Almene boliger
Almene boliger – juridisk rådgivning og menneskeligt ansigt
Vi har stor indsigt i drift af almene boliger og hele det omfattende og særlige regelsæt, der knytter sig hertil.
Vi rådgiver, på fast basis, en lang række almene boligforeninger om alle juridiske aspekter, herunder køb og salg af grunde, etablering og opførelse af nye afdelinger, udlejning, renovering af eksisterende afdelinger, beboerdemokrati, persondataret, ansættelsesforhold og bestyrelsens pligter.
Vores erfaring og viden omkring almene forhold spænder bredt. Og vi bistår med alt fra store komplicerede projekter – herunder gennemførelse af udviklingsplaner og helhedsplaner – til mindre og mere almindeligt forekommende opgaver som lejefastsættelse og udsættelsesforretninger. I vores rådgivning har vi altid fokus på at sikre smidige og enkle processer, og vi er opmærksomme på, at alle beslutninger i større eller mindre omfang har menneskelige konsekvenser for boligforeningens beboere.
Vi kender med andre ord alt til den almene boligsektor. Og vi rådgiver i dens ånd.