ERFA – Lækage i fjernvarmeledning – ikke objektivt ansvar

Østre Landsrets dom af 18. juni 2021

Ved ERFA-meddelelse af 31. maj 2018 orienterede jeg om byrettens frifindelse af et fjernvarmeselskab og en kommune i en sag om vandskade på en bygning som følge af en lækage i en fjernvarmeledning i offentligt vejareal.

Østre Landsret har ved dom af 18. juni 2021 stadfæstet byrettens dom.

For landsretten indeholdt sagen to spørgsmål.

For det første om skadelidtes krav var forældet, da der var holdepunkter for, at den skadevoldende handling havde fundet sted mere end 10 år før, der blev indleveret stævning. På grund af usikkerhed om det præcise tidspunkt for den skadevoldende handlings ophør (§ 3, stk. 3, nr. 2. i forældelsesloven) fandt landsretten ikke grundlag for at statuere forældelse.

Herudover var der også for landsretten spørgsmål om, hvorvidt fjernvarmeselskabet og/eller kommunen på objektivt grundlag var ansvarlige for skaden ud fra et synspunkt om, at skaden/lækagen skyldtes et materialesvigt. En skønsmand havde vurderet, at skadesårsagen mest sandsynligt kunne henføres til, at en udefrakommende genstand (formentligt et jordspyd) havde forårsaget skade på isoleringskappen som omgav røret, hvorefter selve stålrøret var blev blotlagt med korrosion til følge, som over tid nedbrød stålrøret og dermed førte til brud. Det var uvist, hvem der havde forårsaget skaden på isoleringskappen, og hverken fjernvarmeselskabet eller kommunen havde registreret oplysninger om anlægsarbejder på skadestedet.

På linje med byretten afviste landsretten, at der for denne skadestype gælder et objektivt ansvar, da lækagen ikke var forårsaget af et materialesvigt.

Skadelidte havde over for fjernevarselskabet subsidiært gjort gældende, at selskabet var ansvarlig ud fra en culpavurdering pga. utilstrækkeligt tilsyn, hvilket landsretten heller ikke fandt anledning til at statuere.

Kommentar

Landsrettens dom er en fastholdelse af nuværende praksis, hvorefter der alene statueres objektivt ansvar, såfremt en lækage i en forsyningsledning er forårsaget af et materialesvigt, jf. også Højesteretsdommene fra 1980’erne om vandledningen under Gl. Kongevej (U.1983.866 H) og om en gasledning (U.1983.895 H).

Ansvaret for lækager forårsaget af andre forhold end materialesvigt/-defekt må således fortsat vurderes efter de almindelige regler og principper om culpa.

***

Spørgsmål kan rettes til advokat Jacob Fenger, der bistod kommunen i begge instanser.