Forretningsområder

Holst, Advokater Advokatpartnerselskab
T, +45 8934 0000
F, +45 8934 0001

info@holst-law.com

CVR: 35680470

Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 8.00-17.00

Aarhus

Hans Broges Gade 2

DK-8000 Aarhus C

København

Indiavej 1

DK-2100 København Ø

Tilbage

IT

IT – projekter, aftaler og tvisteløsning

Vi har mange års erfaring med at rådgive både ordregivere, købere, leverandører, underleverandører, rådgivere og finansielle partnere i en lang række forskelligartede it-projekter. Det gælder også større IKT-leverancer og herunder både udvikling, implementering og vedligeholdelse/drift, inklusive outsourcing og hosting.

Vores rådgivning i forbindelse med aftaleindgåelse og tvisteløsning har blandt andet været relateret til større systemleverancer baseret på K01-, K02- og K03-standarderne. Den har også knyttet sig til aftaler baseret på flere af SKI’s både nuværende og tidligere standardaftaler, herunder 02.15 (it-rådgivning), 02.17 (it-konsulenter), 02.18 (it-løsninger og projekter), 02.19 (SaaS – Cloud) og 02.22 (it-driftskapacitet) – inklusive underleverandøraftaler i tilknytning hertil. Og så har den handlet om aftaleforhold baseret på forskellige specialudviklede aftaler, fx leverandøraftaler.

Vores brede erfaring giver et unikt indblik i, hvad der er relevant og væsentligt for de enkelte aktører og for de konkrete projekter. Det betyder, at vi kan yde værdiskabende og målrettet rådgivning, særligt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udbud af større komplekse leverancer – både inden for klassiske it- eller telekommunikationsydelser og ved udbud med en mere entrepriselignende karakter, for eksempel tekniske anlæg.