Ledelsesmedlemmer – hvilke krav stiller selskabsloven?

Særligt for selskabets bestyrelse er det væsentligt at gøre sig bekendt med, hvilke krav der stilles til de personer, som skal indgå i selskabets ledelse. Det skyldes, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske ledelse, hvorfor den bør sikre sig, at selskabets ledelsesmedlemmer lever op til de krav, der stilles hertil.

Denne artikel giver et overblik over de generelle krav i selskabsloven, som gælder for ledelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber – herunder også de forbud, der kan udelukke en person fra at lade sig registrere som et ledelsesmedlem. Der kan gælde særlige regler alt efter selskabets ledelsesstruktur og selskabsform, men fokus her er på de fælles minimumskrav, som bestyrelsen bør være opmærksom på ved udpegning og registrering af bestyrelsesmedlemmer.

1. Hvornår tilhører man ledelsen i et selskab?

Ledelsesmedlemmer omfatter personer i:

• Direktionen
• Bestyrelsen
• Tilsynsrådet

Udgangspunktet er, at ledelsesmedlemmer i selskabsretlig forstand er de personer, som formelt er udpeget til selskabets ledelse og registreret som sådan hos Erhvervsstyrelsen.

For direktionen indebærer dette, at det som udgangspunkt alene er de personer, der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen, der anses for medlemmer af direktionen. Det er således uden betydning, hvilke stillingsbetegnelser et selskab i øvrigt internt anvender.

Det kan imidlertid efter omstændighederne tillægges betydning, hvem der reelt udøver ledelsesbeføjelser i selskabet. Personer, der uden formelt at være registreret som ledelsesmedlemmer faktisk deltager i eller udøver den overordnede ledelse af selskabet, kan i visse situationer blive mødt med et ansvar, svarende til det der gælder for formelle ledelsesmedlemmer.

For bestyrelsen gælder endvidere, at det – i de tilfælde hvor bestyrelsen forestår anmeldelse af ledelsesmedlemmer – er bestyrelsen, der bærer ansvaret for, at de anmeldte oplysninger til Erhvervsstyrelsen er korrekte.

Selskabsloven opstiller en række grundlæggende krav, som skal være opfyldt, for at en person lovligt kan varetage en ledelsespost. Der stilles som udgangspunkt ikke krav om bestemte faglige kvalifikationer for at være medlem af selskabets ledelse.

Dette udgangspunkt kan dog være fraveget i visse regulerede erhverv, hvor særlovgivning opstiller krav til ejerkreds eller ledelse. Fx gælder der inden for visse sundhedsprofessioner, fx tandlægevirksomheder, særlige regler om, hvem der kan eje eller udøve bestemmende indflydelse i selskabet.

2. Selskabslovens krav til at kunne være ledelsesmedlem

2.1 Kravet om en myndig og faktisk person

Ledelsesmedlemmer skal være myndige (fyldt 18 år) og må ikke være under værgemål eller samværgemål. Det er et grundlæggende krav, som skal sikre, at medlemmerne kan varetage deres opgaver på et selvstændigt og ansvarligt grundlag. Dette giver sjældent anledning til problemer i praksis, men ikke desto mindre er det relevant at være bekendt hermed som siddende bestyrelsesmedlem, idet bestyrelsen blandt andet har ansvaret for, at ledelsen er lovligt sammensat.

Herudover skal ledelsesmedlemmer være fysiske personer. Juridiske personer kan derfor som udgangspunkt ikke indgå i selskabets ledelse (den eneste undtagelse gælder rederiaktieselskaber). Det betyder, fx at et moderselskab ikke kan indtræde som medlem af bestyrelsen i sit datterselskab.

Fysiske personer, der sidder i moderselskabets bestyrelse eller ledelse, kan derimod naturligvis også udpeges til bestyrelsen eller direktionen i datterselskabet.

Formålet med reglen er blandt andet at sikre klarhed om ansvar og pligter i ledelsen, idet ledelsesansvaret skal kunne placeres hos konkrete personer.

2.2 Faktisk ledelse – ingen stråmandsaktivitet

Et andet centralt krav er, at alle registrerede ledelsesmedlemmer også er de personer, som reelt udøver ledelsen i praksis. Det er med andre ord ulovligt at registrere såkaldte “stråmænd”; det vil sige personer, der alene fungerer som navn på papiret uden at have en reel ledelsesfunktion.

Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen sikrer, at registreringen altid svarer til den faktiske situation. Denne regel indebærer dog ikke, at personerne i ledelsen selv skal udføre samtlige opgaver, men i hvert fald sikre og påse, at opgaverne bliver udført.

2.3 Frakendelse af ledelsesretten

En person, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem efter dansk ret eller efter reglerne i et andet EU-/EØS-land, må ikke registreres som ledelsesmedlem i henhold til selskabsloven. Det vil fx være tilfældet, hvor personen er pålagt konkurskarantæne.

Bestyrelsen skal derfor have overblik over, at der ikke er et ledelsesmedlem, som er under et ledelsesforbud efter dansk ret eller andre EU-/EØS-landes ret.

Folketinget vedtog desuden nye regler om konkurskarantæne med virkning fra 1. juli 2024, hvorefter det er muligt for Erhvervsstyrelsen at offentliggøre konkurskarantæneregistret, hvilket forventes at ske inden for den nærmeste fremtid og vil medføre, at enhver kan indhente oplysninger om aktive konkurskarantæner.

3. Særlige forbud som følge af ledelseshvervet

3.1 Forbud mod spekulationsforretninger

Ledelsesmedlemmer må ifølge selskabsloven ikke deltage i spekulationsforretninger vedrørende kapitalandele i selskabet eller i selskaber i samme koncern. En spekulationsforretning vil ofte foreligge, når en handel mere er bestemt af et ønske om at opnå en (hurtig) gevinst eller undgå tab frem for et ønske om en mere fast placering af ens formue.

Det er derfor en god idé for bestyrelsen at være opmærksom på, om der foreligger interesser i konflikt med forbuddet mod spekulationsforretninger, da dette kan medføre til både juridiske og tillidsmæssige problemer.

3.2 Forbuddet mod den arbejdende bestyrelsesformand

I børsnoterede og statslige aktieselskaber gælder desuden et særligt forbud mod, at bestyrelsesformanden udfører opgaver uden for rollen som formand. Dette beskrives ofte som: “forbuddet mod den arbejdende bestyrelsesformand”.

Forbuddet indebærer, at formandens funktion skal holdes inden for rammerne af selve formandshvervet, og at man ikke kan påtage sig opgaver, der angår den daglige ledelse eller drift af selskabet.

4. Bestyrelsesmedlemmet skal varetage selskabets interesse

Bestyrelsesmedlemmer skal til enhver tid varetage selskabets interesse og må således ikke handle ud fra særinteresser hos den kapitalejer/ejer/tredjemand, som har udpeget dem til bestyrelsen.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem er udpeget af en bestemt ejer eller investor. Selvom udpegningen sker på baggrund af en sådan tilknytning, er bestyrelsesmedlemmet i sit virke i bestyrelsen forpligtet til at handle loyalt og uafhængigt i selskabets interesse.

Bestyrelsesmedlemmet kan derfor ikke instrueres af den person eller det selskab, der har udpeget vedkommende, hvis en sådan instruktion ikke er i selskabets interesse.

5. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til kravene til at være ledelsesmedlem i et selskab eller til andre forhold, der behandles i denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.