Aktuelt

Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 8.00-17.00

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

Kan et selskab agere forsikringsselskab for selskabets bestyrelsesmedlemmer?

Det er blevet vanskeligere at tegne passende bestyrelsesansvarsforsikringer. Tendensen er, at forsikringspræmierne er stigende, og dækningen faldende. Behovet for tilstrækkelige bestyrelsesansvarsforsikringer har vel næppe været større, idet der i dag rejses flere ansvarssager mod ledelsesmedlemmer end tidligere. Men hvordan afdækker bestyrelsen risikoen for at ifalde ansvar, hvis en sædvanlig forsikringsløsning ikke længere er muligt? Kan selskabet i et sådant tilfælde agere forsikringsselskab og skadesløsholde ledelsen?

1. Bestyrelsesansvarsforsikringer er blevet dyrere og dækningen mere begrænset

Det er generelt blevet vanskeligere at tegne passende bestyrelsesansvarsforsikringer, der dækker bestyrelsens erstatningsansvar over for selskabet, kapitalejerne, selskabets kreditorer mv. Tendensen er, at forsikringspræmierne er stigende, og dækningen er blevet ringere. Det er uheldigt i en tid, hvor antallet af ansvarssager mod bestyrelsesmedlemmer er stigende. Både i antal og de beløb, der er på spil i ansvarssagerne.

Hvis et selskab ikke kan tegne passende bestyrelsesansvarsforsikring, kan det have den konsekvens, at nuværende bestyrelsesmedlemmer ønsker at fratræde deres post af hensyn til at gardere sig imod et potentielt erstatningsansvar. Desuden kan det have den refleksvirkning, at det bliver vanskeligere at rekruttere egnede kandidater til bestyrelsen. Set i et større perspektiv, vil dette i sidste ende kunne skade Danmarks konkurrenceevne.

Manglende eller utilstrækkelig forsikringsdækning har på det seneste fået ledelsesmedlemmer, kapitalejere mv. til at tænke i alternative risikoafdækningsløsninger. I flere selskaber – særligt en række børsnoterede danske selskaber – har kapitalejerne på selskabets generalforsamling truffet beslutning om at skadesløsholde ledelsesmedlemmerne. Dette til trods for, at det efter dansk ret er usikkert, om og i hvilket omfang selskabet kan skadesløsholde bestyrelsesmedlemmer.

2. Selskabets skadesløsholdelse af bestyrelsesmedlemmer

Selskabsloven tager ikke direkte stilling til, om et selskab kan skadesløsholde bestyrelsesmedlemmer for erstatningsansvar. Erhvervsstyrelsen har nu i en skriftlig udtalelse tilkendegivet, at et selskab efter styrelsens opfattelse kan skadesløsholde bestyrelsesmedlemmer for et potentielt erstatningsansvar. Så vidt vi er bekendt, er det første gang, at Erhvervsstyrelsen udtaler sig om emnet.

En række betingelser skal ifølge Erhvervsstyrelsen være opfyldte for, at selskabet kan skadesløsholde bestyrelsen:

  1. Beslutningskompetencen til at træffe beslutning om skadesløsholdelse af bestyrelsen, ligger hos generalforsamlingen, dvs. kapitalejerne i selskabet. Generalforsamlingen skal afholdes i overensstemmelse med selskabslovens regler og selskabets vedtægter.
  2. Beslutningen om skadesløsholdelse skal være i selskabets interesse. Beslutningen kan fx være i selskabets interesse, hvis kapitalejerne vurderer, at beslutningen er nødvendig for at kunne rekruttere og/eller fastholde kompetente ledelsesmedlemmer. Det er kapitalejerne i selskabet, der skal vurdere, om beslutningen er i selskabets interesse. For at kapitalejerne skal kunne træffe beslutning om skadesløsholdelse, skal beslutningen træffes på et oplyst grundlag.
  3. Beslutningen om skadesløsholdelse bør efter styrelsens opfattelse indeholde følgende:

a. Stillingtagen til, hvorvidt skadesløsholdelsen er subsidiær til en ledelsesansvarsforsikring. En beslutning om skadesløsholdelse kan dermed både være et alternativ til eller et supplement til en eksisterende bestyrelsesansvarsforsikring. I sidstnævnte tilfælde kunne en bestemmelse om skadesløsholdelse gå ud på, at selskabet friholder bestyrelsen for ansvar, idet omfang at der ikke er forsikringsdækning.

b. En tidsmæssig afgrænsning af skadesløsholdelsen.

c. En afgrænsning af de aktiviteter, der er omfattet.

d. En afgrænsning af den adfærd, som er omfattet.

e. En afgrænsning af den skade og de skadelidte, som er omfattet. Fx omfatter skadelidte kapitalejerne, enkelte eller flere kreditorer osv.?

Beslutning om skadesløsholdelse træffes på generalforsamlingen og som udgangspunkt med simpelt flertal. Der er ikke krav om, at beslutningen optages i selskabets vedtægter. Såfremt beslutning skal optages i vedtægterne, kræver vedtagelse heraf 2/3 flertal. Ved at optage beslutningen i vedtægterne, synliggøres beslutningen over for omverdenen, dvs. investorer, kapitalejerne, kreditorer osv.

Der er grænser for, hvad et selskab kan holde ledelsen skadesløs for. Efter Erhvervsstyrelsen opfattelse er det ikke muligt at skadesløsholde ledelsen for forhold, der udspringer af grov uagtsomhed, forsætlige handlinger, utilbørlige dispositioner eller brud på strafbare forhold.

En beslutning om at skadesløsholde bestyrelsen er ikke det samme som, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen “decharge”. Hvor en beslutning om skadesløsholdelse af ledelsen vil kunne dække ansvarssager rejst af selskabet selv, kapitalejerne, selskabets kreditorer mv., dækker decharge kun mod ansvarssager rejst af selskabet. Desuden tager beslutning om meddelelse af decharge kun sigte på historiske forhold med virkning for det forgangne regnskabsår. Beslutning om at skadesløsholde bestyrelsen tager derimod sigte på eventuelt fremtidige forhold.

Det er vores forventning, at flere selskaber i fremtiden vil gøre brug af muligheden for at skadesløsholde bestyrelsen. Enten som supplement eller alternativ til en sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring. Selskaber, der allerede har truffet beslutning om at skadesløsholde bestyrelsen, bør forholde sig til, om beslutningen opfylder Erhvervsstyrelsens krav hertil. Hvis formalia ikke er overholdt, bør dette bringes i orden. Det er vores umiddelbare vurdering, at mange selskaber vil have behov for at genbesøge tidligere trufne beslutninger om skadesløsholdelse af ledelsen. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen – os bekendt – ikke tidligere har udtalt sig om, hvilke krav en sådan beslutning skal overholde. Selskaber har derfor ikke tidligere haft mulighed for at indrette sig i overensstemmelse hermed.

3. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til artiklen, eller ønsker at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.