ERFA – Svømmekursus – ansvar – egen skyld

Retten i Hernings dom af 2. oktober 2025

Den pågældende kommune havde besluttet, at alle folkeskolelærere, der varetog svømmeundervisning, årligt skulle gennemgå et sikkerhedskursus, som havde en teoretisk og en praktisk del.

Under afvikling af den praktiske del fik kursisterne bl.a. til opgave at slå en henholdsvis forlæns og baglæns kolbøtte i svømmebassinet, og i forbindelse med øvelsen ramte den ene af kursisterne bunden med sit hoved (issen). Ud over en overfladisk skramme gav traumet ikke anledning til yderligere.

Først i tiden derefter udviklede læreren en række symptomer, herunder hovedpine. På uheldstidspunktet havde skolelæreren undervist i mere end 25 år, herunder i svømning i samme svømmehal som dannede rammen for kurset.

Under sagen gjorde skadelidte gældende, at der var begået ansvarspådragende fejl, idet øvelsen med kolbøtter var blevet afviklet i den lave ende af bassinet, hvilket selvsagt havde øget risikoen for skete skade betydeligt.

Heroverfor stod kommunens argument om, at det ikke var ansvarspådragende, at en lærer med mere end 25 års erfaring var blevet anmodet om at foretage en kolbøtteøvelse uden at give den pågældende særskilt instruktion om, at det skulle foregå på en dybde, der var egnet hertil.

Udover ansvarsspørgsmålet var der også spørgsmål om, hvorvidt sagsøgers fulde sygeperiode, der strakte sig over flere år, havde årsagsforbindelse til hovedtraumet, idet skadelidte ca. 6 måneder efter uheldet udviklede en meget alvorlig, kronisk lungesygdom med hospitalsindlæggelse i flere måneder.

Det var ubestridt, at lungesygdommen var ulykken uvedkommende.

Som det fremgår af rettens præmisser, fandt retten, at den eksterne instruktør burde have instrueret mere præcist omkring øvelsens afvikling, og at kommunen som afvikler hæftede herfor, men det som reelt er mest relevant i sagen er, at retten samtidig fandt, at skolelæreren med sin erfaring og baggrund også havde udvist egen skyld, hvorfor ansvar for kommunen blev halveret.

Som det fremgår, fandt retten endvidere, at sagsøgers sygemelding efter udviklingen af lungesygdommen ikke kunne henføres til ulykken i svømmehallen, og sagsøgers krav blev derfor reduceret væsentligt, hvorfor retten også fandt, at kommunen måtte anses for den vindende part i sagen.

Efter min opfattelse burde udfaldet have været en ren frifindelse af kommunen, idet det efter min opfattelse er svært at få øje på det culpøse i instruktørens adfærd, når det samtidig fra rettens side understreges, at en kursist med betydelige års erfaring, herunder erfaring med svømmeundervisning, af egen drift burde have taget højde for, at øvelsen blev afviklet på en forsvarlig dybde.

Når det er sagt, er det også tilfredsstillende, at retten reducerer ansvaret med halvdelen på grund af egen skyld, hvilket ikke er hverdagskost i sager om arbejdsskader.

Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om sagen ankes af skadelidte.

Sagen har været behandlet af procesteamet hos Holst, Advokater og spørgsmål om sagen kan rettes til mig.