Kategori: Retssag

En bank blev frifundet for et omstødelseskrav, der handlede om en kassekreditnedbringelse. Holst, bistod banken i sagen

I december 2021 afgjorde Højesteret, at der kun i helt særlige tilfælde kan ske omstødelse af en kassekreditnedbringelse før bankens tiltrædelse af et virksomhedspant, hvis nedbringelsen er sket med virksomhedspantsatte midler. Holst, bistod i december 2021 banken i sagen.

Retten i Herning har i april 2023 taget stilling til en tilsvarende sag om omstødelse af en kassekreditnedbringelse omfattet af virksomhedspant.

Banken var blevet stævnet af konkursboet efter en bilforhandler, der var blevet taget under rekonstruktionsbehandling den 15. marts 2021 og efterfølgende under konkursbehandling den 9. april 2021 med fristdag den 11. marts 2021. Der var mellem parterne enighed om, at selskabets kassekredit på kr. 2,4 mio. i perioden fra den 25. februar 2021 til den 11. marts 2021 blev nedbragt med kr. 563.610,97. Herudover var der enighed om, at banken først tiltrådte sit virksomhedspant på kr. 2,4 mio. den 11. marts 2021. Konkursboet gjorde under sagen gældende, at nedbringelsen skulle omstødes efter konkurslovens § 67 eller § 74, og at banken skulle fralægge sig sin berigelse og betale erstatning.

Retten udtalte indledningsvist, at det var konkursboet, der skulle bevise, at banken var blevet beriget, eller at boet havde lidt et tab. Herefter lagde retten efter vidneforklaringerne til grund, at selskabet frem til den 5. marts 2021 havde råderet over kassekreditten inden for kreditrammen, og at kreditten denne dato blev lukket ned for hævninger. I perioden havde der været indbetalinger på kr. 113.408,51 fra fakturaer via FI-kort, kr. 666.559,37 fra fakturaer mv., kr. 75.944,20 fra dankortbetalinger og kr. 56.875,53 fra forsikringer.

Retten konkluderede, at konkursboet ikke havde bevist, at indbetalingerne via FI-kort, fra fakturaer mv. og dankortbetalingerne ikke i væsentligt omfang udgjorde betalinger af fordringer omfattet af bankens virksomhedspant eller betaling i forbindelse med salg af varer, der forinden havde været omfattet af pantet. Konkursboet havde heller ikke godtgjort, at indbetalingerne fra forsikringer ikke var omfattet af virksomhedspantet. Derfor havde konkursboet ikke bevist, at banken var blevet beriget ved nedbringelsen af kreditten, herunder at nedbringelsen ikke var sikret ved virksomhedspantet, hvorfor banken blev frifundet.

Dommen er i tråd med principperne i Højesterets dom fra december 2021 om, at manglende tiltrædelse af virksomhedspant ikke automatisk medfører omstødelse af en kreditnedbringelse op til en konkurs.

Advokatfuldmægtig Marie Bayer Thode fra Holst, repræsenterede banken under sagens forberedelse samt til hovedforhandlingen.

Holst, – ved associeret partner Christian Skadborg – repræsenterede i sagen savværket, som var blevet sagsøgt af designeren. Designeren mente, at savværkets shelter krænkede hans ophavsretlige rettigheder, og at savværket desuden handlede i strid med god markedsføringsskik. I sagen var det ubestridt, at designeren havde ophavsret til pavillon/shelter-designet.

I sagen fik savværket efter en af Sø- og Handelsretten grundig gennemgang af designene – blandt andet på baggrund af en besigtigelse – medhold i, at der ikke forelå nogen krænkende efterligning. Sø- og Handelsretten så dermed hovedsageligt bort fra skønserklæringen i sagen, som var tilvejebragt ved en tidligere isoleret bevisoptagelse. Skønsmanden havde udtalt, at der var en nærliggende risiko for forveksling mellem produkterne for forbrugerne, og at det næppe var sandsynligt, at savværkets shelter var designet uden kendskab til modpar-tens pavillon/shelter-design.

