ERFA – Hvem har brugsretten til arkitektens projektforslag – bygherren eller arkitekten?

Retten i Randers dom af 3. juli 2023

Boligorganisationen havde antaget en bygherrerådgiver til at bistå med byggeadministration, dvs. økonomiske forhold og varetagelse af udbudsprocessen frem til indgåelse af kontrakt med en totalentreprenør.

Arkitekten rejste krav mod den almene boligorganisation med krav om yderligere honorar for boligorganisationens anvendelse af projektforslaget til virkeliggørelse af projektet, og i den forbindelse adciterede boligorganisationen bygherrerådgiveren med påstand om friholdelse. Bygherrerådgiveren påstod frifindelse.

Holst, Advokater bistod bygherrerådgiveren og dennes ansvarsforsikringsselskab i anledning af retssagen.

Aftalegrundlaget mellem arkitekten og boligorganisation var ikke fastlagt i en underskrevet aftale, men bestod af en række mails samt et standardkontraktudkast, som sammen med en række håndskrevne tilføjelser fra arkitekten alene var underskrevet af arkitekten.

Det var i sagen ubestridt, at arkitekten have modtaget kr. 100.000 inkl. moms for udarbejdelse af projektforslag til brug for det efterfølgende totalentrepriseudbud. Bygherren anvendte projektforslaget til brug for dette totalentrepriseudbud. Den vindende totalentreprenør antog en anden arkitekt til at færdigprojektere de 6 rækkehuse og 2 dobbelthuse, som herefter blev opført og taget i brug.

Da det kom den oprindelige arkitekt for øre, at det oprindelige projekt var virkeliggjort, rejste arkitekten krav om betaling af yderligere ca. kr. 900.000 inkl. moms, ligesom arkitekten rejste krav om godtgørelse for manglende kreditering/navngivning i offentliggjort materiale på boligorganisations hjemmeside, ligesom arkitekten rejste en række andre krav som følge af overtrædelse af ophavsretsloven.

Som det fremgår af dommen, fandt retten, at boligorganisationen ikke havde overtrådt ophavsretslovens regler ved at anvende det pågældende projektforslag til det foreskrevne formål, men retten fandt dog, at boligorganisationen burde have krediteret det oprindelige arkitektfirma i forbindelse med omtale af projektet på boligorganisations hjemmeside, hvorfor boligorganisationen skulle betale arkitekten en godtgørelse på kr. 10.000. Retten fandt ikke, at den manglende navngivning / kreditering af arkitekten kunne henføres til bygherrerådgiverens forpligtelser, hvorfor rådgiveren blev frifundet for friholdelsespåstanden.

Boligorganisation blev frifundet for de øvrige krav, hvilket selvsagt førte til, at også bygherrerådgiveren blev frifundet for de øvrige friholdelsespåstande.

Kommentar

Det følger ABR 18 (Almindelige Betingelser for Teknisk Rådgivning og Bistand), at bygherren har brugsretten til det materiale, der er udarbejdet for opgavens løsning (ABR 18, §37, stk. 1), og i det lys var domsresultatet oplagt.

Præmisserne er dog tavse om reglerne i ABR, hvorfor det vel kan lægges til grund, at retten ikke har vurderet, at ABR 18 var aftalt mellem parterne trods det foreliggende standardkontraktudkast.

Retten begrunder i stedet frifindelsen i ophavsretslovens, jf. § 53, stk. 3, hvorefter arkitekten kan overdrage retten til at udnytte ”værket” (projektforslaget) på en bestemt måde. Retten fandt, at boligorganisation havde udnyttet sin ret i overensstemmelse hermed ved at opføre de pågældende boliger, som det var forudsat i aftalegrundlaget med arkitekten.

Det vides ikke om sagen ankes.

Holst, Advokaters procesteam har forberedt og hovedforhandlet sagen, og spørgsmål herom kan rettes til advokat Jacob Fenger.