Bestyrelsens videre arbejde med taksonomiforordningen
EU's taksonomiforordning om bæredygtige økonomiske aktiviteter har bl.a. til formål at kanalisere investeringer og kapitalflow i retning af grønne selskaber med styr på de bæredygtige løsninger. Det er derfor en god idé for bestyrelsen at sætte sig ind i forordningen og overveje, om selskabets aktiviteter lever op til dens krav.
I dette nyhedsbrev dykker vi ned i taksonomiforordningens krav om ikke at gøre væsentlig skade, minimumsgarantierne og de tekniske screeningkriterier, som bestyrelsen skal over-veje ved vurderingen af, om selskabets økonomiske aktiviteter kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. Derudover giver vi en introduktion til bæredygtighedsrapporteringen efter forordningen.
1. Taksonomiforordningens sammenhæng med ESG
Taksonomiforordningen kan henføres til E’et i ESG og udgør et væsentligt redskab for bestyrelsens bæredygtighedsarbejde. Du kan læse meget mere om ESG-bølgen her.
Bestyrelsen kan nemlig bruge taksonomiforordningen som udgangspunkt for vurderingen af selskabets miljømæssige forhold, idet forordningen kan bruges til at identificere potentielt problematiske aktiviteter i selskabets værdikæde. Hvis sådanne problematiske aktiviteter identificeres, kan bestyrelsen også benytte taksonomiforordningen som et redskab i dialogen med selskabets leverandører, kunder mv. om de klimamæssige udfordringer, der er forbundet med samarbejdet.
Derudover er forordningen central for bestyrelsens arbejde med bæredygtighedsrapportering, idet både årsregnskabslovens og rapporteringsdirektivernes regler om ikke-finansiel redegørelse er tæt knyttet til taksonomiforordningen.
2. Taksonomiforordningens kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
En økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig efter taksonomiforordningen, hvis den lever op til følgende krav:
- Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af forordningens seks miljømål
- Aktiviteten må ikke væsentligt skade de øvrige klima- og miljømål
- Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagergarantier
- Aktiviteten skal overholde de tekniske screeningkriterier
De seks miljømål er gennemgået i vores tidligere nyhedsbrev om taksonomiforordningen, som du kan finde her.
De øvrige kriterier gennemgås i det følgende.
3. Aktiviteten må ikke gøre væsentlig skade på de øvrige miljømål
Taksonomiforordningen forholder sig enkeltvis til de seks miljømål og definerer, hvornår en aktivitet anses for væsentligt at skade dem. Formålet med kravet om ikke at gøre væsentlig skade er at forhindre, at investeringer kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige, i tilfælde hvor de pågældende aktiviteter skader miljøet i et omfang, der overstiger deres bidrag til et miljømål.
Ved vurderingen skal bestyrelsen huske at tage hensyn til både miljøindvirkningerne af selve aktiviteten og til miljøindvirkningerne af de produkter og tjenester, der hidrører fra aktiviteten. Der bør navnlig tages hensyn til produktion, anvendelse og bortskaffelse.
Bestyrelsen kan eventuelt begynde med at identificere, hvilket af de seks miljømål aktiviteten bidrager til, og derefter gennemgå listen nedenfor for så vidt angår de øvrige mål.
1) Modvirkning af klimaændringer
Det første miljømål anses for væsentligt skadet, hvis den økonomiske aktivitet fører til betydelige drivhusgasemissioner.
2) Tilpasning til klimaændringer
Dette miljømål anses for væsentligt skadet, hvis aktiviteten fører til en øget negativ indvirkning af det nuværende eller fremtidige klima. Ved vurderingen skal der tages højde for skade på mennesker, naturen og aktiver.
3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
Hvis den økonomiske aktivitet skader en god tilstand eller et godt økologisk potentiale for vandområder, herunder overfladevand og grundvand, eller en god miljøtilstand for havområder, er den i konflikt med det tredje miljømål.
