger fra de “skader”, der er beskrevet den 15. januar, altså før uheldet. Retten finder herefter, efter en samlet vurdering, ikke, at sagsøgers langvarige og komplicerede sygdomsbillede med tilstrækkelig sikkerhed kan tilskrives færdselsuheldet og finder ikke, at der er ført det fornødne bevis for, at der er årsagssammenhæng mellem uheldet og de helbredsmæssige gener, som ligger til grund for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fastsættelse af erhvervsevnetabet og méngraden.

Kommentar

Dommen er lige efter bogen og bevisvurderingen er måske påvirket af de funktionelle elementer, der tydeligt trådte frem under bevisførelsen.

***

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jens Andersen-Møller.