Sø- og Handelsretten begrundede resultat med, at der udover mindre forskelle ved produkterne også var større forskelle ved produkternes indgange, og at højdeforskellen på produk-terne medførte, at produkterne og disses delelementer ville blive beskuet fra forskellige vinkler, hvorfor helhedsindtrykket af produkterne var så forskelligt, at der ikke forelå en krænkelse. Derudover slog Sø- og Handelsretten – i overensstemmelse med de nedlagte anbringender – fast, at designerens pavillon/shelter-design ikke var blevet markedsført, hvorfor det ikke var beskyttet efter markedsføringsloven på trods af designets særpræg.

Vores bemærkninger

Selvom sagen er konkret afgjort, er sagen interessant, da Sø- og Handelsretten på trods af en skønserklæring, som talte kraftigt for, at der forelå en efterligning, ikke fandt, at der forelå en krænkelse. Dette kan skyldes flere faktorer, men besigtigelsen af produkterne har uden tvivl betydet meget, hvilket også ses i Sø- og Handelsrettens præmisser, som refererer direkte til, hvordan produkterne fremstår forskellige på grund af den måde, de vil blive beskuet.

Sø- og Handelsrettens dom er den 14. marts 2023 blevet anket til Vestre Landsret.

Spørgsmål til sagen kan rettes til associeret partner Christian Skadborg.

Kunden importerede brugte biler fra udlandet, og videresolgte disse i Danmark. Kunden påstemplede samtlige fakturaer med en tekst angivende, at de importerede biler blev solgt under anvendelse af brugtmomsordningen. Told- og skatteforvaltningen havde imidlertid fastslået, at betingelserne for at anvende brugtmomsreglerne ikke var opfyldte, hvorfor den indberettede moms var angivet for lavt.

Revisionsfirmaet havde bistået kunden med udarbejdelse regnskab med assistanceerklæring og med bogføringen, herunder udarbejdelse af momsbrev til brug for kundens indberetning af moms.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at revisionsfirmaet ligesom kunden skulle idømmes en bøde på et tocifret millionbeløb.

Claus Hedegaard Eriksen repræsenterede revisionsfirmaet i straffesagen, hvor revisionsfirmaet blev frifundet.

Advokat Jacob Fenger og hans team bistår løbende arbejdsgivere og deres ansvarsforsikringsselskaber i ansvarssager, herunder ansvar for arbejdsskader. Senest har de i efteråret 2022 og i starten af 2023 ført en lang række sager vedrørende betydelige påståede erstatningskrav fra medarbejdere og deres fagforeninger som følge af en arbejdsskade.

Sagerne, der ofte er ganske langvarige og komplekse behandles bedst, hvis beviserne sikres tidligt i forløbet, herunder hurtig kontakt til vidner mv., så det præcise hændelsesforløb kan afdækkes og sikres.

En sådan tilrettelæggelse af processen har ført til, at Holst, Advokater har sikret frifindelse af en lang række arbejdsgivere i efteråret 2022 og starten af 2023 for betydelige erstatningskrav fra medarbejdernes fagforeninger. Holst, Advokater har også på dette felt oparbejdet en betydelig erfaring for håndtering af denne sagstype i tæt samarbejde med arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne.

Carsten Led-Jensen repræsenterede i 2022 en professionel bygherre i en voldgiftssag vedrørende mulighederne for at kræve en sket betaling for udførte arbejder tilbage efter byggesagens afslutning. Da byggesagen var afsluttet, fandt bygherren, at den samlede betaling langt oversteg, hvad der var det forventelige. Da entreprenørens økonomihåndtering havde været svær at gennemskue, og da entreprenøren ikke på opfordring kunne underbygge dels berettigelse, dels opgørelsen af de betalte beløb, fandt voldgiftsretten at disse skulle betales tilbage til bygherren. Hertil kom, at entreprenøren havde afgivet divergerende oplysninger til myndighederne og til bygherren vedrørende nødvendigheden af flere af de opståede nødvendige arbejder. Dette slog voldgiftsretten selvsagt hårdt ned på, da det kom frem på rette vis.

