ERFA – Opgørelse af tabt arbejdsfortjeneste – manglende bevis for forventet indkomst

Retten i Aalborgs dom af 21 september 2021

Retten i Aalborg afsagde den 21. september 2021 dom i en sag om opgørelse af tabt arbejds- fortjeneste.

Sagen omhandlede en læge, som under sit arbejde havde stødt hovedet mod en betonbjælke i en trappeopgang, hvorved han havde pådraget sig en hjernerystelse med langvarig sygemelding til følge.

Spørgsmålet om ansvar var ved en forudgående delhovedforhandling afgjort til fordel for arbejdsgiver, og sagen vedrørte derfor primært spørgsmålet om tabets opgørelse og dokumentation.

Skadelidte havde gjort gældende, at han forud for ulykken havde planer om at rejse til Norge – hvor han også tidligere havde arbejdet – og derfor forventede en ganske betydelig indkomst (på ca. 200.000 kr. om måneden).

Under sagen havde skadelidte fremlagt dokumentation for, at han inden ulykken havde været i kontakt med Helsedirektoratet i Norge for at afklare visse formalia omkring arbejdet som læge i Norge, og at han til sin daværende arbejdsgiver og revisor havde givet udtryk for, at han og hustruen havde planer om at flytte til Norge.

Han havde desuden beviseligt været i kontakt med en potentiel arbejdsgiver efter skadestidspunktet, som under hovedforhandlingen i overbevisende vendinger gav udtryk for, at skadelidte ville havde fået job det pågældende sted, hvis ikke det havde været for følgerne efter ulykken.

I den sideløbende arbejdsskadesag havde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – og senere Ankestyrelsen – afvist at lægge den forventede løn i Norge til grund for beregningen af midlertidigt erhvervsevnetab med henvisning til, at der ikke var en konkret aftale om arbejde i Norge forud for skadestidspunktet.

Retten vurderede forholdet på samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bevisvurdering og fandt, at den mulige indkomst fra arbejde i Norge var så usikker, at der ikke var sandsynliggjort et tab som følge heraf.

Retten fandt herefter – i overensstemmelse med arbejdsgivers subsidiære påstand – at det relevante sammenligningsgrundlag var den indtægt, skadelidte havde oppebåret inden skaden, hvorved skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste blev reduceret fra omkring 2,1 mio. kr. til ca. 46.000 kr.

***

Sagen lægger sig i kølvandet på en lang række af domme, som fastslår, at der ikke kan opnås erstatning for hypotetiske fremtidige erhvervsmuligheder, som mistes på grund af en skade.

Udgangspunktet er, at den indtægt, skadelidte oppebar på tidspunktet for skadens indtræden, udgør det relevante sammenligningsgrundlag, og bevisbyrden for, at det ikke er tilfældet i en konkret sag, påhviler skadelidte.

I nærværende sag var der næppe – særligt efter vidneforklaringerne – nogen tvivl om, at skadelidte ville havde fået ansættelse i Norge, hvis det ikke havde været for den omhandlede skade, og man kunne derfor godt have sympati for skadelidtes synspunkt.

Med dommen satte retten imidlertid en klar streg i sandet; hvis der ikke er en konkret aftale om arbejde, er beviset ikke sikkert nok til, at der er grundlag for erstatning. Aftalen skal være indgået inden skaden, og efterfølgende dialog med en potentiel arbejdsgiver er ikke relevant for bevisvurderingen.

Det er endnu uvist, om dommen ankes.

***

Spørgsmål i sagen kan rettes til Kristian Torp, der bistod regionen i både arbejdsskadesagen og byretssagen.