Aktuelt

Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 8.00-17.00

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

ERFA – Det er dyrt at fælde naboens træer og lidt om hævd

Ved ERFA af 5. december 2023 orienterede jeg om, at byretten havde frifundet vores klient for en nabos krav om hævd over et område langs parternes fælles sommerhusskel. Byretten tilkendte samtidig vores klient erstatning for uberettiget fældning af træer i det påståede hævdområde. Ankesagen er nu afsluttet ved Vestre Landsrets dom af 4. juni 2025, der i det hele stadfæster byrettens dom.

Vestre Landsrets dom af 4. juni 2025

Modpartens sparsomme bevisførelse vedrørende påstanden om hævd gjorde det ret åbenbart, at naboen ikke havde vundet hævd over det påståede areal, hvilket også understreges af landsrettens præmisser med en særskilt bemærkning om, at almindelig græsslåning og havearbejde ikke udgør en retsstridig råden, som kan begrunde hævd.

Mere interessant er det, at landsretten stadfæster byrettens afgørelse om fældning af ca. 40 træer af forskellig sort og størrelse (op til ca. 20 cm i diameter). Der var udmeldt syn og skøn i sagen, og skønsmanden fastsatte erstatningen skønsmæssigt til kr. 275.000 inkl. moms, der var baseret på skønsmandens erfaring og drøftelser med en erfaren kollega.

Skønsmanden havde således ikke anvendt den sædvanlige branchestandarden for værdiansættelsen af træer, da skønsmanden fandt, at den ville give en for høj prissætning af de pågældende træer. Med andre ord var skønsmandens prissætning konservativ. På denne baggrund stadfæstede landsretten således også byrettens erstatningsfastsættelse på kr. 275.000 inkl. moms.

Sagen er forberedt og varetaget af procesteamet hos Holst, Advokater, og spørgsmål kan rettes til undertegnede.