ERFA – Entreprenør og bygherre solidarisk ansvarlige for skader forvoldt på naboejendom i forbindelse med nedrivning
En bygherre ønskede i forbindelse med opførelse af en større butiksbygning i 2017 at nedrive nogle ældre bygninger. Den ene bygning var sammenbygget med et ældre beboelseshus beliggende på nabogrunden. Bygherre indgik hovedentrepriseaftale om nedrivning og efterfølgende opførelse, og den faktiske nedrivning blev udført i underentreprise.
Retten i Roskildes dom af 22. februar 2023
I forbindelse med nedrivningen opdagede underentreprenøren (nedriveren) under bortfjernelsen af terrændækket, at fundamentkonstruktionen på den ejendom, der var under nedrivning, fortsatte ind under den sammenbyggede naboejendom.
I forbindelse med nedrivningen skete der skade på naboejendommen, hvoraf nogle var forsikringsdækkede. For retten sambehandledes to sager anlagt af henholdsvis bygningsforsikringen (regres for udbetalt erstatning) og husejer (i relation til de ikke-forsikringsdækkede skader).
Under sagen blev der gennemført syn og skøn. Skønsmændene vurderede, at nedrivningsarbejdet ikke var udført i overensstemmelse med god praksis, idet der især lagdes vægt på, at den tydelige sammenbygning burde have medført, at man havde udført en mere tilbundsgående undersøgelse af forholdene, herunder at man havde blotlagt konstruktionerne ved
sammenbygningen.
Under hovedforhandlingen anerkendte nedriveren at have handlet uagtsomt. Retten fandt derudover, at bygherre hæftede for nedriverens uagtsomhed, idet det fremgår af rettens begrundelse:
”Det må for bygherren, som professionel og som ejer af grunden og dermed nabo til [den skadede ejendom] have stået klart, at den tydelige sammenbygning af de 2 huse krævede en mere tilbundsgående undersøgelse af konstruktionsforholdene, inden nedrivning kunne finde sted. Nedrivningsarbejdet blev udført i [bygherres] interesse, og [bygherre] havde de tekniske og økonomiske muligheder for at styre risikoen i forbindelse med arbejdet.
På denne baggrund og uanset, at [bygherre] havde overladt den nærmere tilrettelæggelse
af nedrivningsarbejdet til selvstændigt virkende tredjemand og ikke selv kan anses for at have handlet uforsvarligt, må [bygherre] i forhold til sagsøgerne bære risikoen for nedrivningsarbejdets forsvarlige udførelse.”
De sagsøgte gjorde blandt andet gældende, at forsikringsselskabet regreskrav ikke dækkede over rimelige og nødvendige udbedringsomkostninger. Heri fik de sagsøgte ikke medhold med følgende begrundelse, som ligeledes kendes fra U 2013.1996 H:
”For så vidt angår [forsikringsselskabets] kravopgørelse lægger retten til grund, at et forsikringsselskab som udgangspunkt ikke udbetaler større erstatning til forsikringstagere, end hvad der er krav på efter forsikringsbetingelserne, og at erstatningen fastsættes efter forhandlinger mellem parter med modstridende interesser. Retten finder herefter som udgangspunkt at kunne lægge [forsikringsselskabets] krav til grund for afgørelsen.” Retten foretog herefter en mindre reduktion af regreskravet med henvisning til skønsmændenes vurdering af, at nogle af udbedringerne ikke havde været tilstrækkelige.
Sagen er på forsikringsselskabets vegne forberedt og hovedforhandlet af Holst, Advokaters procesteam, og spørgsmål om sagen kan stiles til advokat Jacob Fenger eller advokat Eva Høje Bisgaard Anker.
