Lovregulering af ligestilling i selskabsledelsen

Danmark er dog ikke det eneste EU-land, hvor kvinderne er underrepræsenterede i selskabsbestyrelserne, og dét vil EU gøre noget ved. Inden udgangen af 2024 skal alle EU’s medlemsstater træffe foranstaltninger, der skal sikre en mere ligelig kønsfordeling omkring bordet i bestyrelseslokalerne.

Men hvorfor blander EU sig overhovedet i, hvem der skal sidde i bestyrelserne i danske børsnoterede selskaber? – og har den danske og EU-retlige regulering nogen som helst betydning for alle de danske mikroselskaber og SMV’er, der ikke er omfattet af reglerne?

1. Den nuværende retstilstand i Danmark

I Danmark har der siden 2012 været regler i selskabsloven om kønsrepræsentation i et kapitalselskabs bestyrelse.

I statslige og børsnoterede kapitalselskaber med mere end 50 medarbejdere skal bestyrelsen ifølge selskabsloven opstille løbende måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der allerede er en ligelig fordeling. Ved ”ligelig fordeling” forstås en procentvis fordeling på henholdsvis 60 og 40 pct.

De løbende måltal skal være ambitiøse og realistiske, og tidshorisonten for disse delmål bør ikke være mere end 4 år. Når et måltal er nået, skal der opstilles nye måltal, indtil en ligelig fordeling (60/40 pct.) er opnået.

Selskabsloven pålægger derudover bestyrelsen på samme måde at opstille løbende måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesområder (dvs. niveauerne under bestyrelsen – fx teamledere, afdelingsledere, mv.), samt at udarbejde en politik til opnåelsen af disse mål. Tilsidesættelse af pligten til at opstille måltal er sanktioneret med bøde.

Der findes også regler i årsregnskabsloven, som pålægger statslige og børsnoterede kapitalselskaber i den årlige ledelsesberetning at redegøre for deres politikker for ligestilling af kønnene samt den aktuelle fordeling af kønnene på de forskellige ledelsesniveauer. Manglende redegørelse er ligeledes sanktioneret med bøde.

2. Det nye direktiv om ligestilling fra EU

2.1  Hvad er et direktiv – og hvem gælder det for?

I december 2022 trådte et nyt EU-direktiv om ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber i kraft.

Et direktiv er en retsakt fra EU, som forpligter medlemsstaterne til at indføre lovgivning, der lever op til de krav, som direktivet fastsætter. Danske selskaber bindes af den lovgivning om ligestilling, som den danske stat er forpligtet til at udstede, og ikke af selve direktivet.

Det nye direktiv om ligelig kønsfordeling pålægger medlemsstaterne at gennemføre den nødvendige lovgivning senest den 28. december 2024.

2.2  Hvad betyder direktivet for bestyrelsen i et børsnoteret selskab?

Ifølge direktivet skal medlemsstaterne sikre, at børsnoterede selskaber er underlagt ét af to mål, som skal nås senest den 30. juni 2026: Enten skal personer af det underrepræsenterede køn udgøre mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne, eller også skal personer af det underrepræsenterede køn udgøre mindst 33 pct. af alle ledelsesposterne som direktører og bestyrelsesmedlemmer. Direktivet omhandler medarbejdervalgte såvel som generalforsamlingsvalgte ledelsesmedlemmer.

Direktivet kræver desuden, at udvælgelsen af nye bestyrelses- og direktionsmedlemmer skal ske på baggrund af neutrale og “ikke-diskriminerende kriterier”, og hvis to kandidater er lige egnede til en ledelsesstilling, skal selskabet som udgangspunkt vælge dén kandidat, som tilhører det underrepræsenterede køn. Hvis kandidaten af det overrepræsenterede køn vælges, har selskabet i en eventuel retssag herom bevisbyrden for, at der ikke skete valg på baggrund af køn.

Derudover skal der indføres regler om, at børsnoterede selskaber årligt skal underrette myndighederne om kønsfordelingen i deres bestyrelser samt sørge for, at oplysningerne herom er let tilgængelige for offentligheden på deres websteder.

Direktivet foreskriver et ”følg eller forklar” princip, hvorefter selskaber, der ikke følger kravene, skal forklare, hvad de konkret vil foretage sig for at nå målene.

2.3  Hvorfor blander EU sig?

Ligestilling har været en fundamental værdi i EU-samarbejdet lige siden Unionens grundlæggelse, og det er derfor en central opgave for EU at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Direktivet om ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber kommer på ingen måde som et lyn fra en klar himmel, men har tværtimod været undervejs i lang tid. EU har i en længere periode forsøgt på forskellige måder at opfordre medlemsstaterne til at fremme ligestillingen inden for selskabsledelse.

EU måtte dog konstatere, at opfordringerne ikke skabte den ønskede udvikling. Derimod er det ifølge EU klart, at de største fremskridt sker i de lande, hvor der er indført bindende lovgivning på området, og af den grund vurderer EU, at det er nødvendigt at indføre nogle minimumskrav til børsnoterede selskaber, og at det er mest hensigtsmæssigt, at initiativet hertil tages på EU-plan.

2.4  Hvorfor gælder reglerne kun for børsnoterede selskaber – og hvad med resten?

Ifølge EU er meningen, med at direktivet omfatter børsnoterede selskaber, at disse selskaber har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Hermed menes, at de store, børsnoterede selskaber sætter normen for erhvervslivet i almindelighed – forstået på den måde, at deres praksis forventes at blive fulgt af andre selskaber. Derudover har børsnoterede selskaber en særlig offentlig status, som ifølge EU begrunder, at man fra lovgivers side regulerer deres forhold mere intensivt i offentlighedens interesse.

Det er altså meningen, at de standarder, som sættes af de børsnoterede selskaber, på længere sigt skal sive ned i de mindre selskaber og manifestere sig i erhvervslivet generelt. Selv om de nye standarder ikke er bindende for fx SMV’er endnu, vil selskaberne muligvis mærke effekten alligevel. Særligt selskabernes image og konkurrencedygtighed kan blive påvirket, hvis samarbejdspartnere samt eksisterende og potentielle kunder får en opfattelse af, at selskabet ikke ”følger med tiden” og demonstrerer en progressiv og inkluderende virksomhedskultur.

EU opfordrer desuden medlemsstaterne til at indføre politikker, der støtter og tilskynder SMV’er til at opnå en mere ligelig kønsfordeling på alle ledelsesniveauer. Om denne opfordring bliver taget til efterretning i Danmark, vil tiden vise.

På baggrund af den aktuelle udvikling på ligestillingsområdet kan man som bestyrelsesmedlem i mindre danske selskaber allerede nu begynde at overveje en eventuel fremtidig initiering af ligestillingsmæssige processer, idet det ikke kan udelukkes, at sådanne initiativer vil styrke selskabernes konkurrenceevne, samt at selskaberne på lang sigt kan drage fordel af et øget fokus på ligestilling og en strategisk positionering i forhold til eventuel kommende lovgivning på området.

3. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til reglerne om ligestilling i kapitalselskabers ledelsesorganer, bestyrelsens opgaver i den forbindelse eller andet i denne artikel, er du meget velkommen til at kontakte Holst, Advokater.