4) Omstilling til en cirkulær økonomi
Dette miljømål er væsentligt skadet, hvis aktiviteten fører til betydelig ineffektivitet i anvendelsen af materialer eller i den direkte eller indirekte anvendelse af naturressourcer såsom ikke-vedvarende energikilder, råmaterialer, vand og jord. Ved vurderingen skal der tages hensyn til hele produktets livscyklus. Aktiviteten kan fx være problematisk i forhold til holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genbrugsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder.
Der kan også være tale om væsentlig skade, hvis aktiviteten fører til en betydelig stigning i produktionen, forbrændingen eller bortskaffelsen af genanvendeligt affald, eller hvis den langsigtede bortskaffelse af affald kan forvolde skade på miljøet.
5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
Hvis aktiviteten fører til en betydelig stigning i udledningen af forurenende stoffer til luft, vand eller jord, sammenlignet med situationen før aktiviteten begyndte, er der tale om væsentlig skade på dette miljømål.
6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
Det sjette og sidste miljømål anses for væsentligt skadet, hvis aktiviteten skader økosystemers gode tilstand og modstandsdygtighed væsentligt, eller hvis den skader bevaringsstatus-sen for levesteder og arter.
4. Minimumsgarantierne
Ifølge taksonomiforordningen skal den økonomiske aktivitet opfylde en række minimumsgarantier, som følger af internationale konventioner såsom OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. Det drejer sig primært om områder såsom arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse, skat, fair konkurrence og korruption. For at overholde disse minimumskrav bør bestyrelsen sørge for, at selskabet har og følger effektive due-diligence-processer, så aktiviteter med negativ påvirkning af disse områder identificeres og håndteres. Taksonomiforordningen er på dette punkt tæt knyttet til CSDDD.
Det kan undre, hvorfor EU har valgt at inddrage disse emner i reglerne om den miljømæssige bæredygtighed – men det er der en god grund til. EU ønsker nemlig at sikre, at alt arbejdet med den grønne omstilling ikke får en “social slagside”; forstået på den måde, at den grønne omstilling sker ved nedprioritering af – og dermed på bekostning af – den sociale bæredygtighed.
Med andre ord sikrer minimumsgarantierne en balance mellem E’et, S’et og G’et i ESG.
5. De tekniske screeningkriterier
De tekniske screeningkriterier, som er udarbejdet af EU Kommissionen, beskriver dybdegående, hvad der skal til, for at en aktivitet udgør et væsentligt bidrag til de seks miljømål uden samtidig at gøre væsentlig skade. Der er tale om en række omfattende delegerede forordninger, som supplerer taksonomiforordningen. I disse dokumenter kan bestyrelsen slå op og læse om de konkrete krav til netop de aktiviteter, som bestyrelsen er ved at undersøge.
De delegerede forordninger forholder sig til konkrete aktiviteter inden for kategorierne:
- Skovbrug
- Fremstilling
- Energi
- Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand
- Transport
- Bygge- og anlægsvirksomhed samt fast ejendom
- Information og kommunikation
- Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter
6. Bæredygtighedsrapportering efter taksonomiforordningen
Taksonomiforordningen indeholder krav om bæredygtighedsrapportering, som gælder for de selskaber, der er omfattet af reglerne om rapportering i CSRD-direktivet.
Bæredygtighedsrapporteringen efter taksonomiforordningen skal indeholde oplysninger om, hvordan og i hvilket omfang selskabets økonomiske aktiviteter kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i taksonomiforordningens forstand.
Der skal navnlig gives oplysninger om:
- den andel af selskabets omsætning, som hidrører fra produkter eller tjenesteydelser, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, som kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige, og
- den andel af selskabets kapital- og driftsudgifter, der er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige
Der findes en delegeret forordning om oplysningsforpligtelser, som indeholder skemaer til benyttelse i forbindelse med rapporteringen. Derudover har EU Kommissionen lavet et online-beregningsværktøj (EU Taxonomy Calculator), som kan benyttes ved beregningen af de ovennævnte andele.
7. Skal vi hjælpe dig?
Hvis du har spørgsmål til indholdet af taksonomiforordningen, bestyrelsens ansvar og forpligtelser efter forordningen eller andet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Holst, Advokater.
