Vanvidsbilisme

Vanvidsbilisme

Den 23. marts 2021 blev lov 127 om Vanvidskørsel vedtaget.

Formelt set angår loven en række ændringer i færdselsloven, som alle har til formål at begrænse vanvidskørsel. Det kan de fleste bakke op om, men når lovens realitet pakkes ud, hopper kæden af.

Vanvidskørsel er i det væsentligste defineret som kørsel ved særlig høj hastighed. Lov 127 giver politiet adgang til at beslaglægge køretøjer, der har været brugt til vanvidskørsel. Efterfølgende skal en dommer tage stilling til, om køretøjet skal konfiskeres. Det betyder i praksis, at køretøjet retligt fratages ejeren, og at køretøjet bortskaffes.

Nyskabelsen i lov 127 er særligt, at et køretøj, som har været brugt til vanvidskørsel, kan konfiskeres, uanset at køretøjet ejes af et godtroende leasingselskab. Ønsket om at bekæmpe vanvidsbilisme kan altså medføre, at leasingselskabets ejendomsret tilsidesættes, og at køretøjet fratages leasingselskabet.

Efter lov 127 skal der ved afgørelse af, om konfiskation skal ske, tages hensyn til, om konfiskation er uforholdsmæssig indgribende, navnlig henset til (i) leasingselskabets mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidsbilisme, og (2) om leasingselskabet har mulighed for at søge erstatning hos leasingtageren (eller vanvidsføreren) i anledning af konfiskationen. Det er leasingselskabet, som skal bevise, at konfiskationen ikke bør gennemføres.

Ifølge forarbejderne vil det særligt indgå i vurderingen, af om konfiskation skal ske, om leasingselskabet har gjort hvad det kunne for at kontrollere, at bilen ikke bruges til vanvidsbilisme. Leasingselskabet skal særligt undersøge, om leasingtageren (eller føreren ved firmaleasing) tidligere har været straffet for vanvidsbilisme eller lignende grove færdselslovsovertrædelser. Det kan fx ske ved at indhente en tro/loveerklæring fra leasingtager. Det forventes yderligere, at leasingselskabet har påset, om leasingtager har leaset et betydeligt antal biler indenfor en kortere periode – sådanne informationer kan være udtryk for, at køretøjet er tiltænkt andre brugere end leasingtager selv.

Hvis leasingselskabet kan dokumentere, at leasingselskabet har udvist den agtpågivenhed, som kan forventes, kan konfiskation alligevel ske, hvis leasingtager har mulighed for at gennemføre et erstatningskrav mod leasingtageren eller føreren som følge af konfiskationen. Udtrykt anderledes – jo mere velhavende leasingtageren er, desto større er risikoen for konfiskation!

Det fremgår af forarbejderne, at særligt sikrede rettigheder i køretøjet skal accepteres. Det betyder, at man ved konfiskationen ikke respekterer ejerens ejendomsret, men derimod tredjemands panteret eller lignede sikrede rettighed i køretøjet !!.

Loven finder anvendelse for leasingaftaler, der er indgået efter den 16. december 2020.