I Maj 2022 repræsenterede Carsten Led-Jensen sådan en stor totalentreprenør, som i sine standardaftale generelt havde anført, at totalentreprenøren ikke var erstatningsansvarlig over for underentreprenørerne, hvis byggesagen blev forsinket. Dette gjaldt uanset årsagen til forsinkelsen. Selv om byggeriet blev mange måneder forsinket, og selv om dette utvivlsomt skyldes totalentreprenøren, så fandt voldgiftsretten, at det aftalte vilkår skulle tages for pålydende. Den ramte underentreprenør fik derfor ikke medhold i det rejste erstatningskrav.

Som mange ved, så bød 2010’ernes sidste halvdel på store udfordringer for den danske byggebranche som følge af uheldige egenskaber ved de såkaldte MgO-plader. Disser plader blev i årene 2010 – 2014 indbygget i et enormt omfang i mange danske bygninger. Efterfølgende viste det sig, at bygningerne herved led stor skade. Omkostningerne til afhjælpning løb samlet set op i flere milliarder for den danske byggebranche, rådgiverbranchen og for bygherrerne.

Som en udløber af brugen af MgO-sagerne førte Carsten Led-Jensen i august 2022 en principiel sag ved den danske Højesteret vedrørende importørernes potentielle erstatningsansvar for det skete.

Højesteret fandt, at den sagsøgte importør ikke var ansvarlig, idet denne – som alle andre af byggeriets aktører – anså MgO-pladerne for at være velegnede i Danmark på salgstidspunktet.

Holst repræsenterede entreprenøren i en sag om rækkevidden af nogle aftalte enhedspriser, nærmere bestemt om bygherren kunne anvise entreprenøren til at bruge bestemt materiel og metode til udførelse af ekstra arbejde og gøre brug af stipulerede ”diverse poster” fra tilbudslisen. Bygherren ønskede at opdele de enkelte arbejdsgange. Opmanden var enig med entreprenøren og fandt det ikke bevist, at tilbudslistens ”diverse post” kunne anvendes til afregning af ekstraarbejderne. Advokat Holger Schöer og advokatfuldmægtig Emma Venø Bredtoft førte entreprenøren til sejr.

Hvis du vil sælge en virksomhed, bør du formidle forudsætningerne til modparten skriftligt – og som udgangspunkt indarbejde dem utvetydigt i aftalevilkårene.

Det står klart, efter at Vestre Landsret har truffet afgørelse i en sag omkring en virksomhedsoverdragelse (M&A), hvor sælgeren fortsat ejede de ejendomme, som den solgte virksomhed havde hjemme i. Det solgte selskab (kaldet target-selskabet) skulle altså leje sig ind i lokalerne.

Efter sælgers opfattelse havde disse erhvervslejemål en fast, ikke-regulerbar husleje. Men da dette hverken fremgik af aftalen eller blev nævnt af sælgeren i forbindelse med forhandlingerne, var køberen ikke klar over, at det efter sælgers opfattelse ikke var muligt at sænke huslejen.

Havde køberen vidst, at huslejen ikke kunne eksempelvis reguleres til markedslejen, ville det naturligvis have haft væsentlig indflydelse på køberens vurdering af såvel lejemålenes som handelens værdi. Den efterfølgende uenighed mellem køber og sælger endte i først byretten og siden Vestre Landsret.

Klar sejr i landsretten

Holst, var ikke involveret i indgåelsen af aftalen. Men associeret partner Christian Skadborg bistod køberen/targetselskabet frem til en klar sejr i Vestre Landsret.

Dommen betød, at targetselskabets husleje blev væsentligt nedsat, og at targetselskabet nu har et tilbagebetalingskrav på over 2 mio. kr. (inkl. 450.000 kr. i sagsomkostninger).

