ERFA – Arbejdsgiver frifundet for bødestraf – arbejdsmiljøloven

Vestre Landsrets dom af 30. maj 2024

Uheldet fandt sted, da medarbejderen var i færd med at sidemandsoplære en ny medarbejder i relation til udskiftning af en tom malertank med en ny fuld tank.

Som led heri skulle en elektrisk omrører i tanken løftes op af den tomme tank. Under denne arbejdsproces begyndte omrøreren, som var tidsindstillet, at køre rundt med den konsekvens, at den erfarne medarbejder fik sin ene hånd viklet ind i omrøreren med åbent brud til følge.

Den pågældende medarbejder havde været ansat i virksomheden i mere end 20 år og havde udført den pågældende opgave et stort antal gange, ligesom han var blevet betroet at oplære nye folk i samme proces, og uheldet skete under en sådan sidemandsoplæring.

Den pågældende virksomhed havde i en meget lang årrække haft en fast sikkerhedsprocedure, der blandt andet bestod i, at enhver håndtering af maskiner og anlæg alene måtte ske, hvis medarbejderen forinden havde frakoblet energikilden fra det pågældende anlæg (el, luft mv.). Medarbejderne havde løbende modtaget kurser i disse procedurer og årligt fået dem opfrisket ved særskilte spørgeskemaer.

Herudover var der ved indgangsdøren til det pågældende rum, hvor omrøreren befandt sig, opsat skilte, der tydeligt angav, at energien skulle tages fra anlægget, før man betjente det. På den pågældende omrører var der ligeledes en tydelig afbryderknap, som var beregnet til afbryde/tænde strømmen.

Efter uheldet forbedrede virksomheden procedurerne, således at strømmen – som en ekstra sikkerhed – automatisk blev taget fra omrøreren på den pågældende maskine, når omrøreren blev løftet op af tanken.

Ved byretten blev virksomheden fundet skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og bøden blev fastsat til kr. 60.000, hvilket var en halvering af bødepåstanden på 120.000 kr. Halveringen var af retten begrundet i, at den pågældende personskade ikke var af en sådan karakter, at der var grundlag for at idømme en skærpet bøde.

I relation til strafansvaret tillagde byretten det betydning, at virksomheden efter uheldet havde forbedret sine sikkerhedsprocedurer.

Som det fremgår af ankesagen, frifandt Vestre Landsret imidlertid virksomheden med dommerstemmerne 2-1. Som det fremgår, lægger flertallet betydelig vægt på, at medarbejderen var meget erfaren og udførte en for ham ukompliceret opgave, og at han var fuldt ud bekendt med virksomhedens faste procedurer om at afbryde energien fra anlæggene før de måtte betjenes på den ene eller anden måde.

Landsretten tillagde det desuden betydning, at medarbejderen i forbindelse med uheldet netop var i færd med at sidemandsoplære en ny medarbejder, og at dette således skærpede hans agtpågivenhed i relation til at være opmærksom på de forskellige sikkerhedsprocedurer.

Flertallet tillagde det ikke særskilt betydning, at det pågældende anlæg kørte på el, hvorimod nogle af de andre anlæg kørte på luft. For alle anlæg var det en fast procedure, at energien skulle frakobles inden håndtering.

Til forskel fra byretten fremgår det udtrykkeligt af landsrettens præmisser, at det forhold, at virksomheden efterfølgende forbedrede procedurerne ikke kan føre til et andet resultat i relation til et strafansvar.

Kommentar

Rent statistisk er der langt mellem frifindende domme i sager, som Anklagemyndigheden rejser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, idet bortfald af straf indebærer, at arbejdsgiveren har overholdt samtlige relevante forpligtelser i arbejdsmiljølovgivningen.

Den frifindende dom viser, at domstolene også i straffesagerne tillægger det betydelig vægt ved vurderingen, om den pågældende medarbejder er erfaren og om den pågældende opgave må anses som en rutineopgave for den pågældende, ligesom det er værd at bemærke, at retten ikke tillægger det særskilt betydning i relation til ansvarsbedømmelsen, at virksomheden efterfølgende supplerer eller forbedrer sine procedurer.

Det er fast standard hos rigtig mange virksomheder, at enhver arbejdsulykke bliver vurderet og gennemgået ret minutiøst, herunder om der kan foretages justeringer eller tiltag, som kan nedsætte risikoen for, at den pågældende arbejdsulykke sker igen. At en virksomhed agerer således, bør selvsagt ikke tillægges ansvarsmæssig skadevirkning for virksomheden, såfremt de oprindelige procedurer har været fuldt forsvarlige.

Holst, Advokater har bistået arbejdsgiveren under straffesagen i by- og landsret, og spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Jacob Fenger.