Kapitalejerlån og bestyrelsens forpligtelser i lyset af lovændring

Det betyder dog ikke, at der nu er helt frie tøjler, idet selskabslovens generelle regler om selvfinansiering og forsvarlighed fortsat pålægger bestyrelsen en række pligter, som skal overholdes i relation til kapitalejerlån.

I denne artikel giver vi et overblik over gældende ret før og efter lovændringen og stiller skarpt på bestyrelsens forpligtelser og ansvar.

1. Hvad er et kapitalejerlån?

Betegnelsen ”kapitalejerlån” bruges til at beskrive situationer, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller penge til rådighed for kapitalejere, bestyrelsesmedlemmer, andre ledelsesmedlemmer eller disses pårørende. Kapitalejerlån kan både gives ved et decideret lån og ved på anden måde at stille sikkerhed for en persons forpligtelser.

1.1 Reglerne om kapitalejerlån før og efter lovændringen

1.1.1 De tidligere regler

Efter selskabslovens tidligere regler om kapitalejerlån, kunne et selskab som udgangspunkt alene yde lån eller anden økonomisk bistand til sine kapitalejere, bestyrelsesmedlemmer og andre ledelsesmedlemmer, hvis:

• den økonomiske bistand kunne rummes inden for selskabets frie reserver og blev ydet på markedsvilkår,
• beslutningen om at yde lån blev truffet af generalforsamlingen eller bestyrelsen (såfremt denne havde bemyndigelse fra generalforsamlingen), og
• selskabet havde aflagt sin første årsrapport.

Derudover kunne kapitalejerlån tillades, i det omfang der var tale om visse lån til moderselskaber eller sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Ulovlige kapitalejerlån, som ikke levede op til betingelserne, blev straffet med bøde, og derudover skulle lånet med det samme tilbagebetales til selskabet med tillæg af en årlig strafrente.

1.1.2 Efter lovændringen

På grund af et ønske fra regeringens side, om at Erhvervsstyrelsens kontrolopgaver vedrørende kapitalejerlån skulle reduceres, vedtog lovgivningsmagten den 19. december 2024 en lovændring, hvormed de hidtidige regler og betingelser for kapitalejerlån blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2025.

Lovændringen indebærer, at selskaber nu har en større fleksibilitet til at træffe beslutninger om kapitalejerlån, idet de ovenfor nævnte betingelser ikke længere kræves opfyldt. Derudover skal selskabets revisor ikke længere føre kontrol med, at betingelserne overholdes. Revisor skal dog fortsat føre kontrol med de skatte og regnskabsmæssige aspekter af et ydet kapitalejerlån.

På trods af lovændringen er der stadig en række regler, som skal overholdes i forbindelse med udstedelse af kapitalejerlån. Selskabslovens regler om selvfinansiering samt forsvarlighed gælder nemlig uændret, og Erhvervsstyrelsen vil fortsat føre kontrol med, at disse regler overholdes i forbindelse med kapitalejerlån.

Reglerne gennemgås i det følgende.

2. Reglerne om selvfinansiering og bestyrelsens forpligtelser

Ifølge selskabsloven må et selskab som det klare udgangspunkt ikke stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for en tredjemands køb af kapitalandele i selskabet eller dettes moderselskab. Med andre ord må selskabet ikke finansiere en tredjemands køb af kapitalandele i selvsamme selskab.

Udgangspunktet kan kun fraviges, i tilfælde hvor en række betingelser er opfyldt. Loven kræver blandt andet, at bestyrelsen udarbejder en skriftlig redegørelse om sagen, som skal indeholde:

• baggrunden for forslaget om økonomisk bistand,
• selskabets interesse i at gennemføre dispositionen,
• de betingelser, der er knyttet til gennemførelse af dispositionen,
• en vurdering af de konsekvenser, som dispositionen måtte medføre for selskabets likviditet og solvens, og
• den pris, der skal betales for de pågældende kapitalandele.

På baggrund af denne redegørelse skal generalforsamlingen træffe afgørelse, om hvorvidt den økonomiske bistand skal gives eller ej. Såfremt selvfinansieringen godkendes, skal den økonomiske bistand ydes på markedsvilkår med hensyn til rente, afdrag og sikkerhed, og bestyrelsens redegørelse skal desuden offentliggøres for at sikre gennemsigtighed.

Der kan læses mere om bestyrelsens rolle ved selvfinansiering her.

3. Reglerne om forsvarlighed og bestyrelsens pligter i forbindelse med kapitalejerlån

Bestyrelsen har pligt til at sikre sig, at et eventuelt kapitalejerlån er i selskabets interesse, og at lånet er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation. Selskabsloven pålægger nemlig bestyrelsen en generel pligt til at sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, hvilket blandt andet indebærer, at bestyrelsen til enhver tid skal vurdere selskabets økonomiske situation og påse, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.

Ved ”forsvarligt kapitalberedskab” forstås, at der skal være tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Et kapitalejerlån må derfor ikke godkendes, hvis det medfører, at selskabets kapitalberedskab reduceres til et uforsvarligt niveau. Ved vurderingen, af hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, bør bestyrelsen navnlig lægge vægt på det fremadrettede og tage højde for selskabets aktivitet og budgetter, samt hvorvidt egenkapitalen er tilstrækkelig til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen.

Bestyrelsen har også pligt til at sikre, at bevilling af et kapitalejerlån ikke er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på de øvrige kapitalejeres eller selskabets bekostning.

Derudover er der som udgangspunkt krav om, at aftaler om kapitalejerlån, som indgås med en enekapitalejer, kun er gyldige, hvis aftalen affattes på en måde, som senere kan dokumenteres (medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende).

Såfremt generalforsamlingen stemmer ja til et kapitalejerlån, som ikke lever op til lovgivningen eller selskabets vedtægter, må bestyrelsen ikke efterkomme denne beslutning.

Hvis man sammenligner reglerne om forsvarlighed i dette afsnit med reglerne om selvfinansiering i afsnittet ovenfor, kan man overordnet sige, at kravene til lovlig selvfinansiering i dag er mere konkrete end kravene til kapitalejerlån. Der gælder med andre ord en række mere specifikke restriktioner for selvfinansiering, som vedrører tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet, mens der alene skal foretages en generel vurdering af forretningsmæssig forsvarlighed i forhold til andre lån, der ydes til eksisterende kapitalejere, bestyrelsesmedlemmer og andre ledelsesmedlemmer.

Hvis bestyrelsen ikke overholder sine pligter i forbindelse med udstedelse af kapitalejerlån, følger det af selskabsloven, at dette kan straffes med en bøde.

4. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til kapitalejerlån, bestyrelsens forpligtelser i denne forbindelse eller andet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Holst, Advokater.