Vestre Landsret lagde i afgørelsen særligt vægt på, at sælgeren ikke havde gjort køberen opmærksom på den væsentlige forudsætning, sælger havde omkring lejen for lejemålene

Vigtigt bidrag til retspraksis

De seneste år har der været mange virksomhedsover- dragelser i Danmark, og efterfølgende uenighed om vilkårene er ikke usædvanligt. Oftest løses uenighederne imidlertid direkte mellem parterne, eventuelt i voldgiftsretten – hvilket Holst, også har stor erfaring med – og derfor er afgørelsen et vigtigt bidrag til retspraksis.

Afgørelsen understreger vigtigheden af både at formidle forudsætninger og være opmærksom på bilag, og den bekræfter endvidere tidligere praksis vedrørende det deklaratoriske udgangspunkt i Erhvervslejelovens § 13, hvorefter lejen for et erhvervslejemål kan justeres til markedsleje. Det er vigtigt for både køber og sælger at være opmærksomme på dette ved en virksomheds- overdragelse, da det efter omstændighederne bør indregnes i den samlede vurdering af rentabiliteten.

En bank blev stævnet af konkursboet efter et ejendomsselskab, der blev erklæret konkurs den 5. januar 2017.

Kravet var en omstødelse med en samlet værdi på 28,6 mio. kr., og sagens hovedtemaer var:

• Om indfrielse/nedbringelse af henholdsvis en kassekredit og et erhvervslån, som ejendomsselskabet havde optaget hos banken kunne omstødes af konkursboet
• Om ejendomsselskabets ejerkreds og kautionister overfor banken havde orkestreret nedbringelsen og dermed var erstatningsansvarlige
• Om de sikkerheder, ejendomsselskabet havde stillet overfor banken, medførte, at indfrielserne var uomstødelige overfor banken
  Sagen blev ført ved først Retten i Lyngby, siden Østre Landsret. Begge steder var banken repræsenteret af Henrik Christian Strand, associeret partner i Holst,

Omstødelse ved Retten i Lyngby

Ved Retten i Lyngby blev banken dømt til at betale 16,5 mio. kr. af de i alt 28,6 mio. kr.

Det skyldtes, at Retten fandt:

• at nedbringelsen af kassekreditten på 7,5 mio. kr. i perioden fra den 6. oktober til den 30. december 2016 var omstødelig, fordi ejendomsselskabet på tidspunktet for nedbringelsen var i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at konkurs var eneste mulighed. Retten lagde særligt vægt på, at ejendomsselskabet ikke betalte ejendomsskat, moms eller terminsydelse i perioden og at der var betydelig usikkerhed om vilkårene for refinansiering af realkreditlånet i selskabets ejendom.
• at nedbringelsen af ejendomsselskabets erhvervslån i banken på 9 mio. kr., der var sket fra den 30. december 2015 til den 30. juni 2016, også blev anset for at være omstødelig. Det var rettens opfattelse, at banken måtte være blevet klar over, at ejendomsselskabet var insolvent, i forbindelse med en intern overførsel mellem to konti den 9. maj 2016. Selvom banken havde transport i indbetalingerne, omstødte retten i Lyngby disse, da der samtidig med indbetalingerne blev etableret en tilsvarende ny trækningsret for ejendomsselskabet.

Det resterende påstandsbeløb på 12,1 mio., kr. var indbetalinger på erhvervslånet før den 30. december 2015. Dette blev ikke vurderet omstødeligt, da retten fandt, at ejendomsselskabet ikke var insolvent på daværende tidspunkt.

Frifindelse: Der var likviditet til at betale gæld

Banken og kautionisterne ankede sagen til Østre Landsret, der frifandt både banken og kautionisterne.

For så vidt angår nedbringelsen af erhvervslånet på 9 mio. kr. konkluderede Østre Landsret, , at ejendomsselskabet i maj 2016 havde likviditet til at betale den gæld, der forfaldt i den nærmeste fremtid.

