Bestyrelsens forhold til direktionen

1. Bestyrelsens ansættelse og afskedigelse af direktører

Selskabsloven giver bestyrelsen til opgave at ansætte en direktion til at forestå selskabets daglige ledelse. Det er kun bestyrelsen, der kan ansætte direktionen, medmindre det er bestemt i selskabets vedtægter, at ansættelseskompetencen skal tilkomme andre – fx generalforsamlingen. Kompetencen til at afskedige direktører tilkommer det samme selskabsorgan, som har ansættelseskompetencen. Dette vil sige, at det som udgangspunkt alene er bestyrelsen, der kan afskedige direktionen, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

1.1 Hvem kan ansættes som direktør?

Ifølge selskabsloven er der som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at ét eller flere medlemmer af bestyrelsen tillige udvælges som medlemmer af direktionen. For aktieselskaber begrænses dette udgangspunkt dog af en regel om, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være personer, som ikke tillige besidder direktørposter i selskabet. Desuden må formanden og næstformanden for bestyrelsen i aktieselskaber ikke ansættes som direktører. Begrænsningerne sikrer, at bestyrelsen bevarer en uafhængig tilgang til kontrolopgaverne med direktionen (se afsnit 3 nedenfor) og er udtryk for hensyn til god selskabsledelse. Selvom begrænsningerne kun gælder direkte for aktieselskaber, kan de derfor også med fordel iagttages på frivillig basis i anpartsselskaber.

Hensynene til uafhængighed og god selskabsledelse går begge veje – både når bestyrelsesmedlemmer indtræder i direktionen, og når direktører indtræder i bestyrelsen. Ifølge Komitéen for god selskabsledelse bør en fratrædende direktør ikke træde direkte ind i bestyrelsen. Baggrunden for denne anbefaling er, at en ny direktør skal kunne agere uafhængigt af den fratrædende direktør, som vedkommende erstatter. Denne uafhængighed risikerer at blive kompromitteret, hvis den tidligere direktør træder direkte ind i bestyrelsen, som har til opgave at føre kontrol med direktionen.

2. Afgrænsning mellem ansvarsområder

Ifølge selskabsloven er det bestyrelsens opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse, mens direktionen skal stå for den daglige ledelse. For en beskrivelse af bestyrelsens opgaver klik her. Medlemmer af direktionen har ret til at være til stede ved bestyrelsens møder og har ret til at udtale sig i den anledning, medmindre bestyrelsen i enkelte tilfælde beslutter andet.

Når selskabsloven anvender begrebet ”daglig ledelse” skal det forstås på den måde, at sædvanlige ledelsesopgaver vedrørende den daglige drift af selskabet er direktionens ansvar. Fx er det direktionens opgave at ansætte og afskedige ledende medarbejdere, som ikke er medlemmer af direktionen. Desuden er det direktionens ansvar, at bogføring og formueforvaltning sker på lovmæssig og betryggende måde, samt at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab.

Dispositioner, der i betragtning af det konkrete selskabs størrelse, branche, mv. er af usædvanlig art eller af stor betydning, skal som hovedregel forelægges bestyrelsen til godkendelse, inden de foretages. Typiske eksempler på dispositioner af usædvanlig art eller af stor betydning er køb, salg og pantsætning af fast ejendom i større omfang og selskabets køb og salg af egne kapitalandele mv. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der gælder særlige regler om selskabets køb af egne kapitalandele. Begrundelsen for kravet om bestyrelsens godkendelse er, at store beslutninger som udgangspunkt falder under bestyrelsens ansvarsområde, hvorfor direktionen ikke kan træffe dem uden bestyrelsens medvirken.

Der findes en undtagelse til den netop beskrevne hovedregel: Hvis der er tale om en situation, hvor en usædvanlig eller stor beslutning skal træffes hurtigt for at undgå væsentlig skade eller ulempe for selskabet, kan direktionen træffe beslutningen på egen hånd. Der skal være tale om en situation, hvor der ikke er tid til at afholde bestyrelsesmøde, og hvor det ikke har været praktisk muligt at indhente godkendelse på anden måde – fx via elektronisk kommunikation. Det er et krav, at bestyrelsen hurtigst muligt efterfølgende underrettes om den trufne disposition.

