ERFA – Arbejdsgiver frifundet for direkte ansvar og hæftelsesansvar efter 3-19-2 – Truckkørsel
Sagen omhandler et sammenstød mellem en elstabler og en gaffeltruck under kørsel i en produktionsvirksomhed.
Retten i Aalborgs dom af 17. juni 2026
Ulykken skete i forbindelse med, at truckføreren foretog en bakkemanøvre, hvor føreren af elstableren “fulgte efter”. Truckføreren var imidlertid nødt til at bremse grundet pladsforholdene, hvilket føreren af elstableren ikke var opmærksom på, hvorfor han ramte truckens gafler med sit ene underben med benbrud til følge.
Skadelidte og skadelidtes fagforening argumenterede for ansvar ud fra et synspunkt om, at arbejdsgiveren havde forsømt at instruere de ansatte om kørsel med truck på en forsvarlig måde og føre tilsyn hermed, ligesom skadelidte og dennes fagforening argumenterede for, at føreren af gaffeltrucken havde begået en fejl, som arbejdsgiveren hæftede for i medfør af Danske Lov 3-19-2.
Som det fremgår af dommens præmisser, har retten afvist både direkte ansvar og hæftelsesansvar.
Retten har i den forbindelse tillagt det betydning, at de involverede medarbejdere alle var meget erfarne førere af henholdsvis truck og elstabler, og at den pågældende kørsel var udtryk for en helt sædvanlig og ukompliceret arbejdsopgave for de involverede.
Der var herefter ikke grundlag for at statuere ansvar grundet manglende instruktion eller tilsyn med disse medarbejdere.
Der var heller ikke grundlag for, at arbejdspladsen var uforsvarligt indrettet, eller at der i øvrigt var fejl/mangler ved de pågældende køretøjer.
Tilsvarende fandt retten ikke, at føreren af gaffeltrucken havde begået fejl, idet et synspunkt om, at gaflerne burde have været sænket til lavest mulige niveau, først ville være relevant, når trucken forlades.
Hændelsesforløbet omkring selve uheldet skete meget hurtigt, og det gav således ikke mening at bebrejde føreren af gaffeltrucken, at gaflerne ikke var sænket til lavest mulige niveau, som er normen når trucken parkeres og forlades.
Det forhold, at Arbejdstilsynet i sagen havde udstedt et strakspåbud til arbejdsgiveren blev herefter ikke tillagt særlig betydning af retten.
Sagen er udtryk for en klassisk ansvarsvurdering i denne sagstype, men sagen viser også, at Arbejdstilsynets påbud til en arbejdsgiver ikke nødvendigvis indebærer, at der bør statueres et ansvar efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar.
Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om dommen ankes.
Sagen er forberedt og ført af procesteamet hos Holst, Advokater, og spørgsmål til sagen kan rettes til Jacob Fenger.