Østre Landsret støttede sin vurdering på:

• oplysninger i selskabets revisionspåtegnede årsrapport for 2015
• at der var overskud på den løbende drift med cirka 7,4 mio. kr.
• at en del af årets dårlige resultat skyldtes en nedregulering af ejendomsselskabets ejendomsværdi med 115 mio. kr. pr. 31. december 2015.

Østre Landsret lagde yderligere til grund:

• at ejendomsselskabet i løbet af efteråret 2016 var i dialog med en kreditor om et sælgerpantebrev på cirka 31,2 mio. kr., der forfaldt til betaling den 31. december 2016. Dialogen omhandlede betaling af et beløb på 1 mio. kr., og i december 2016 nåede parterne til enighed om et beløb på 2 mio. kr. – hvilket tillige var i den størrelsesorden, banken havde estimeret
• at der fra fra sommeren 2016 var forhandlinger mellem ejendomsselskabet og dets realkreditinstitut om refinansiering af realkreditlånet
• at det i starten af maj 2016 heller ikke måtte anses for usandsynligt, at der kunne ske hel eller delvis genudlejning af et areal, som en lejer i henhold til lejeaftalen skulle reducere sit lejemål med pr. 1. januar 2017

Østre Landsret fandt det altså ikke godtgjort, at ejendomsselskabet var insolvent den 9. maj 2016, eller at indfrielsen af erhvervslånet denne dato havde en sammenhæng med den insolvens, der omkring 8 måneder senere førte til selskabets konkurs.

Endvidere var det Østre Landsrets vurdering, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at ejendomsselskabet ikke betalte moms og skat den 1. august og den 1. september – fordi ejendomsselskabet havde haft likviditet til det, hvis man havde besluttet sig for at betale.

Frifindelse: Banken havde uomstødelig sikkerhed

I relation til nedbringelsen af kassekreditten fra den 6. oktober 2016 og frem til den 30. december 2016 konkluderede Østre Landsret, at lejers lejeindbetalinger henholdsvis den 7. og 10. oktober 2016 gjorde, at den tilhørende kassekredit blev nedbragt, således at saldoen på kassekreditten den 10. oktober 2016 blev positiv. Saldoen forblev herefter positiv frem til konkursens indtræden, hvor den var på ca. 5,4 mio.

Det fremgik af sagen:

• at banken den 15. juni 2007 – til sikkerhed for engagementet med ejendomsselskabet – havde fået uigenkaldelig primær transport i de til enhver tid værende huslejebetalinger i henhold til tre lejekontrakter med lejer, og at lejer var blevet underrettet om transporten.
• at lejekontrakterne vedrørende de samme arealer med virkning fra den 1. januar 2014 blev samlet under én lejekontrakt med en samtidig reduktion af det lejede areal pr. 1. januar 2017.

Samme dag som sidstnævnte kontrakt blev underskrevet, underskrev lejer og ejendomsselskabet tillige en betinget afløsningsaftale, hvoraf det fremgik:

• at den nye lejekontrakt skulle afløse de oprindelige lejekontrakter
• at ophør af disse var betinget af, at parterne senest den 1. marts 2014 og med virkning fra den 1. januar 2014 indgik en endelig, ubetinget og bindende lejekontrakt vedrørende lejemålet
• at lejers forpligtelser ved fraflytning blev maksimeret til 7,5 mio. kr.

På den baggrund – og da der ikke i forbindelse med den nye lejekontrakt blev aftalt nye vilkår vedrørende lejebetalingerne, som udgjorde sikkerheden, og da der endvidere ikke var berettiget tvivl om identifikationen af lejebetalingerne – fandt Østre Landsret, at banken havde uomstødelig sikkerhed i de lejebetalinger, der blev indbetalt på driftskontoens kassekredit henholdsvis den 7. og 10. oktober 2016.

Der kunne derfor ikke ske omstødelse af nedbringelse og indfrielse af kassekreditten i forhold til banken, da sikkerheden i lejebetalingerne ikke var opstået senere end 3 måneder før fristdagen.