Bestyrelsen har altid mulighed for at overtage en konkret sag fra direktionen, og i tilfælde hvor en beslutning ikke kan træffes af direktionen – fx på grund af inhabilitet – må den sendes ”opad” til bestyrelsen. Bestyrelsen må dog ikke overtage så mange daglige ledelsesopgaver, at der reelt er tale om en overtagelse af direktionens ansvarsområder og funktioner. I en sådan situation ville bestyrelsen ikke længere have den fornødne uafhængighed til at udføre sine kontrolopgaver med direktionen på betryggende vis.

3. Bestyrelsens kontrol med direktionen

Komitéen for god selskabsledelse anbefaler, at bestyrelsen udarbejder og årligt gennemgår en direktionsinstruks, som indeholder retningslinjer for direktionens opgaver og arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen. Bestyrelsen kan i direktionsinstruksen blandt andet gøre det klart for direktionen, hvilke konkrete beslutninger der skal forelægges bestyrelsen, før de træffes, samt hvordan direktionen skal vurdere behovet for godkendelse i tilfælde, som falder uden for de angivne eksempler. Desuden kan instruksen indeholde retningslinjer for direktionens rapportering til bestyrelsen. Derudover anbefaler Komitéen, at bestyrelsen årligt foretager en evaluering af direktionens arbejde med udgangspunkt i direktionsinstruksens retningslinjer.

4. Repræsentations- og tegningsret

Alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen har repræsentationsret, hvilket betyder, at de kan repræsentere selskabet udadtil og optræde på selskabets vegne i forhold til tredjemand – fx i anledning af en retssag for eller imod selskabet. Der er tale om en generel kompetence, som ikke kan fratages de pågældende i selskabets vedtægter.

Som udgangspunkt har alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen desuden tegningsret, hvilket betyder, at de har adgang til at indgå aftaler med tredjemand på selskabets vegne. I modsætning til repræsentationsretten kan tegningsretten dog begrænses i vedtægterne, så tegningsretten kun kan udøves af ét eller flere bestemte medlemmer eller af flere ledelsesmedlemmer i forening.

Det er ikke muligt at begrænse bestyrelsens adgang til i forening at tegne selskabet, og det kan således ikke bestemmes i vedtægterne, at bestyrelsen kun kan tegne selskabet i forening med en direktør. Derimod gælder denne begrænsning ikke for direktionen. Direktørernes tegningsret kan i vedtægterne begrænses (som nedfældet på tidspunktet for stiftelsen af selskabet eller ved en senere vedtægtsændring), så direktionen som helhed eller de enkelte direktører kun kan tegne selskabet i fællesskab med ét eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Hvis en direktør indgår en aftale med tredjemand på trods af manglende tegningsret, bindes selskabet af direktørens handlinger, hvis der er tale om en aftale relateret til selskabets daglige ledelse, og tredjemand er uvidende om direktørens manglende tegningsret. Et nyligt tilfælde med tre nøglemedarbejdere i et større dansk energiselskab er et godt eksempel på, hvordan aftaler indgået uden korrekt tegningsret kan skabe udfordringer. Sagen drejede sig om, at de tre medarbejdere havde indgået en kollektiv aktiekøbsaftale med den tidligere administrerende direktør uden bestyrelsens vidende. Dette førte til krav om større trecifrede millionbonusser, som energiselskabet fandt urimelige og ugyldige. Medarbejderne og energiselskabet indgik et forlig, hvori det blev aftalt, at ingen af de tre medarbejdere ville modtage bonusser, der oversteg et etcifret millionbeløb. Selvom der aldrig blev foretaget en domstolsprøvelse af bonusaftalens fulde rækkevidde, illustrerer sagen tydeligt de udfordringer, som tegningsret i virksomhedsledelse kan skabe.

5. Skal vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål til forholdet mellem bestyrelsen og direktionen eller andet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Holst, Advokater.